Tilbagefald
Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt behandling.
Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.
Hvis kræft i æggestokkene spreder sig, sker det oftest ved, at kræften vokser ud i bughulen. Kræftcellerne kan dog også føres ud i kroppen via lymfekarrene til lymfeknuderne. I sjældne tilfælde spreder sygdommen sig til lever eller lunger.
Det er oftest ikke muligt at helbrede et tilbagefald af æggestokkræft, og sygdommen må betragtes som kronisk. Man kan dog holde sygdommen væk i lange perioder med fornyet kemoterapi.
Overlevelsen efter tilbagefald af kræft i æggestokkene er forbedret de seneste år.
Symptomer på tilbagefald af kræft i æggestokkene kan være:
- At maven vokser uden kendt grund
- Almen utilpashed
- Smerter
- Urinvejssymptomer
- Vejrtrækningsbesvær ved spredning til lungerne eller lungehinderne
Behandling af tilbagefald
Hvis man får tilbagefald af kræft i æggestokkene efter behandlingens afslutning, vil lægerne forsøge at operere igen, hvis dette er muligt.
I dag er effekten af operation ved tilbagefald af æggestokkræft stadig ukendt, derfor vil man som regel også få supplerende kemoterapi.
Hvis operation ikke er mulig, bliver man tilbudt kemoterapi. Selv patienter i meget dårlig almentilstand kan opnå betydelig lindring af kemoterapi, og sygdomsudviklingen kan bremses i en periode. Man får som regel kemoterapi gennem et drop i armen. Man får kemoterapi hver 3. eller 4. uge. Behandlingen foregår ambulant.
I nogle tilfælde behandles tilbagefald af kræft i æggestokkene med hormonbehandling med præparatet tamoxifen. Kun i meget sjældne tilfælde er strålebehandling den bedste behandling af symptomerne ved tilbagefald.
Før start på kemoterapi bliver ens helbredstilstand vurderet med:
- gynækologisk undersøgelse
- røntgenundersøgelse af lunger
- ultralydsscanning, CT- eller MR-scanning af bughulen, evt. PET/CT-scanning
- blodprøver
- eventuelt undersøgelser af hjerte- og nyrefunktion
Valg af behandling afhænger af, hvor lang tid der er gået, siden man startede behandling, og om man har fået kemoterapi tidligere.
Hvis man ikke tidligere har fået kemoterapi, eller der er gået mere end et halvt år
Har man ikke tidligere fået kemoterapi, eller er der gået mere end et halvt år, siden den primære kemoterapi ophørte, får man tilbudt behandling, som er baseret på carboplatin, gerne kombineret med et andet stof.
Har man dårligt alment helbred, vil man ofte få tilbudt behandling med et enkelt stof (carboplatin).
Hvis man får tilbagefald inden for et halvt år efter den primære kemoterapi
Får man tilbagefald inden for et halvt år efter den primære kemoterapi, får man som regel behandling med et stof, som man ikke har fået før. Der findes ingen standardbehandling, men lægen vurderer, hvilken form for behandling der vil have størst effekt.
Som behandling af tilbagefaldet får man som regel tre til seks serier kemoterapi med tre til fire ugers mellemrum. For at øge virkningen af kemoterapien, får man ofte flere typer kemoterapi i kombination. Nogle bliver eventuelt opereret igen efter kemoterapien.
Man får målt koncentrationen af tumormarkøren CA-125 i en blodprøve for at måle, hvor godt behandlingen virker.
Smerter ved spredning
Hvis kræften spreder sig, kan man få smerter. Moderne smertebehandling er meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut.
Behandling med carboplatin og Caelyx®
Hvis sygdommen er kommet igen mere end ½ år efter den primære behandling, og patienten stadig har føleforstyrrelser i fingre og tæer, kan man med fordel tilbyde hende en kombination af carboplatin og Caelyx® i stedet for carboplatin og paclitaxel, idet man så undgår at forværre føleforstyrrelserne.
Hvis patienten ikke kan tåle carboplatin længere, kan dette erstattes med trabectidin sammen med Caelyx®. Denne behandling er dog på forsøgsplanet.
Endelig ser en ny type behandling med de såkaldte PARP hæmmere lovende ud til patienter med genetisk tilbøjelighed til æggestokskræft. Disse behandlinger er dog også kun på forsøgsplanet.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Carboplatin
Caelyx®
Paclitaxel
Trabectedin
Smertelindrende behandling
Det kan være nødvendigt at tage smertelindrende medicin – også når man ikke føler smerte. Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet for at kunne være tryg.
Mange ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig. Behandlingen kræver justering med jævne mellemrum.
Der findes en lang række lægemidler, der kan hjælpe ved forskellige symptomer, og som også kan forbedre smertebehandlingen. Det kan f.eks. være afføringsmidler, kvalmestillende medicin, muskelafslappende og beroligende medicin.
Derudover findes der psykologisk smertebehandling, som kan være samtaler med lægen, samt særlige teknikker som for eksempel afspænding og visualisering.
Ved fremskreden sygdom kan behandling med prednison (binyrebarkhormon) virke smertelindrende samt forbedre appetit og almen tilstand.
Et nyt antistof mod kræftcellerne, catumaxomab (Removab®), kan mindske dannelsen af ascites. Læs mere:
Smertebehandling
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Catumaxomab
Udtømning af væske fra bughulen (ascitespunktur)
Hvis kræftsygdommen har spredt sig til bughinden, kan maven svulme op på grund af ophobning af væske i bughulen. Den øgede væske får trykket i maven til at stige og giver ubehag, appetitløshed, kvalme og forstoppelse.
Diagnosen stilles ved, at lægen undersøger maven og ved hjælp af ultralydsscanning. Hvis behandling er nødvendig, kan man få udtømt den øgede væske i bughulen. I sjældne tilfælde kan man blive behandlet med kemoterapi direkte i bughulen i et forsøg på at kontrollere kræften og hindre væsken i at gendanne sig.
Et nyt antistof mod kræftcellerne, catumaxomab (Removab®), kan mindske dannelsen af ascites. Læs mere:
Udtømning af væske fra bughulen (ascitespunktur)
Udtømning af væske fra lungehinden (pleuracentese)
Ved spredning til lungerne kan der opstå en væskeansamling mellem lungehinderne (pleuraeksudat). Symptomerne er åndenød, hoste, smerter eller trykken i brystet. Diagnosen stilles ved at lægen lytter på lungerne eller ved hjælp et røntgenbillede af lungerne.
Man sidder op, når væsken skal tømmes ud. Før væsken bliver tømt ud med en kanyle, bliver man lokalbedøvet. Ved undersøgelsen bruger lægen måske ultralyd for præcist at se, hvor væskeansamlingen er.
I sjældne tilfælde, hvis man hyppigt har behov for at få tømt væske ud af lungehinderne, kan lægen overveje at klæbe lungehinderne sammen (plurodese).
Når kræften ikke forsvinder
Hos omkring 60-70 procent af kvinder med kræft i æggestokkene er sygdommen så udbredt, at den ikke kan helbredes. Dagligdagen vil derfor være præget at denne viden, og det kan være nødvendigt at søge professionel psykologisk hjælp.
Desuden kan der være symptomer fra sygdommen, som kan påvirke hverdagen. Det kan f.eks. være smerter hos patienter, hvor sygdommen har spredt sig til bughulen, eller åndenød hos patienter med lungemetastaser. Det vil ofte være muligt at få behandling, der kan lindre disse gener. Man kan også få behandling med kemoterapi eller lindrende behandling (palliation) i længere eller kortere perioder.
Hvis kræften ikke forsvinder
Har man én gang har haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Læs mere:
Hvis kræften kommer igen
At leve med uhelbredelig kræft
Til top
Tilbage