I de fleste tilfælde er det dog ikke muligt at angive nogen årsag til kræft i æggestokkene. Man mener, at udviklingen af sygdommen er afhængig af et samspil af mange faktorer.
Risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene stiger med alderen. Livstidsrisikoen for at udvikle kræft i æggestokken er 1-2 procent. Yngre kvinder har en meget lav risiko for at få kræft i æggestokkene. Sygdommen er hyppigst i Skandinavien i modsætning til Asien, hvor forekomsten er lav.
Fødsler og amning
Kræft i æggestokkene er lidt hyppigere hos kvinder, der ikke har født eller kun har født få børn, sammenlignet med kvinder der har født mange børn.
Det skyldes muligvis, at der er en sammenhæng mellem antallet af år med ægløsning og risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene. Tidlig menstruation eller sen overgangsalder (menopause) øger risikoen for kræft i æggestokkene.
Mange fødsler og muligvis også amning yder en vis beskyttelse mod udvikling af kræft i æggestokkene. Det skyldes formentlig, at der ikke sker så mange ægløsninger, som der ellers ville have været.
Fertilitetsbehandling ved barnløshed øger ikke risikoen for kræft i æggestokkene
Stimulation af æggestokkene i forbindelse med fertilitetsbehandling hos ufrivilligt barnløse kvinder øger tilsyneladende ikke risikoen for senere at udvikle kræft i æggestokkene.
En undersøgelse af 54.362 barnløse kvinder, der blev fulgt i gennemsnit i 16 år, viste ingen sammenhæng mellem hormonel fertilitetsbehandling og risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene, uanset typen, længden og udfaldet af behandlingen.
Læs mere om undersøgelsen
Hormontilskud med østrogen i forbindelse med overgangsalderen
Kvinder i overgangsalderen, som tager hormontilskud med ren østrogen, har en øget risiko for kræft i æggestokkene sammenlignet med kvinder, der aldrig har taget hormoner.
Risikoen øges, jo længere tid man tager hormontilskud.
Når man holder op med at tage østrogentilskud, falder risikoen for kræft i æggestokkene gradvist til samme niveau som hos kvinder, der ikke har taget østrogentilskud.
Læs nyhedsbrevet: Hormoner øger risikoen for kræft i æggestokkene
Læs artikel i ’Journal of American Medical Association’
Hormoner som årsag til kræft
Endometriose
Muligvis kan endometriose øge risikoen for at få kræft i æggestokkene. Der findes nogle få videnskabelige studier, der tyder på, at endometriose medfører let øget risiko for en kvinde for at få kræft i æggestokkene og livmoderen. Andre studier har imidlertid ikke kunnet bekræfte dette.
Læs mere om endometriose
P-piller
Kvinder, der har anvendt p-piller gennem længere tid, har en nedsat risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Det skyldes formentlig, at æggestokkene i disse tilfælde har haft længere perioder uden ægløsning. Man ved ikke, om p-pillers beskyttende effekt også gælder for arvelig betinget kræft i æggestokkene.
Sterilisation og fjernelse af livmoderen
Sterilisation og fjernelse af livmoderen kan muligvis nedsætte risikoen for kræft i æggestokkene.
Høj social og økonomisk position øger risikoen
Kvinder med en høj social og økonomisk position har en øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene sammenlignet med kvinder med en lav social og økonomisk position.
Socioøkonomiske forhold som årsag til kræft
Asbest øger risikoen
Studier af kvinder, som er blevet erhvervsmæssigt massivt udsat for asbest, har vist en øget risiko for kræft i æggestokkene – f.eks. hos kvinder, der fremstillede gasmasker under Anden Verdenskrig. Det lader til, at asbest kan ophobes i æggestokkene hos kvinder, der bliver udsat for asbest.
Frisører har muligvis en øget risiko
Enkelte skandinaviske undersøgelser tyder på, at frisører muligvis har en øget risiko for kræft i æggestokkene. Årsagssammenhængen kendes ikke.
Svær overvægt øger risikoen og medfører et mere aggressivt forløb
Der synes at være en sammenhæng med både højde og overvægt i forhold til æggestokkræft. Høje kvinder og kvinder med BMI over 30 (fedme) har således en forøget risiko. Især for kvinder før overgangsalderen synes der at være sammenhæng med højde og vægt.
Svært overvægtige kvinder har en større risiko for at dø af kræft i æggestokkene end normalvægtige kvinder, da fedme tilsyneladende medfører et mere aggressivt sygdomsforløb. Man kender ikke årsagen til dette, men en mulig forklaring kan være, at overvægt/fedme og højde kan påvirke forskellige hormoner i kroppen (bl.a. Insulin-like Growth Factor-1), som kan have biologisk betydning for udvikling af kræftsygdommen.
Overvægt som årsag til kræft
Kost
Der ikke nogen kostfaktor som er klart associeret med kræft i æggestokkene – heller ikke mælk.
Læs mere om mælk og kræft
Kost som årsag til kræft
Til top
Arvelig kræft i æggestokkene
5-10 procent af alle tilfælde af kræft i æggestokkene skyldes arvelige forhold. Kræft i æggestokkene kan nedarves til en kvinde fra slægtninge i både hendes mors og fars familie.
Mistanke om, at kræft i æggestokkene er arvelig, er især til stede, hvis:
- der er to eller flere tilfælde af kræft i æggestokkene i den nærmeste familie
- et eller flere familiemedlemmer fik kræft i æggestokkene i en ung alder (40-50 år)
- der også er tilfælde af brystkræft eller kræft i æggelederne (salpinxcancer) i familien
- der også er tilfælde af tarmkræft eller livmoderkræft i familien
- der i familien er påvist en mutation i et af generne: BRCA1, BRCA2, MSH6, MSH2, MLH1
I nogle tilfælde af arvelig kræft i æggestokkene, er det muligt at påvise en fejl (mutation) i arvematerialet i to gener, der kaldes BRCA1 og BRCA2. Kvinder, der har mutation i et af disse gener, har svært øget risiko for brystkræft og kræft i æggestokkene og æggelederne.
I andre tilfælde er det muligt at påvise mutation i MSH6-, MSH2- eller MLH1-generne. Kvinder, der har mutation i et af disse gener, har let øget risiko (6 procent) for kræft i æggestokkene og har især øget risiko for tarmkræft og livmoderkræft (12 procent).
Genetisk rådgivning for kræft i æggestokkene
Man kan kontakte sin egen læge for at få en henvisning til et genetisk rådgivningscenter, hvis:
- der er to eller flere tilfælde af kræft i æggestokkene hos ens mor, søstre eller døtre (førstegrads slægtninge)
- der er to eller flere tilfælde af kræft i æggestokkene hos andengrads slægtninge gennem ens far eller bror – det vil sige ens farmor, fastre eller ens brors døtre
- der i den nærmeste familie er både tilfælde med brystkræft og kræft i æggestokkene
- man selv har fået konstateret kræft i æggestokkene, og man er bekymret for, om kræfttilfældene i ens familie er arveligt betinget.
Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema (stamtræ), hvor alle kendte sygdomsforløb i familien bliver optegnet. Skemaet danner grundlag for en risikovurdering. På baggrund af risikovurderingen vurderes det, om man skal have tilbudt en genetisk analyse.
Genetisk analyse består i en undersøgelse af en blodprøve fra én i familien som har eller har haft sygdommen. Blodprøven bliver undersøgt for eventuelle mutationer i BRCA1- og BRCA2-generne eller i MSH6-, MSH2- og MLH1-generne.
Hvis der findes en mutation, kan raske slægtninge herefter blive testet for at se, om de har arvet mutationen og dermed har en forøget risiko for kræft. Risikoen for at arve en mutation er 50 procent.
De kvinder i familien, der er i øget risikogruppe, bliver tilbudt en årlig kontrol i form af scanning af æggestokkene og måling af tumormarkøren CA-125 (et æggehvidestof/protein) i blodet.
For kvinder med meget høj risiko for kræft i æggestokkene er der desuden mulighed for at få foretaget forebyggende operationer med fjernelse af æggestokkene og æggelederne. Hvis der er en høj risiko for brystkræft, kan man ved en forebyggende operation også få fjernet brysterne. Tidspunktet for operation bestemmer man sammen med lægen ud fra en risikovurdering.
Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Jan Blaakær, overlæge Hanne Havsteen, Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Dansk Selskab for Gynækologisk Cancer, Epitelial Ovariecancer, Rekommandationer for diagnostik og behandling i Danmark 2008
The Lancet online, 'Ovarian cancer and hormone replacement therapy in the Million Women Study', 19. april 2007
The Lancet Oncology, Volume 10, Issue 5, Pages 453 - 454, May 2009: A review of human carcinogens—Part C: metals, arsenic, dusts, and fibres
Frisørarbejde og risiko for kræft – Vurdering af epidemiologiske undersøgelser samt metaanalyse, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse
”Height, body mass index, and ovarian cancer: a pooled analysis of 12 cohort studies” - Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2008 Apr;17(4):902-12)
Cancer 2006; Vol 107, Issue 7, Pages 1520 - 1524: 'Effect of obesity on survival in epithelial ovarian cancer'
Sidst ændret: 23-03-2011