Kemoterapi efter operation for kræft i æggestokkene
Efter operationen får man som regel seks behandlinger med tre ugers mellemrum. For at øge virkningen af kemoterapien, får man oftest to typer kemoterapi i kombination.
Det ene præparat er som regel paclitaxel (Taxol®) eller taxotere (Doxetaxel®) og det andet et platinholdigt stof (carboplatin). Har man et dårligt alment helbred, vil man dog ofte få tilbudt behandling med carboplatin alene.
Hvilken type kemoterapi man får, afhænger af ens alder og helbred samt sygdommens omfang og type.
Kemoterapien gives som regel hver 3. uge og er som regel ambulant
Det kan dog ske, at kemoterapien må udsættes (ofte en uge), hvis blodprøverne viser, at knoglemarven ikke har rettet sig helt efter sidste kemoterapi.
Før man begynder på behandling med kemoterapi, bliver ens helbredstilstand vurderet med:
Under behandlingen behøver man ikke være indlagt på hospital. Senest et par måneder efter sidste kemoterapi kan man begynde at arbejde igen. Enkelte vælger at arbejde under kemoterapien mellem behandlingerne.
MR-scanning
Læs mere om undersøgelsen
CT-scanning
Læs mere om undersøgelsen
Kemoterapi bruges i flere forskellige sammenhænge ved kræft i æggestokkene
Kemoterapi kan bruges efter flere hensigter:
1. for at nedsætte risikoen for tilbagefald efter operation
2. for at fjerne eventuel restsygdom efter operation
3. for at gøre det muligt at operere, hvis det ikke var muligt primært
4. for at forlænge livet og forbedre almen tilstanden ved tilbagefald
1. Forebyggende kemoterapi efter operationen
Ved meget lokaliseret sygdom, hvor kræftcellerne kun ser let ondartede ud (dvs. enkeltetilfælde af stadium I), kan efterbehandling med kemoterapi undlades, men de fleste kvinder vil blive tilbudt kemoterapi efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage (adjuverende kemoterapi). Kemoterapien kan nemlig slå eventuelt tilbageværende kræftceller ihjel.
2. Kemoterapi for at fjerne eventuel restsygdom efter operation
Hvis det ikke var muligt at fjerne alt tumorvæv under operationen, kan kemoterapien ofte fjerne resterne.
3. Kemoterapi for at gøre operation mulig (neoadjuvant terapi)
Nogle gange får man tilbudt kemoterapi før operationen. Formålet er at mindske området med kræftceller og således gøre operationen mest effektiv. Når medicinen føres med blodet rundt i kroppen, kan den desuden ramme de kræftceller, som via blodbanen eventuelt måtte være ført ud i kroppen. Kemoterapi kan få kræftknuderne til at skrumpe så meget, at man kan fjerne dem ved en operation efter tre-fire serier kemoterapi.
Operation (interventionsoperation/intervalkirurgi) mellem tre–fire serier kemoterapi
Hvis det ikke har været muligt at fjerne al kræft ved den primære operation, kan man få foretaget en såkaldt ’interventionsoperation’ eller 'intervalkirurgi'. Kemoterapi kan nemlig i nogle tilfælde få den resterende kræft til at svinde så meget, at det bliver muligt at fjerne den ved en ny operation.
Efter at have fået kemoterapi tre-fire eventuelt seks gange bliver man undersøgt af lægen og scannet. Derefter vurderer lægen, om det er blevet muligt at fjerne den resterende kræft ved interventionsoperation. Efter operationen skal man fortsætte med kemoterapi.
4. Kemoterapi ved mere udbredt kræft i æggestokkene
Hvis al kræften ikke er fjernet ved operationen, er chancen for helbredelse mindre. Men selv om man er i en meget dårlig almentilstand, kan man opnå betydelig lindring med kemoterapi, og enkelte bliver helbredt.
Kemoterapi ved spredning eller tilbagefald
Hvis kræften har spredt sig til andre steder i kroppen, er kemoterapi hovedbehandlingen. Kemoterapi bruges også, hvis man får tilbagefald efter operation.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Paclitaxel
Docetaxel
Carboplatin
Kunstig overgangsalder som bivirkning til behandling med kemoterapi
Hvis man i forvejen nærmer sig overgangsalderen, kan kemoterapien medføre, at man hurtigere kommer i overgangsalderen.
Hos yngre kvinder kan kemoterapien påvirke den æggestok, man har tilbage, og medfører, at menstruationerne stopper eller bliver uregelmæssige. Menstruationerne bliver som regel regelmæssige igen, når kemoterapien stopper, men det kan godt tage flere måneder.
Nedfrysning af rask æggestok
Man kan få nedfrosset en æggestok før kemoterapi og senere få den lagt tilbage i bughulen. Dette sikrer, at æggestokken ikke bliver beskadiget af kemoterapien, så man enten går i en for tidlig overgangsalder, eller at æg-anlæggene bliver beskadiget af kemoterapien.
Denne nedfrysning af en æggestok kan også udføres, hvis man skal have kemoterapi af anden årsag end æggestokkræft. Teknikken er dog stadig meget ny og med usikre resultater.
Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn
Læs mere om nedfrysning af æggestokke
Bivirkninger ved kemoterapi
Kemoterapi ved kræft i æggestokkene kan føre til bl.a. hårtab og føleforstyrrelser i fingre og tæer. Det er dog ikke alle kvinder, der oplever bivirkninger ved kemoterapi.
Bivirkninger ved kemoterapi ved kræft i æggestokkene
Læs mere om de forskellige mulige bivirkninger ved kemoterapi ved kræft i æggestokkene.
Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.
Kemoterapi
Læs mere om kemoterapi generelt og om de mest almindelige bivirkninger.
Kontrol af effekten af kemoterapi
Effekten af behandlingen med kemoterapi bliver kontrolleret efter hver anden eller tredje behandling, samt når behandlingen er afsluttet.
Man vil som regel få foretaget gynækologisk undersøgelse, ultralyd, CT- eller MR-scanning af bughulen og bækkenet samt røntgenundersøgelse af lungerne. Man får også taget blodprøver for at få målt niveauet af markøren CA-125 i blodet.
For de fleste kvinder med kræft i æggestokkene gælder det, at stigende værdier af CA-125 ved gentagne målinger tyder på, at sygdommen er fremadskridende (progression). Omvendt tyder faldende koncentrationer af CA-125 på bedring af sygdommen (remission).
Strålebehandling
Strålebehandling bruges meget sjældent til behandling af kræft i æggestokkene, og i så fald kun som lindrende behandling. Hvis sygdommen har spredt sig, bliver man tilbudt kemoterapi.
Til top
Tilbage