Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Behandling af tilbagefald af kræft i æggestokkene med bevacizumab (Avastin®)

Har du forværring eller tilbagefald af kræft i æggestokkene – og har du tidligere fået behandling med tre forskellige typer kemoterapi – kan behandling med Avastin® være en mulighed.

 

Bevacizumab (Avastin®) er et biologisk målrettet lægemiddel, der virker ved at blokere væksten af de blodkar, som forsyner kræftknuden med næringsstoffer og ilt.

 
Du kan tilbydes behandlingen, hvis: 

  • Du har kræft i æggestokkene

  • Du tidligere har modtaget tre eller flere forskellige typer kemoterapi
     
  • Effekten af behandling kan vurderes på en CT-scanning eller ved måling af stoffet CA-125 i en blodprøve

  • Du er selvhjulpen og oppegående

  • Du har næsten normal blodprocent, hvide blodlegemer og blodplader

  • Dine blodprøver er inden for bestemte grænser (bl.a. lever- og nyre-tal)

  • Du er villig til at bruge sikker prævention (spiral, p-piller eller lignende)

  • Din læge har henvist dig til behandlingen via Sundhedsstyrelsens Second Opinion panel


Du kan ikke tilbydes behandlingen, hvis: 

  • Du har tarmslyng eller indvækst af kræft i tarmvæggen 

  • Du tidligere har fået Avastin® eller anden biologisk målrettet behandling

  • Du har fået anden behandling for kræft i æggestokke inden for de sidste 28 dage

  • Lægen vurderer, at du er for svækket til at modtage behandlingen

  • Du er gravid eller ammer

  • Du er blevet opereret inden for fire uger

  • Du har spredning af kræften til hjernen

  • Du har sår, der ikke heler 

  • Du har svær hjertekarsygdom 

  • Du har haft blodprop/blødning i hjernen for mindre end seks måneder siden

  • Du får blodfortyndende behandling


Sådan foregår behandlingen
Du får behandling hver tredje uge på hospitalet, men det er ikke nødvendigt at være indlagt.
   
Stoffet bevacizumab (Avastin®) får du i et drop i armen.
   
Du vil blive undersøgt regelmæssigt med CT-scanninger. Hvis scanningerne viser, at kræften skrumper eller ikke vokser, fortsætter behandlingen. Hvis kræften vokser, afbryder man behandlingen.
 
Hvis du giver samtykke, vil en blodprøve blive anvendt til videnskabelige undersøgelser. 


Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Bevacizumab (Avastin®)


Her kan du få behandlingen
Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus. 

 
Kontakt din læge på sygehuset, hvis du vil vide mere
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med din læge på sygehuset. Lægen kan undersøge nærmere, om behandlingen kan være en mulighed for dig. 


Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, dr.med. Jan Blaakær, overlæge Hanne Havsteen, Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 12-03-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen