Sitemap

Biologiske fakta om æggestokkene

Æggestokkene har to funktioner: at modne æg (ægløsning) og producere kvindelige kønshormoner. Disse funktioner modnes i løbet af puberteten og er årsagen til at menstruationerne begynder og kvinden bliver frugtbar.

Ægløsning
Hver måned, cirka midt i menstruationscyklus, frigøres et æg fra æggestokkens overflade ved ægløsningen. Ægget opsamles af æggelederen og føres herfra ind i livmoderen. Ægløsning er en forudsætning for at blive gravid, og en eventuel befrugtning sker allerede i æggelederen.

Kønshormoner
Æggestokkene producerer også de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Disse hormoner styrer udviklingen af de kvindelige kropsformer, menstruationscyklus og graviditet. 

 Æggestokkene:

Livmoder, livmoderhals og æggestokke. Illustration: Lotte Clevin 

På billedet ses æggestokkene, æggelederne og livmoderen. En æggestok måler cirka 1 x 2 x 3 cm. Til højre på billedet ses den ene æggestok i tværsnit, hvor man kan se æganlæggene (folliklerne).

Æg dannes i fosterlivet
Hos kvinder dannes alle æg i fosterlivet, og efter fødslen dannes der ikke nye ægceller. I hver æggestok er der over 100.000 æg i starten af puberteten. Hvert æg ligger i en såkaldt follikel, og kønshormonerne dannes i cellerne, der omgiver folliklen.

Overgangsalder
Æggestokkenes størrelse er afhængig af deres funktion. Hos kvinder i den fødedygtige alder er æggestokkene ofte lidt større, men med årene svinder de mere og mere ind. Omkring 50 års alderen stopper ægmodningen, og produktionen af hormoner ophører. Det medfører, at kvinden kommer i overgangsalderen og menstruationerne holder op.



Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen og læge Elisabeth Kjems

Kilde: Overlæge, dr.med. Jan Blaakær og overlæge Hanne Havsteen, Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe. De Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG). 
 
Illustration: Lotte Clevin

 

Sidst ændret: 14-06-2010


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning

Tlf.: 80 30 10 30

Åbningstider:
Hverdage: 9.00-21.00
Lør-søn: 12.00-17.00
Helligdage lukket