Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kontrol efter akut leukæmi |
|
Efter endt behandling for akut leukæmi, vil du blive tilbudt at møde til kontrol på hospitalet.
Fire til fem uger efter den første behandling med kemoterapi, vil de fleste have opnået en tilstand (remission), hvor man kan føle sig rask og leve et liv nogenlunde som før.
Der er sjældent behov for at gå til kontrol mere end hvert kvartal. Normalt varer kontrolforløbet i fem år eller mere.
Hvor foregår kontrollen?
Kontrollen foregår på hæmatologisk afdeling på sygehuset eller eventuelt hos din praktiserende læge. Kontrollen foregår oftest ambulant, så indlæggelse er ikke nødvendigt.
Hvad sker der ved kontrolbesøg?
Ved kontrolbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for komplikationer, herunder også for senfølger af kemoterapi behandlingen.
Du får taget blodprøver og i nogle tilfælde også prøver af knoglemarven.
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer, gener eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling. Det kan også være symptomer, som skyldes gener, der er opstået efter behandlingen.
Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til at tage dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god ide at skrive dine spørgsmål ned i forvejen.
Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler
Ved kontrolbesøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det.
Vurdering af behandling
Ved kontrolbesøget har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis man har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.
Vær opmærksom på kroppens signaler
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, bør du altid henvende dig til lægen.
Gå til lægen, hvis du få symptomer som:
- Træthed
- Svimmelhed
- Susen for ørerne
- Udtalt bleghed
- Feber og gentagne infektionssygdomme
- Hudblødninger (blå mærker), ofte kun få millimeter store
- Slimhindeblødninger, f.eks. næseblod.
Gode råd om at gå til kontrol
Inden du afslutter behandlingen på sygehuset, bør du tale med lægen om, hvor hyppigt du skal komme til kontrol og hvilke undersøgelser, der vil blive foretaget til kontrolbesøgene.
- Få afklaret om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår.
- Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste kontrolbesøg og give denne viden videre til lægen.
- Tag et familiemedlem eller en ven med til kontrolbesøgene - det er en god støtte for mange.
Læs mere:
At være i kontrolforløb
Sygedagpenge
Befordringsgodtgørelse
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med., ph.d. Jan Maxwell Nørgaard. Akut leukæmi gruppe. Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 06-02-2012