Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Man kan få skyllet blæren med enten kemoterapi eller med Calmette-vaccine, der også bruges mod tuberkulose.
Blæreskylning bruges, hvis:
- der er forstadier til kræft i blæren
- knuden eller knuderne indeholder celler af høj malignitetsgrad (svære forandringer), og der ikke er behov for anden behandling
- der er mange knuder i blæren
- knuderne kommer hyppigt igen
- knuderne er store
Blæreskylning med kemoterapi (cellegift)
Regelmæssige blæreskylninger med kemoterapi (cellegift) kan også bruges til at forebygge dannelse af nye kræftknuder – som regel får man én ugentlig skylning i 6-8 uger. Skylningerne kan fortsættes en gang om måneden i op til ca. ét år. Det er uvist, hvor lang tid skylningerne har effekt.
Blæren bliver skyllet ved, at man får lagt et blødt plastikrør (kateter) gennem urinrøret op i blæren. Skyllevæsken består af cellegifte – det vil sige kemoterapi – og sprøjtes gennem røret direkte op i blæren. Væsken skal blive i blæren i en til to timer, hvorefter den tømmes ud ved normal vandladning.
Behandlingen foregår ambulant, det vil sige, uden at man bliver indlagt.
Man kan får skyllet blæren med forskellige typer af kemoterapi (cellegift): Mitomycin C, Epirubicin og Doxorubicin. I Danmark bruger man oftest Mitomycin C.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Mitomycin C
Epirubicin
Doxorubicin
Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.
Kemoterapi
Kontrol efter blæreskylning med kemoterapi
Efter blæreskylning med kemoterapi, skal man til kontrol en til to måneder efter den seneste skylning. Ved kontrollen får man foretaget en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi). I nogle tilfælde får man ved kontrollen også taget vævsprøver fra blæren.
Bivirkninger ved blæreskylning med kemoterapi
Normalt er der er ikke væsentlige bivirkninger i forbindelse med blæreskylning med kemoterapi, da kemoterapien kun virker lokalt i blæren og ikke i blodbanen. Hos nogle kan der optræde svie ved vandladning og hyppig vandladning, men det går som regel over i løbet af 1-2 dage. Nogle får desuden udslet i håndfladerne og omkring kønsorganerne.
Der er en tendens til at bivirkningerne tiltager, jo længere tid skylningerne har stået på.
Blæreskylning med Calmette-vaccine (BCG)
Calmette-vaccine kaldes også BCG og bruges normalt mod tuberkulose. Men det har vist sig, at blæreskylning med Calmette-vaccine også kan bruges som behandling af forstadier til kræft i blæren og til at forhindre dannelse af nye knuder med celler med høj malignitetsgrad.
Man kender ikke virkningsmekanismen, men Calmette-vaccine (BCG) medfører en betændelsesreaktion i blærens slimhinde, som gør at de unormale celler neutraliseres og afstødes.
Mange kalder behandlingen med Calmette-vaccine for immunterapi, men det er uvist om virkningen reelt er immunologisk eller blot skyldes en ’simpel’ afstødning af slimhinden pga. en irritationsreaktion.
Sådan foregår blæreskylning med Calmette-vaccine (BCG)
Man får som regel én blæreskylning med Calmette-vaccine (BCG) om ugen i 6 uger. Man får lagt et blødt plastikrør (kateter) gennem urinrøret op i blæren. Calmette-vaccinen sprøjtes derefter gennem røret direkte ind i blæren. Væsken skal blive i blæren i en til to timer, hvorefter den tømmes ud ved normal vandladning.
Skylningerne kan fortsættes med tre skylninger hver 3. eller 6. måned i op til flere år. Det er uvidst hvor lang tid skylningerne med Calmette-vaccinen (BCG) har effekt.
Hvis skylning med Calmette-vaccinen BCG ikke har en positiv effekt, kan man få gentaget behandlingen. Hvis behandlingen stadig ikke virker, kan man i nogle tilfælde få tilbudt en operation, hvor man får fjernet blæren.
Bivirkninger til skylning med Calmette-vaccine (BCG)
Bivirkningerne til skyllebehandling med BCG kan ligne symptomer på blærebetændelse – det vil sige:
- svie ved vandladning
- hyppig vandladning
- blod i urinen
- feber, kvalme, utilpashed og kulderystelser
Der er en tendens til, at bivirkningerne tiltager, jo flere skylninger man har fået. Man kan delvist forebygge bivirkningerne med tuberkulosemedicin i form af Isoniazid som tablet én gang dagligt fra dagen før til to dage efter blæreskylningen.
I meget sjældne tilfælde kan man få tuberkulose i forbindelse med skylning med Calmette-vaccine (BCG). Hvis det er tilfældet, er det nødvendigt, at man bliver behandlet for tuberkulose.
Til top
Tilbage