Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Resultatet fra undersøgelserne i mikroskop kan vise, hvilken type spytkirtelkræft, der er tale om. Kræft i spytkirtlerne kan opstå i forskellige typer celler i spytkirtlerne.
De forskellige typer af kræft i spytkirtlerne inddeles i ondartede (højmaligne) og mindre ondartede (lavmaligne) typer, blandt andet:
Typer af kræft i spytkirtlerne:
Sygdommens stadium
Sygdommens stadium er af større betydning for prognosen end de forskellige typer. Stadiet beskriver, hvor udbredt kræften er ved en række undersøgelser. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling, der vil have den bedste effekt.
Stadieinddelingen siger også noget om mulighederne for at blive helbredt. Mulighederne for at blive helbredt er størst, når sygdommen konstateres tidligt, og ikke har spredt sig.
Stadieinddeling betyder desuden, at lægen kan kontrollere effektiviteten af den givne behandling ved at se om sygdommens stadium ændrer sig forstået på den måde, at lægen kan se om kræften og/eller lymfeknudemetastaser bliver mindre eller forsvinder.
System til stadieinddeling: TNM
Stadieinddelingen følger internationale retningslinjer. Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM systemet er det mest brugte.
TNM-systemet
Med TNM-systemet kan lægen klassificere knudens størrelse og eventuel spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
- T beskriver hvor dybt knuden (tumor) er vokset
- N beskriver graden af spredning til lymfeknuder (nodes)
- M beskriver om der er spredning til andre dele af kroppen (metastaser)
Forkortelser i TNM-systemet:
TX: Knuden kan ikke vurderes.
T0: Ingen målbar knude.
T1: Knuden er mindre end 2cm uden spredning til vævet omkring.
T2: Knuden er mellem 2 og 4cm uden spredning til vævet omkring.
T3: Knuden er større end 4cm og/eller kan have spredt sig til vævet omkring.
T4a: Knuden har spredt sig til huden, kæbeknoglen, øregangen og/eller ansigtsnerverne.
T4b Knuden har spredt sig til andre nærtliggende knogler, og/eller basis af kraniet og/eller halspulsåren.
NX: Lymfeknuden kan ikke vurderes.
N0: Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder.
N1: Der er spredning til en lymfeknude på den samme side af halsen. Lymfeknuden er 3cm eller mindre.
N2a: Der er spredning til en lymfeknude på den samme side af halsen. Lymfeknuden er mellem 3–6cm.
N2b: Der er spredning til flere end en lymfeknude på den samme side af halsen. Ingen af lymfeknuderne er større end 6cm.
N2c: Der er spredning til en eller flere lymfeknuder på begge sider af halsen, eller på den modsatte side og ingen af lymfeknuderne er større end 6cm.
N3: Lymfeknuderne er større end 6cm.
MX: Fjernmetastaser kan ikke vurderes.
M0: Der er ingen fjernmetastaser (til andre organer).
M1: Der er fjernmetastaser, f.eks. til lungerne.
Læs mere om stadieinddeling af kræftsygdomme:
Stadieinddeling
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan evt. deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top Tilbage