Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Sammen med den kirurg, der skal operere, kan man diskutere fordele og ulemper ved de forskellige metoder til afløb for urinen. Flere opfølgende studier viser dog, at livskvaliteten er god uanset valg af urinafledning.
Ens egne ønsker bliver højt prioriteret, men præcis hvilken type ny blære, man kan få, afhænger af:
-
alder
-
eventuel anden sygdom
-
kræftens placering i blæren
-
om man selv kan og vil tømme blæren med et kateter
-
om man er opereret i tarmen
-
om man har fået strålebehandling mod den nedre del af bugen
-
om man har inflammatorisk tarmsygdom
-
om man kan holde på vandet
Herunder kan du læse nærmere om tre forskellige metoder til urinafløb:
- Urostomi
Urinen føres ud i siden af maven og tømmes via en stomipose
- Tarmblære
Urinen føres ned i en ny blære lavet af et stykke tarm, og man tømmer blæren gennem urinrøret
- Tarmblære med stomi
Urinen føres ned i en ny blære lavet af et stykke tarm, og man tømmer blæren ved hjælp af et kateter
Urostomi
En urostomi er en åbning i huden, hvor urinen kan ledes ud. Skal man have en urostomi, får man lavet en udførselsvej for urinen af et stykke tyndtarm.
Under operationen klipper kirurgen et stykke tyndtarm ud, hvis ene ende bliver syet sammen med urinlederne. Den anden ende af tyndtarmsrøret bliver ført ud gennem huden i den ene side af maven. Selve tyndtarmen bliver syet sammen igen og kommer til at fungere normalt.
Ved denne metode bliver urinen ledt via tyndtarmsrøret ud i en pose, der er klistret på huden. Posen har en ventil i bunden, og når den er fuld, kan man tømme urinen gennem ventilen ud i toilettet. Man skal tage posen af og skifte den ud par gange om ugen, hvilket man sagtens selv kan gøre.
Urostomi kaldes også Brickerblære efter kirurgen Bricker, der opfandt metoden omkring 1950.
Bivirkninger ved urostomi
Man kan leve et normalt liv med en urostomi og foretage sig stort set alt, hvad man tidligere har gjort. Der er dog den kosmetiske ulempe, at åbningen i huden (stomien) og posen til urinopsamling er synlig. Man kan også få hudproblemer omkring stomien, og enkelte (ca. 5 procent) får brok eller en forsnævring ved selve stomien, hvilket kan afhjælpes ved en operation.
Tarmblære
Hvis man skal opereres for blærekræft i stadie T1-T3, og hvis urinrøret er rask, kan man i mange tilfælde få lavet en slags blære af et stykke tarm, der forbindes med urinrøret. Dette kaldes en blæresubstitution.
Ved operationen klipper kirurgen et stykke tynd- eller tyktarm ud. Tarmstykket klippes op og sys sammen på en måde, så det får form som en kugle. Derefter bliver urinlederne syet ind i tarmblæren, som så forbindes til selve urinrøret. Urinrørets lukkemuskel fungerer stadig, selvom blæren er fjernet, og derfor kan tarmblæren holde tæt.
Selve tarmen bliver syet sammen og kommer til at fungere på normal vis igen.
Med en tarmblære kan man ikke selv mærke, hvornår det er tid til at lade vandet. Derfor skal man lære at tømme blæren via urinrøret ca. hver tredje time samt et par gange om natten.
Når man skal lade vandet, slapper man af i lukkemusklen. Men da tarmblæren ikke kan trække sig sammen som en normal blære, er det nødvendigt at sætte tryk på ved at spænde bugmusklerne. Præcis som man gør, hvis man har hård afføring.
Der findes mange typer af tarmblærere og derfor også mange navne, såsom neoblære, Camey, Hautmann, Studer, Hemi-Kock og Mainz.
Bivirkninger ved tarmblære
I få tilfælde kan man få problemer med at tømme tarmblæren helt. Det kan så være nødvendigt selv at indføre et tyndt plastikrør (et kateter) gennem urinrøret op i tarmblæren og tømme urinen ud derigennem.
Dette er en metode, som mange mennesker, hvis blære ikke fungerer ordentligt, udfører, og som foregår ganske problemfrit, når man har vænnet sig til det. Hvis man får problemer med at lade vandet, skal man gå til sin læge.
Andre bivirkninger kan være blæresten og mangel på B 12-vitamin, hvis tarmstykket, der optager B-12 vitamin, er brugt til at konstruere den ny tarmblære. Nogle har besvær med at holde på vandet om natten (natlig inkontinens).
Mangel på B-12 vitamin behandles med indsprøjtninger, mens generne ved natlig inkontinens kan bedres ved hjælp af træning og brug af natbleer. Blæresten behandles på samme måde som sten andre steder i urinvejene.
Tarmblære med stomi
Hos nogle patienter med tarmblære er det ikke muligt at bruge urinrøret som udførselsvej for urinen. I stedet kan man få syet et stykke tarm til tarmblæren og føre det ud gennem en åbning i huden (en stomi).
Urinen kan ikke umiddelbart løbe ud af tarmblæren, og derfor må man tømme den ved at føre et tyndt plastikrør (kateter) ind gennem åbningen (stomien) i huden og ind i selve tarmblæren. Derefter lader man urinen løbe gennem røret og ned i toilettet. Man skal tømme tarmblæren på denne måde hver 4.-6. time.
Når tarmblæren er tømt, tager man plastikrøret ud og smider det væk. Til sidst sætter man et lille plaster over åbningen i huden (stomien), indtil man næste gang skal tømme tarmblæren.
Tarmblære med stomi kaldes også Indiana Pouch, Kock Pouch eller T-Pouch.
Bivirkninger ved tarmblære med stomi
Omkring 20 procent af alle, der har en tarmblære med stomi, får behov for at blive opereret igen.
De mest almindelige bivirkninger er forsnævringer omkring stomien samt blæresten. Desuden kan man få problemer med at tømme tarmblæren helt og med at holde på vandet.
Til top
Tilbage