Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Tilbagefald ved akut leukæmi |
|
Akut leukæmi kan som andre kræftsygdomme komme igen. Hvis der kommer tilbagefald, vil hverdagen være påvirket af nye behandlinger og eventuelle blodtransfusioner.
Hvor stor er riskoen for tilbagefald?
- Risikoen for tilbagefald er størst til at begynde med, men aftager for hvert år, der går efter afsluttet behandling.
- Risikoen for tilbagefald er størst hos ældre mennesker.
- Det er ikke muligt at forudsige, hvem der eventuelt får et tilbagefald af sygdommen.
Behandlingsmuligheder ved tilbagefald
Hvis du får tilbagefald af akut leukæmi, vil du ofte kunne få behandling med kemoterapi igen.
I nogle tilfælde er stamcelletransplantation også en mulighed, hvis du ikke har fået det tidligere i forløbet.
Mulighederne for blive helt rask er noget mindre efter et tilbagefald – men muligheden findes stadig. Selv hvis lægerne ikke kan fjerne sygdommen helt, er der alligevel gode muligheder for, at sygdommen igen kan bringes under kontrol.
Målet med behandlingen vil så oftest være at kontrollere sygdommen til et omfang, der gør, at du kan klare dig med få indlæggelser og ambulante kontrolbesøg.
Læs mere om behandling af akut leukæmi:
Behandling af akut leukæmi
Stamcelletransplantation
Hvis kræften ikke forsvinder
Har man én gang har haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Læs mere:
Hvis kræften kommer igen
At leve med uhelbredelig kræft
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med., ph.d. Jan Maxwell Nørgaard. Akut leukæmi gruppe. Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 06-02-2012