Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Waldenströms makroglobulinæmi |
|
Waldenströms makroglobulinæmi er en sjælden type af kræft i blod, lymfeknuder og knoglemarv.
Ved Waldenströms makroglobulinæmi deler en type af de hvide blodlegemer sig ukontrolleret og ophober sig i knoglemarven, lymfeknuder og
milten. Sygdommen hører til den gruppe af kræftsygdomme i blodet, der kaldes Non-Hodgkin lymfom eller lymfekræft (lymfoplasmacytoidt lymfom).
Forekomst af Waldenströms makroglobulinæmi
Waldenströms makroglobulinæmi ses oftest hos ældre. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er 75 år med et aldersspænd fra 45-93 år. Sygdommen rammer oftere mænd end kvinder.
Sygdommen er sjælden. Der opdages ca. 25 nye tilfælde om året i Danmark. Sygdommen udvikler sig meget langsomt.
Årsager
Man ved ikke, hvorfor nogle får Waldenströms sygdom, men man ved, at der er en let øget risiko for at udvikle sygdommen, hvis en person i den nærmeste familie har den.
Symptomer
Waldenströms sygdom er ofte en fredelig sygdom. Den kan holde sig stabil uden at give symptomer og uden behov for behandling i flere år. Hvis sygdommen udvikler sig, vil det ofte vise sig ved en langsomt faldende blodprocent. Der vil desuden efterhånden komme flere og flere symptomer på blodmangel. Der kan eventuelt være trykken i maven på grund af en forstørret milt.
Undersøgelser
Waldenströms makroglobulinæmi er en kræftform med en langsom udvikling. Derfor opdages den ofte tilfældigt, under en helbredsundersøgelse hos lægen. Har lægen fået mistanke om, at man har Waldenströms makroglobulinæmi, bliver man henvist til nærmere undersøgelse på en specialafdeling på et hospital.
Lægen vil mærke på bughulen (maven) og efter forstørrede lymfekirtler. Der tages også blod- og urinprøver. Det vil også være nødvendigt, at man får foretaget knoglemarvsundersøgelse og scanning af brysthule og bughule med henblik på eventuelle forstørrede lymfeknuder og milt.
Diagnose
Lægen kan stille diagnosen Waldenströms makroglobulinæmi, hvis der er unormale B-lymfocytter i knoglemarven og forhøjet indhold af IgM, som stammer fra disse celler, i blodprøven. IgM er et protein (immunglobulin) som findes i en abnorm form ved Waldenströms sygdom.
Behandling
Behandlingen af Waldenströms makroglobulinæmi er oftest kemoterapi. Man skal kun behandles for Waldenströms sygdom, hvis man har symptomer på sygdommen. Sygdommen kan ikke helbredes, men man kan i langt de fleste tilfælde bringe sygdommen i ro og fjerne symptomerne.
Læs mere om Non-Hodgkin lymfom, som Waldenströms makroglobulinæmi er en undertype af.
Non-Hodgkin lymfom
Waldenströms makroglobulinæmi
Waldenströms makroglobulinæmi har navn efter en svensk læge Jan Waldenström (1906-1996), som beskrev sygdommen i 1944.
Ordet makroglobulinæmi
Ordet makroglobulinæmi betyder, at der findes et stort proteinstof i blodet. Da Waldenstrom beskrev sygdommen i 1944 var globulin en betegnelse for det der i dag kaldes immmunglobuliner.
Sygdommen
Sygdommen er karakteriseret ved, at der i blodet findes en abnorm type af immunglobulin M (IgM). Hvis mængden af dette store molekyle i blodet bliver stor, kan det føre til at blodet løber langsommere gennem blodkarrene ( se symptomer). En blodprøve, der viser koncentrationen af IgM i blodet anvendes af lægen til at vurdere sygdomsaktiviteten.
Til top
Tilbage
Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen og overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen
Kilde: Overlæge, dr. med. Torben Plesner, Dansk Myelomatose Studie Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 24-08-2011
Nøgleord på siden: