Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: risiko

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Årsager til blærekræft

Tobaksrygning er skyld i ca. 1/3 af alle tilfælde af blærekræft. Visse kemikalier – f.eks. på arbejdspladsen – øger også risikoen for at udvikle kræft i blæren.

 

Blærekræft kan opstå, hvis man er udsat for visse kemikalier. Der er desuden en række erhverv, der medfører en øget risiko for blærekræft. De kræftfremkaldende stoffer, man indånder eller indtager, bliver opkoncentreret i urinen og opbevares en vis tid i blæren, før de bliver udskilt.
 
Hvis man tilstrækkeligt længe har været udsat for giftige stoffer, kan der udvikle sig celleforandringer i blæren.

Det kan tage op til 25 år, fra man har været udsat for disse kemikalier, før blærekræften udvikler sig.

Kræft i blæren er fire gange så hyppigt i mere udviklede lande sammenlignet med mindre udviklede lande.
 
Mænd får tre gange så hyppigt kræft i blæren som kvinder, hvilke man antager skyldes forskel i tobaksforbrug. Blærekræft forekommer hyppigst i aldersgruppen 50-80 år. 

 
Tobaksrygning øger risikoen
Tobaksrygning er den absolut væsentligste årsag til kræft i blæren. Man skønner, at rygning er skyld i omkring en tredjedel af alle tilfælde af blærekræft.
 
Risikoen øges med stigende forbrug. Både mængden af tobak per dag, og det antal år man har røget, samt graden af inhalering øger risikoen.
 
Pibetobak og cigarer er formentlig ligeså skadelige som cigaretter, men der forskes ikke så meget i brugen, fordi så få ryger pibe og cigarer. Snus og tyggetobak er også under mistanke.
 
Holder man op med at ryge, reduceres risikoen allerede efter et par års rygestop.

Årsager til kræft: Rygning

 
Aromatiske aminer øger risikoen
Er man udsat for visse aromatiske aminer (f. eks. 4-aminobifenyl, benzidin og 2-naphthylamin) i arbejdsmiljøet, har man en øget risiko for blærekræft.
 
Aromatiske aminer er kemiske forbindelser som blandt andet bruges til fremstilling af farvestoffer i maling, trykfarver og hårfarver.

 
Arsen
Udsættelse for arsen ved arbejdsmæssig indånding (f.eks. træimprægnering, glasfremstilling, produktion og anvendelse af arsenik-holdige pesticider og elektronik) øger risikoen for blærekræft. Visse dele af verden har desuden arsenholdigt drikkevand, som også øger risikoen.

 
Stenkulstjære, beg og mineralolie øger risikoen
Kontakt med stenkulstjære, beg samt let- og ubehandlet mineralolie øger også risikoen for blærekræft. 

 
Arbejdsrelateret risiko for blærekræft
Der er en række erhverv, hvor der er øget risiko for at udvikle blærekræft. Listen rummer vidt forskellige typer arbejdspladser, og man ved ikke præcist, hvilke stoffer der medfører den øgede risiko.

Erhverv der rummer arbejdsrelateret risiko for blærekræft: 

  • Aluminiumsfremstilling 

  • Auraminfremstilling 

  • Skotøjsindustri- og reparation 

  • Fremstilling af gas ud fra kul 

  • Koksfremstilling 

  • Frisører 

  • Mangentafremstilling (farvestof) 

  • Råoliedestillation mv. 

  • Malere 

  • Gummiindustri

Hvis du mener, at du har været udsat for kræftfremkaldende kemikalier på din arbejdsplads, kan du kontakte din egen læge og blive nærmere undersøgt.

Årsager til kræft: Arbejde

Ioniserende stråling øger risikoen
Strålebehandling mod bækkenet øger risikoen for at udvikle kræft i blæren.

 
Kemoterapistoffet cyclophosphamid øger risikoen
Cyclophosphamid er et stof, der bruges i kemoterapi ved visse kræftsygdomme. Cyclophosphamid øger risikoen for blærekræft.

 
Langvarig irritation af blæren øger risikoen 
Langvarige irritationstilstande i blæren kan bidrage til udvikling af kræft i blærens slimhinde. Blæreirritationer kan opstå ved brug af blærekateter gennem lang tid.

Infektionssygdommen bilharzia (Schistosomiasis), som er en kronisk infektion med ikter i blæren, øger risikoen for blærekræft. Bilharzia forekommer især i Afrika og smitter ved badning i ferskvanssøer. Bilharzia forekommer ikke i Danmark. 

Læs mere om bilharzia


Dieseludstødningsgas sandsynlig årsag


Udstødningsgas er under mistanke for at kunne øge risikoen for kræft i blæren på grund af indhold af polycykliske aromatiske forbindelser og nitro-polycykliske aromatiske forbindelser.
 
De farligste stoffer, som man med sikkerhed ved er kræftfremkaldende for mennesker, har dog været forbudt i Danmark i en årrække. 
 
Udstødningsgas fra dieselmotorer er indtil videre bedre undersøgt end udstødningsgas fra benzinmotorer. Man vurderer, at dieseludstødning sandsynligvis kan medføre blærekræft.

 
Produkter til hårfarvning mistænkes
Frisører har en øget risiko for blærekræft, og det har været foreslået, at det kunne skyldes, at de er udsat for forskellige produkter til hårfarvning. Man ved dog endnu ikke med sikkerhed, om der er en sammenhæng mellem udsættelse for hårfarve og blærekræft.


Mælk og kræft
Mælk kan muligvis have en beskyttende effekt i forhold til blærekræft, men der endnu for få data til, at man kan konkludere noget endeligt.
 
Men når det handler om kræft generelt, kan man på nuværende tidspunkt hverken fraråde eller anbefale mælk. Der er ikke nogen overbevisende sammenhæng mellem mælk og udvikling af kræft, når man ser samlet på befolkningsundersøgelserne.

Overordnet set, så udvikler mennesker, der drikker meget mælk hverken oftere eller sjældnere kræft, end mennesker der drikker lidt eller ingen mælk.


Læs mere:

Mælk og kræft

Årsager til kræft

Der er mange årsager til at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, spiller ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner – kan også have en betydning, ligesom at nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.

Årsager til kræft 

Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. Gregers G. Hermann, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

Nationale guidelines for behandling af blæretumorer i Danmark 2010, Dansk Urologisk Selskab, DaBlaCa guidelines 2010
International Agency for Research on Cancer, GLOBOCAN, 2002

Sidst ændret: 18-05-2011


Nøgleord på siden: risiko
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen