Den præcise behandlingstid samt hvilke typer kemoterapi du skal have, afhænger af, om du har akut lymfatisk eller akut myeloid leukæmi.
Akut leukæmi kan ofte, men ikke altid, helbredes. Selv om man måske ikke bliver helbredt, vil de fleste dog alligevel have fordel af behandling med kemoterapi.
Alle former for akut leukæmi behandles med serier af kemoterapi
En serie er en behandling med kemoterapi, der kan vare fra en dag til godt en uge, hvor du får kemoterapi én eller flere gange dagligt som indsprøjtning i blodårerne. Det er normalt nødvendigt at være indlagt på sygehuset imens, men du kan være hjemme i ugerne mellem hver behandlingsserie.
Efter at du har fået behandling med kemoterapi, kommer der en periode på to til fire uger, hvor både antallet af syge og normale celler falder til meget lave værdier. I denne periode kan du have brug for at få tilført blod og blodplader, og det kan være nødvendigt at få antibiotika til at bekæmpe infektioner.
Remission: Knoglemarven fungerer igen
Mellem hver behandlingsserie får du foretaget en ny knoglemarvsundersøgelse, så lægen kan følge resultatet af behandlingen.
Det ønskelige er, at antallet af syge celler er meget lavt, og at de normale celler er tilbage i et normalt leje i både blod og knoglemarv. Denne tilstand kaldes remission.
Remission betyder, at antallet af syge celler er så lavt, at de ikke umiddelbart kan ses, og at knoglemarven er begyndt at fungere normalt igen. Du vil formodentlig føle dig rask og være hjemme fra sygehuset igen.
Erfaringen viser dog, at der ofte vil være et lille antal syge celler tilbage. Derfor er det nødvendigt at give yderligere behandling for at fjerne de sidste syge celler. Man kan begynde med den næste kemoterapi, når cellerne i blodet er nået op på det normale antal, hvilket som regel er fire til fem uger efter den foregående behandling.
Kemoterapi er behandling med medicin, der standser cellers deling på forskellig måde. Kemoterapi påvirker ikke kun kræftcellerne, men også kroppens normale celler. Det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger som hårtab, kvalme og problemer med slimhinderne.
Læs mere om kemoterapi og bivirkninger generelt:
Kemoterapi
Bivirkninger ved kemoterapi
Bivirkningerne afhænger meget af, hvilken slags kemoterapi du bliver behandlet med og i hvilken dosis.
Kemoterapien rammer overvejende de celler i kroppen, der deler sig hurtigt – sådan som leukæmicellerne gør - men også raske celler påvirkes af medicinen. Dette er grunden til, at kemoterapien giver bivirkninger som hårtab, opkastninger og diarré.
Selvom kvalme og opkastning kan formindskes med nye lægemidler, kan uoplagthed, træthed og hårtab normalt ikke undgås.
Håret vil begynde at vokse ud igen i løbet af nogle uger efter endt behandling, ligesom de øvrige symptomer forsvinder få dage efter, at behandlingen er slut.
Kemoterapi nedsætter evnen til at få børn
Kemoterapien kan påvirke frugtbarheden, så det bliver svært eller umuligt at få børn efter behandlingen.
Generelt er lægerne dog meget dygtige til at hjælpe mennesker, der gerne vil have børn efter behandling med kemoterapi.
Men da diagnosen akut leukæmi som regel kræver, at behandling hurtigt sættes i værk, er der kun i nogle tilfælde tid til at tilbyde nedfrysning af sædceller før behandlingsstart.
Udtagning af æg fra kvindens æggestokke er desværre ikke muligt, når diagnosen er akut leukæmi.
Kræft og frugtbarhed
Hvad kan jeg selv gøre, når jeg er indlagt?
I tiden lige efter diagnosen er stillet, og behandling er gået i gang, vil man ofte være indlagt. Du kan hjælpe dig selv ved at:
- Være oppegående så meget som muligt – hvis det er muligt
- Spise varieret og drikke rigeligt
- Være opmærksom og fortælle personalet om evt. nye symptomer
- Tale med pårørende og personale om sygdommen – fælles viden hjælper også på ens angst og utryghed.
Hvad kan jeg selv gøre, når jeg er hjemme?
Når du er hjemme mellem behandlingsserierne, kan du hjælpe dig selv ved at:
- Være opmærksom på symptomer – især feber, blødning eller tegn til blodmangel – og kontakte læge hurtigt.
- Spise varieret og drikke rigeligt
- Holde dig fysisk i gang
Til top
Tilbage