Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kontrol af kræft i spytkirtlerne |
|
Efter du er færdig med din behandling for spytkirtelkræft, bliver du tilbudt at gå til kontrol i typisk fem år.
Når man har afsluttet sin behandling for kræft i spytkirtlerne, bliver man som regel tilbudt at møde til regelmæssig kontrol i minimum fem år efter behandlingens afslutning. Ofte møder man hver 3-4 måned i de første to år, og herefter hvert halve år indtil 5. år.
Hvis man har haft en af de mindre aggressive (lavmaligne) typer bliver man dog ofte kun fulgt i tre år.
Patienter med diagnosen adenoid cystisk carcinom bliver til gengæld ofte kontrolleret i ti år.
Hvad sker der ved kontrolbesøg?
Ved kontrolbesøgene taler man med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Hvis der er mistanke om tilbagefald, får du foretaget flere undersøgelser som f.eks. blodprøver, forskellige scanninger og andet.
Vær opmærksom på kroppens signaler

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen.
Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god ide at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.
En kvinde fortæller:
Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer: Ventetid på kontrol. Jeg tror altid det vil være svært.
Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer.
Gør opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Behandling af bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f. eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Hvis det er blevet vanskeligt at tale efter operation, kan man have gavn af en henvisning til en logopæd til stemmetræning.
Man kan også blive henvist til en diætist, hvis man har behov for gode råd om kost.
Gode råd om at gå til kontrol
-
Inden du afslutter behandlingen, så tal med lægen om, hvor tit du skal komme til kontrol og hvilke undersøgelser, du skal igennem ved kontrolbesøgene.
-
Spørg om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår.
-
Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste kontrol og giv denne viden videre til lægen.
-
Tag en pårørende eller en ven med til kontrolbesøgene – det er en god støtte for mange.
Læs mere:
At være i kontrolforløb
Læs om at gå til kontrol og få gode råd om genoptræning, motion, kost, seksualitet og senfølger efter kræft.
Arbejde og pension
Læs om sygedagpenge og pension samt om mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår.
Til top
Tilbage
Tekst: Læge Elisabeth Kjems og Ida Nymand Ammundsen
Kilde: Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
Sidst ændret: 07-03-2011
Nøgleord på siden: