Kræftsygdomme

Hverdagen efter behandling af spytkirtelkræft vil forme sig forskelligt afhængig af, hvordan man havde det før behandlingen, hvor udbredt sygdommen er og hvilken behandling, man har fået. Men både som patient og som pårørende skal man finde sig til rette i en ny hverdag.

 

Efter behandling for kræft i spytkirtlerne må de fleste leve med bivirkninger, hvad enten de er blevet opereret, har fået strålebehandling eller måske begge dele.
 
Bivirkningerne afhænger af, hvor man er blevet opereret eller har fået stråler. Det er ikke alle, der oplever at få alle bivirkningerne.

 
Komplikationer og senfølger til operation for kræft i ørespytkirtlen
En operation for en lille spytkirtelknude giver sædvanligvis ingen væsentlige gener. Efter større operation i ørespytkirtlen (glandula parotis) kan man opleve forbigående, eller i sjældne tilfælde varige, komplikationer i form af: 

• Lammelse af den ene ansigtshalvdel
  
  
• Nedsat følesans af øret
  
  
• Svedtendens i operationsområdet ved fødeindtagelse
  
  
• Mundtørhed
  
  
• Lymfødem af halsen
  
  
• Eventuelt kosmetiske gener

Lammelse af den ene ansigtshalvdel
Ved fjernelse af ørespytkirtlen kan nerven til ansigtets muskler (nervus facialis), der løber igennem ørespytkirtlen, i sjældne tilfælde blive beskadiget. Det kan medføre lammelse af hele eller dele af den ene ansigtshalvdel.

Lammelsen er hyppigst forbigående med nedsat funktion af ansigtsnerven efter operationen på grund af irritation af nerven, fordi kirurgen har været nødt til at arbejde i nærheden af nerven under operationen. Derfor kan mundvigen komme til at hænge lidt umiddelbart efter operationen på den side, hvor man er opereret.

Hvis man ikke tidligere er blevet opereret i det område, er det dog meget sjældent, at man får varig skade af ansigtsnerven. I de fleste tilfælde er bevægeligheden af ansigtet normal igen indenfor tre måneder, men lammelsen kan være permanent.

 
Nedsat følesans af øret
En almindelig komplikation er ophævet følesans svarende til det ydre øre og området omkring operationsarret. Det skyldes, at lægen under operationen som regel er nødt til at skære dele af følenerven til øreflippen over. Følesansen svarende til øreflippen vil ofte være permanent nedsat, mens følesansen i ansigtshuden normaliseres som regel indenfor to til fire måneder.

 
Svedtendens i operationsområdet ved fødeindtagelse på længere sigt
Efter operationen kan man i sjældne tilfælde efter et par år udvikle det såkaldte Freys syndrom. Ved Freys syndrom forstås, at man i forbindelse med fødeindtagelse bliver rød og sveder i operationsområdet på kinden og i tindingen.

Tilstanden opstår ved stimulering af spytsekretionen. Man mener, at det skyldes, at overskårne nervetråde til spytkirtlen ved en fejl vokser over i andre nervetråde, som fører til svedkirtler og kar i huden.

Freys syndrom kan behandles med indsprøjtninger med botulinumtoksin. Effekten holder sig som regel i over et år, hvorefter behandlingen kan gentages. 

  
Mundtørhed
Når spytkirtlen er fjernet, får man delvis mundtørhed. Mundtørheden er livslang.

Gode råd ved mundtørhed

 
Lymfødem af halsen
Hvis man også har fået fjernet lymfeknuder på halsen, kan lymfeafløbet være nedsat og hævelsen kan vare ved i lang tid. Dette kaldes lymfødem.

Gode råd ved lymfødem

 
Komplikationer og senfølger til operation for kræft i kæbespytkirtlen
Ved fjernelse af spytkirtlen under kæben kan nerven til mundvigen påvirkes eller beskadiges, hvilket medfører en hængende mundvig og føleforstyrrelser. Den hængende mundvig er hyppigst kortvarig, men kan meget sjældent være varig, hvis nerven er blevet skåret over.

Nerverne, som forsyner tungens muskler og smagssans, kan også reagere på tryk og i en periode ophøre med at fungere. Hvis de er blevet skåret over under operationen, hvilket sker uhyre sjældent, kan man få vedvarende gener i form af at have svært ved at smage og besvær med at styre tungen.

Hvis det er blevet vanskeligt at tale efter operation, kan man have gavn af en henvisning til en logopæd til stemmetræning. Ved meget store indgreb involverende mundbund eller muskulaturen kan evnen til at tygge og synke i sjældne tilfælde forandres.

Gode råd ved smagsforandringer

Følger efter strålebehandling af spytkirtler

• mundtørhed
  
  
• synke- og spisebesvær
  
  
• ændret smagssans
  
  
• påvirket tale
  
  
• stramninger i kæbeleddene

Her kan du læse mere om senfølger efter strålebehandling i hoved-halsområdet og om, hvad du kan gøre ved dem:

Sene bivirkninger og senfølger efter strålebehandling i hoved-halsområdet  

Stramning i kæbeleddene

Da underkæben og ofte også kæbeleddene befinder sig i det bestrålede område, kan der af og til opstå stramninger i kæbeleddene. Dette medfører, at man ikke kan gabe så højt.

I sjældne tilfælde kan det bestrålede område af kæbeknoglen også blive skrøbeligt, således at der lettere opstår brud. Dette gælder især, hvis kræftknuden har siddet tæt på kæben, eller hvis det har været nødvendigt at fjerne tænder i det bestrålede område.

Osteoradionekrose
Hvis knoglevævet i kæben bestråles, kan der ske forandringer i de små blodkar, hvorved blodforsyningen nedsættes. Uden blodforsyning kan kæbebenet ’visne’, hvilket kan føre til tab af områder af kæben.

Osteoradionekrose kræver derfor behandling. I lette tilfælde med en oprensning af området eller trykkammerbehandling, og ellers operation med knogletransplantation. Ved behov kan plastikkirurger og øre-næse-halskirurger inddrages.

 
Trykkammerbehandling (Hyper Bar Oxygenbehandling)
Trykkammerbehandling med ilt stimulerer blodcirkulationen i kæben. Herved kan skaden i nogle tilfælde begrænses til et mindre tab af knoglevæv.

Et trykkammer er en slags dykkerklokke, hvor flere personer kan indånde 100 pct. ren ilt gennem store plastikhætter. I trykkammeret er der et overtryk på 1,5 atmosfære, hvilket svarer til at dykke 15 meter under havets overflade. Under behandlingen kan man både snakke, læse eller høre radio.

Læs mere om trykkammerbehandling

Til top

 
Knogletransplantation
Hvis kæben er meget medtaget, må den genopbygning ved større eller mindre operation. Dele af kæben kan genopbygges ved hjælp af et knogletransplantat taget fra et andet sted på kroppen. Det er også muligt at reparere kæbeknoglen ved at få sat små metalskinner ind under operation.

 
Hjælp fra ergoterapeut
I nogle tilfælde kan en ergoterapeut ved hjælp af øvelser og taletræning afhjælpe problemer med at synke, spise og tale.

Gode råd ved mundtørhed
Gode råd ved smagforandringer 
Gode råd ved træthed 

 
DAHANCA (Danish Head and Neck Cancer Group)
Diagnostik og behandling af hoved-halscancer i Danmark har gennem de seneste 30 år været organiseret i den danske hoved-halskræftgruppe DAHANCA.

DAHANCA-gruppen har basis i Dansk Selskab for Hoved- og Halsonkologi, der er et tværfagligt selskab af de forskellige specialer, der er involveret i diagnostik og behandling af hoved-halskræft.

DAHANCA varetager:

• et bredt samarbejde i Danmark mellem de specialer, der behandler hoved-halskræft
  
  
• en detaljeret forskningsdatabase
  
  
• gennemførsel af store kliniske undersøgelser vha. udbredt internationalt samarbejde
  
  
• udvikling af forbedret diagnostik- og behandlingsstrategier
  
  
• udarbejdelse af retningslinjer for diagnostik og behandling
  kvalitetssikring af aktiviteterne

  Træthed

  En del kræftpatienter oplever i perioder at være meget trætte. Det kan skyldes selve sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med træthed bedst muligt:
   

  Træthed

Ny hverdag efter kræft

At gennemgå en behandling for kræft er en voldsom oplevelse, og de fleste må erkende, at fremtiden måske ser anderledes ud, end man havde forestillet sig.

Det kan være en udfordring at få en almindelig hverdag til at fungere igen og fortsætte med familie- og arbejdsliv efter alt det, man har været igennem.

Mange ser frem til, at livet igen bliver, som før kræftsygdommen ramte. Men mange oplever, at tiden ikke kan spoles tilbage, og at hverdagen ikke ligner sig selv. Det tager tid at acceptere, at det er en ny situation, og at man ikke nødvendigvis kommer tilbage til sit 'gamle jeg'.

Men selvom livet ikke bliver som før, kan det sagtens blive et godt liv fyldt med glæde og gode oplevelser.

 
Her kan du få gode generelle råd om at vende tilbage til hverdagen efter kræft:

En ændret krop
Efter sygdom og behandling skal du måske til at lære at leve med en ændret krop, f.eks. hvis du har været igennem en større operation. Det kan også være, at kroppen tilsyneladende er uændret, men at din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. Mange oplever desuden en ekstra motivation for at begynde at dyrke motion og spise sundt efter at have været gennem et kræftforløb.

Kroppen efter kræft
Få gode råd om genoptræning og senfølger og find ud af, hvad du selv kan gøre i forhold til kost, motion og seksualitet efter kræft. 

 
Psykiske reaktioner
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig, og du egentlig forventede, at det hele skulle være overstået. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.

Psyken efter kræft
Læs om naturlige reaktioner, angst, depression og få inspiration til, hvordan du og dine pårørende kan fortsætte jeres liv sammen.

 
Tilbage til arbejdet?
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden - og måske også et godt stykke tid efter, at behandlingerne er afsluttet. Men hvornår er du klar til at begynde igen? Hvor meget skal du fortælle dine kolleger om sygdommen? Der er flere muligheder for at vende tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Det er også en god idé at få lavet særlige aftaler med arbejdsgiveren om arbejdsopgaver og arbejdstid i opstartsperioden. 

Arbejdslivet efter kræft
Læs mere om at vende tilbage til arbejdet og få konkrete råd til, hvordan du kan hjælpe dig selv til at få en god start.

Arbejde og pension
Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension. Læs her om forskellige muligheder for pension. 

 
Rehabiliteringscenter Dallund 
Har du brug for inspiration og ny energi til at komme videre efter behandlingen eller lever du med mange senfølger, kan et ophold på Rehabiliteringscenter Dallund være en god idé.

Hver uge tilbyder Dallund 20 kræftpatienter et kursus, hvor forløbet tilpasses den enkelte og de problemer, der måtte være efter kræftsygdommen og behandlingen. 

Rehabiliteringscenter Dallund
Se kursusplan og læs om, hvordan du kan komme på Dallund.

Til top
Tilbage

Tekst: Læge Elisabeth Kjems og Ida Nymand Ammundsen
Kilde: Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).

Sidst ændret: 29-05-2012

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Kræftsygdomme › Spytkirtelkræft › Ny hverdag