Sitemap
Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Diagnose på analkræft

Lægen kan først stille diagnosen analkræft, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Analkræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er.

 

Udredning og behandling på specialcentre

På grund af sygdommens sjældenhed, er udredning og behandling, når vævsprøven har vist kræft, samlet på specialiserede centre med erfaring i sygdommen.

Analkræft inddeles i fire stadier. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt

 
System til stadieinddling
Der system, som er mest brugt, er TNM systemet. Systemet beskriver, hvor udbredt kræften er.

T står for 'tumor' (kræftknude), N for ’nodes’ (=lymfeknuder) og M for 'metastaser' (om kræften har spredt sig til andre organer).

Stadieinddeling af analkræft

Stadium T1: Kræftknuden er afgrænset til endetarmsåbningen og er maks. 2 cm stor

Stadium T2: Kræftknuden er mellem 2 og 5 cm stor

Stadium T3: Kræftknuden er over 5 cm stor

Stadium T4: Kræftknuden vokser ind i andre organer, f.eks. skeden hos kvinder eller bækkenknoglen hos begge køn

Lægen registrerer også, om der er metastaser til lymfeknuder eller til andre organer som lunger og lever.

F.eks. vil en kræftknude, der stadieinddeles som T3N1M0, være over 5 cm stor, og der vil være spredning til lymfeknuder, men ikke fjernmetastaser.

 

Forsikring ved kritisk sygdom

Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:

Forsikring ved kritisk sygdom

Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.

 
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan eventuelt kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.

Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan evt. deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.

Her kan du få hjælp:

Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.

Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.

Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient. 

Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.

Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og overlæge Hanne Havsteen
Kilde: Overlæge Hanne Havsteen, Dansk Anal Cancer Gruppe (DACG), Danske Multidiscipilinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 24-04-2012


Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen