Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Stamcelletransplantation til behandling af akut leukæmi |
|
Er du yngre end 70 år, og har du ikke andre væsentlige sygdomme, så kan du måske få suppleret behandlingen af akut leukæmi med en stamcelletransplantation.
Det er vigtigt at overveje en stamcelletransplantation grundigt, da den giver livstruende bivirkninger hos cirka en ud af fem behandlede.
Overvejelser om transplantation kræver derfor:
- At sygdomsforløbet er så alvorligt og truende, at risikoen ved sygdommen klart overstiger risikoen ved stamcelletransplantation.
- At der skal være en tilgængelig søskendedonor, eller man skal have opnået Sundhedsstyrelsens tilladelse til at identificere en mulig registerdonor. Andre familiemedlemmer (f.eks. forældre eller børn) vil desværre ikke kunne anvendes, fordi vævstyperne ikke vil passe.
- At sygdommen skal være inde i en stabil fase, hvor den seneste behandling (f.eks. kemoterapi) stadig har en effekt, i den tid det tager, før transplantationen kan nå at virke. Hvis man er for svækket, kan det nemlig være, at kroppen ikke er i stand til at klare transplantationen og drage nytte af den.
Knoglemarvstransplantation eller stamcelletransplantation?
Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven – og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation. Men nu er det med vækstfaktorer muligt at trække stamcellerne ud i blodet, hvorfra man så kan ’høste’ dem. Det vil altså sige uden at have været inde i knoglemarven på hverken donor eller patient.
Mange steder bruger man derfor ordet stamcelletransplantation i stedet for knoglemarvstransplantation.
Hvis du i fællesskab med lægerne beslutter at få foretaget en stamcelletransplantation, foregår det efter tre til fire serier kemoterapi. Du skal ikke have mere kemoterapi efter transplantationen. En transplantation mindsker risikoen for, at sygdommen kommer igen.
I de tilfælde, hvor chancen for at blive helbredt med kemoterapi i forvejen er stor, er der ikke nogen fordel ved, at få foretaget en stamcelletransplantation.
Læs mere om, hvordan en stamcelletransplantation foregår:
Stamcelletransplantation
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med., ph.d. Jan Maxwell Nørgaard. Akut leukæmi gruppe. Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 06-02-2012