Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Symptomer på kræft i æggestokkene |
|
Symptomerne ved kræft i æggestokkene er vage og ukarakteristiske. Det skyldes, at æggestokkene er små organer, der ligger inde i bughulen, og som først giver symptomer, når de er blevet forstørret.
Kvindens bækken er skabt til at rumme en gravid livmoder med så få gener som muligt for kvinden. Derfor skal en cyste eller kræftknude nå en vis størrelse, før den rent anatomisk/mekanisk generer kvinden ved tryk på naboorganer.
Forstørrelse af æggestokkene skyldes oftest godartede tilstande, og det er sjældent, at forstørrede æggestokke indeholder kræftknuder.
En kræftknude i æggestokkene kan give symptomer, fordi den trykker på blæren eller tarmen. Desuden kan der opstå væske i bughulen og almen utilpashed. Menstruations-cyklus påvirkes sjældent af kræft i æggestokkene. De fleste tilfælde af kræft i æggestokkene ses efter overgangsalderen og medfører ikke blødning fra skeden.
Sygdommen rammer oftest kvinder over 60 år og er meget sjælden hos kvinder under 40 år.
Det er svært at give en entydig beskrivelse af, hvilke symptomer man bør være på vagt overfor. Men nye og vedvarende symptomer skal tages alvorligt.
Man skal gå til læge, hvis man oplever:
- hyppig vandladning, blærebetændelse og besvær med at holde på vandet
- tendens til træg mave, som står på i mere end en måned
- opspilet mave og uforklaret vægtstigning
- smerter nedadtil i maven og/eller ryggen
- træthed, utilpashed og manglende appetit
De ukarakteristiske symptomer, der hver for sig kan synes harmløse, er skyld i, at mange tilfælde af kræft i æggestokkene først bliver opdaget, når sygdommen har nået at udvikle sig.
Fælles for symptomerne er, at man godt kan have dem uden at have kræft. Men man bør blive undersøgt, så kræft kan blive udelukket.
Vær opmærksom
Hvis en kvinde har haft ukarakteristisk ubehag ”i maven” i mere end fire uger, bør hun gå til sin egen læge for at få foretaget en gynækologisk undersøgelse. Hvis den gynækologiske undersøgelse er normal, men der stadig er mistanke om kræft, skal lægen henvise til en speciallæge i gynækologi (kvindesygdomme).
Desuden bør kvinder overveje at få en gynækologisk undersøgelse, hvis de har smerter nedad til i ryggen, vandladningsbesvær eller træthed, utilpashed og manglende appetit uden grund.
Næsten alt, der kan være symptomer på kræft, kan ligeså godt være symptomer på noget andet. Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.
Gå til lægen, hvis du har symptomer
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Symptomer på kræft
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, dr.med. Jan Blaakær og overlæge Hanne Havsteen, begge fra Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 12-03-2012
Nøgleord på siden:
navlen