Sitemap
Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Statistik om analkræft

Her kan du se statistik for, hvor mange der får analkræft hvert år, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.

Statistik siger ikke alt om den enkeltes risiko.

Statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og er et vigtigt værktøj til sundhedsplanlægning og valg af behandling. Men den enkeltes risiko for at få kræft eller chance for overleve en kræftsygdom kan afvige meget fra gennemsnittet.

Spørg din læge

!

Tal med din læge, hvis du vil vide mere om risikoen ved din egen sygdom. Chancerne for helbredelse afhænger både af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt den er, hvilken behandling, man har fået og af ens almene helbredstilstand. 

 

Danske nøgletal om analkræft

Mænd

Kvinder

Antal nye tilfælde pr. år (2006-2010)

41

78

Antal personer som lever med diagnosen
ved udgangen af 2010.
(Dvs. både personer, som er i behandling eller går til kontrol, og personer, som er på
så lang afstand af deres sygdom, at de
må betragtes som raske)

261

614
Dødsfald pr. år (2006-2010) 8 15

Risiko for at udvikle sygdommen
- årlig ændring de sidste 10 år

+4,5 pct.

+2,1 pct.

Risiko for at dø af sygdommen
- årlig ændring de sidste 10 år

+0,5 pct.

-1,4 pct.


 
Figur 1:  Antallet af nye tilfælde pr. år har været stigende i mange år. Dødeligheden er lav. Tallene er opgivet i antal tilfælde pr. 100.000 personer.
 
Figur 2: Analkræft ses med stigende hyppighed fra 35-års alderen -  hyppigere hos kvinder end mænd.

 

Print pdf-fil med grafer 

 
Talgrundlaget for beregningerne på denne side stammer fra: 

  • Det danske Cancerregister i Sundhedsstyrelsen

  • Sundhedsstyrelsens opgørelse over dødsårsager 

  • Befolkningsoplysninger fra Danmarks Statistik

Alle disse data er bearbejdet og samlet i NORDCAN.

 
Databasen NORDCAN
NORDCAN er en database, der indeholder data om nye kræfttilfælde fra de nordiske cancerregistre samt data om kræftdødsfald fra de nationale dødsårsagsregistre.
 
Data i NORDCAN findes fra registrenes start til de nyeste publicerede tal.

Man kan i NORDCAN finde mindre afvigelser fra de nationale publicerede data, da diagnoser i NORDCAN er konverteret til en international klassifikation (ICD-10), så man bedre kan sammenligne tallene mellem de nordiske lande.

 
Nye tal offentliggøres hvert år
Hvert år offentliggøres nye tal med nogle års forsinkelse. Forsinkelsen skyldes, at der foretages en nøje kontrol af alle informationer, blandt andet ved hjælp af registeret over dødsårsager i Danmark.

Danske data er dog endnu mere forsinket for øjeblikket, da dataindsamlingen i Sundhedsstyrelsen til både cancerregisteret og dødsårsagsregisteret er under omlægning.
 
Sundhedsstyrelsen kan oplyse omtrent, hvornår nye informationer vil blive offentliggjort.

 
Aldersstandardiserede tal
Tallene i Figur 1 er aldersstandardiseret med World Standard Population (W). Det betyder, at tallene er korrigeret for forskelle mellem aldersfordelingen i Danmark og i verden.

Standardisering er nødvendig, for at man kan sammenligne data mellem forskellige lande, idet aldersfordelingen i de enkelte befolkninger ikke er ens og fordi risikoen for de fleste kræftformer stiger kraftigt med højere alder. Standardisering er også nødvendig for at kunne sammenligne data fra samme land over en årrække, fordi aldersfordelingen ændrer sig, og når man ønsker at sammenligne forekomsten mellem mænd og kvinder.

Læs mere om kræft i tal

Kræft i Danmark – en opslagsbog
Bogen henvender sig til læger, sygeplejersker, journalister og studerende, der ønsker kort og præcis information om kræft i Danmark.

NORDCAN – database med kræfttal
NORDCAN er en database med detaljerede oplysninger om forekomsten af kræftsygdomme i Norden. Du kan lave udtræk fra databasen og få resultaterne præsenteret i grafer og tabeller. Tallene opdateres løbende.

Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og overlæge Hanne Havsteen
Kilde: Overlæge Hanne Havsteen, Dansk Anal Cancer Gruppe (DACG), Danske Multidiscipilinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 07-05-2012


Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen