Kontrol efter operation for kræft i blæren foregår nogenlunde ens i hele landet. Der er nationale retningslinjer for kontrollen, som er udarbejdet af en gruppe speciallæger med særlig interesse i blærekræft.
Hvor foregår kontrollerne?
Kontrollen foregår oftest på den afdeling, hvor man er blevet behandlet. Det vil sige på urologisk afdeling, hvis man har fået fjernet blæren eller skal kontrolleres med kikkertundersøgelse af blæren.
Har man fået kemoterapi, foregår kontrollen på kræftafdelingen.
Hvor ofte går man til kontrol?
I starten går man til kontrol med få måneders mellemrum og siden med længere intervaller. Det afhænger af sygdommen og hvilken behandling, man har fået.
Ca. 30-50 procent udvikler en ny blærekræft (tilbagefald) i løbet af de første tre år efter behandlingen. Derfor går mange til kontrol i mange år – nogle i mere end 20 år.
Vær opmærksom på kroppens signaler
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen.
Symptomer på tilbagefald kan være
Blod i urinen
Symptomer på urinvejsinfektioner uden påvisning af bakterier i urinen
Ved mere fremskreden sygdom kan man få symptomerne fra lunger eller lever. Man kan også få knoglesmerter, vægttab uden grund eller blodmangel.
Sygdommen og behandlingen har betydning for, hvordan kontrollen foregår
Hvordan man præcist bliver undersøgt ved kontrolbesøgene, afhænger af sygdommens forløb og hvilken behandling, man har været igennem:
Kontrol efter fjernelse af kræftknuder i blæren, men hvor blæren er bevaret
Har man fået fjernet kræftknuder i blæren, får man som regel foretaget en kikkertundersøgelse af blæren hver fjerde måned, indtil det er 8-12 måneder siden, man sidst havde en kræftknude i blæren. Derefter går der længere tid mellem kontrollerne.
Langt de fleste, der kontrolleres med kikkertundersøgelse af blæren, har ingen gener i dagligdagen af deres sygdom.
Man bliver kontrolleret med kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) eller ultralydsscanning. Man får også undersøgt urinen for indhold af unormale celler, der kan være kræftceller.
30-50 procent udvikler med tiden nye kræftknuder i blæren. Hvis man får en ny knude i blæren, bliver man indlagt for at få den fjernet eller for at få taget vævsprøve fra knuden i fuld bedøvelse.
Samtidigt kan det blive aktuelt at få blæreskylninger med Calmette-vaccine eller kemoterapi.
Har man en ikke-aggressiv form for blærekræft, slutter kontrollen på visse hospitaler, når man ikke har haft tilbagefald i fem år. På andre steder fortsætter man med en årlig kontrol. I de fleste tilfælde anbefales det at fortsætte den tætte kontrol resten af livet.
Kontrollen foregår på urologisk afdeling.
Til top
Kontrol efter man har fået fjernet blæren
Hvis man har fået fjernet blæren, går man til kontrol i månederne efter operationen og derefter en gang årligt.
Ved kontrolbesøgene får man taget blodprøver. Man får også foretaget en undersøgelse af, hvordan nyrerne fungerer (renografi).
Man får også kontrolleret urinen for eventuelle kræftceller, og lægen kan føle efter knuder med en finger i endetarmen (rektal eksploration).
Hvis man har fået ny blære af et stykke af tyndtarmen, kan man udvikle vitamin B12-mangel i løbet af måneder til år. Man får derfor målt sit indhold af vitamin-B12 i blodet. Mangler man vitamin B12, skal man have indsprøjtninger hver tredje måned resten af livet.
I visse tilfælde bliver man også undersøgt med CT-urografi eller urografi.
Problemer efter fjernelse af blæren
Hvis man har problemer efter at have fået fjernet blæren, kan man få gode råd om, hvordan man bedst lever med f.eks. en urostomi, ligesom man kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Kontrollen foregår på urologisk afdeling.
Kontrol ved lokal spredning
Hvis kræften er vokset gennem blærevæggen, eller der er spredning til lymfeknuderne, bliver man visse steder kontrolleret med CT-scanning og undersøgelser hos lægen med tre måneders mellemrum.
Efter et år går man til kontrol hver sjette måned og efter fem år én gang årligt.
Efter operation og strålebehandling kan man udvikle arvæv, som kan ligne tilbagefald. I tvivlstilfælde kan MR-scanning eller muligvis PET-CT være en god undersøgelse til at afklare, om der er tale om kræft.
Kontrollen foregår på urologisk afdeling.
Til top
Kontrol efter kemoterapi
Hvis man har fået kemoterapi, bliver man undersøgt med CT- og MR-scanning, så lægen kan se, hvordan kræften reagerer på behandlingen.
Kontrollen foregår på kræftafdelingen (onkologisk afdeling).
Kontrol efter strålebehandling
Ca. fire måneder efter afsluttet strålebehandling er det almindeligt, at man bliver undersøgt med kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi), hvor man får taget vævsprøver fra mulige kræftknuder. Formålet er at vurdere behandlingens virkning. Hvis der intet er at bemærke, kan man med nogle måneders mellemrum blive undersøgt med kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi).
Kontrollen foregår på kræftafdelingen (onkologisk afdeling). Får man smertelindrende strålebehandling, fortsætter man som regel den kontrol, man i øvrigt går til på urologisk afdeling.
Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.
En kvinde fortæller:
Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer: Ventetid på kontrol. Jeg tror altid det vil være svært.
Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer.
Gør opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Behandling af bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Gode råd om at gå til kontrol:
-
Inden du afslutter behandlingen, så tal med lægen om, hvor tit du skal komme til kontrol, og hvilke undersøgelser du skal igennem ved kontrolbesøgene.
-
Spørg om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår.
-
Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste kontrol og giv denne viden videre til lægen.
-
Tag en pårørende eller en ven med til kontrolbesøgene – det er en god støtte for mange.
Læs mere:
At være i kontrolforløb
Læs om at gå til kontrol og få gode råd om genoptræning, motion, kost, seksualitet og senfølger efter kræft.
Arbejde og pension
Læs om sygedagpenge og pension samt om mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår.
Til top
Tilbage