Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Behandling af tilbagefald ved blærekræft

Risikoen for, at blærekræft vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået. Læs her om symtomer på tilbagefald og mulighederne for behandling, hvis blærekræften kommer igen.

 

Tilbagefald

Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt behandling.
 
Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Risikoen for tilbagefald af blærekræft er størst de første år efter diagnosen.

Ca. 30-50 procent får et tilbagefald i løbet af de første tre år efter, at de har fået fjernet en eller flere kræftknuder i blæren ved en kikkertoperation.
 
Dette er også grunden til, at de fleste går til kontrolundersøgelser i mange år – nogle endda i mere end 20 år.

Gå til lægen, hvis du får symptomer på tilbagefald:

Det er vigtigt at kontakte lægen – også mellem kontrollerne – hvis du oplever symptomer som:

  • Blod i urinen

  • Symptomer på urinvejsinfektioner uden påvisning af bakterier i urinen. 

    Ved mere fremskreden sygdom kan man få symptomerne fra lunger eller lever. Man kan også få knoglesmerter, vægttab uden grund eller blodmangel.
  • Undersøgelser for tilbagefald af blærekræft
    Har lægen mistanke om tilbagefald efter strålebehandling, kan man få undersøgt blæren med en kikkert – enten i lokal bedøvelse eller under fuld bedøvelse, som da man fik konstateret sygdommen. Ofte vil man også få taget vævsprøver fra mistænkte områder i blæren, så lægen kan påvise et eventuelt tilbagefald.
     
    Er der mistanke om tilbagefald, efter at man har fået fjernet blæren eller har fået kemoterapi, fordi sygdommen har bredt sig, kan man få foretaget røntgenundersøgelser af lungerne og bughulen. Man får eventuelt også undersøgt knoglerne med røntgen eller ved en scintigrafi, alt afhængigt af hvor lægen har mistanke om sygdom. 

    Røntgenundersøgelse 

    Skintigrafi


    Behandling af tilbagefald af kræftknuder i blæren
    Ca. 30-50 procent får et tilbagefald i løbet af de første tre år, efter at de har fået fjernet en eller flere kræftknuder i blæren ved en kikkertoperation (stadie Ta og T1). De nye knuder bliver som regel opdaget ved de rutinemæssige kikkertundersøgelser.
     
    Får man nye knuder i blæren, bliver man indlagt og opereret på ny. Kræftknuder bliver fjernet ved en kikkertoperation, hvorefter man muligvis får behandling med blæreskylning.
     
    Får man et tilbagefald af sygdommen i stadie T1 , er det ofte nødvendigt, at man får fjernet blæren helt.
     
    Drejer det sig om tilbagefald efter fjernelse af blæren eller efter strålebehandling, forholder situationen sig anderledes. Det samme gælder, hvis der kommer tilbagefald andre steder i kroppen end blæren. 

    Til top

     
    Behandling af tilbagefald efter fjernelse af blæren, kemoterapi eller stråling
    Tilbagefald af blærekræft, efter at man har fået fjernet blæren eller har fået kemoterapi, kan desværre sjældent helbredes.
     
    Afhængig af forholdene kan man få behandling af tilbagefaldet med operation, anden form for kemoterapi, strålebehandling eller lindrende behandling. Får man tilbagefald efter strålebehandling af blæren, kan man i nogle tilfælde få fjernet blæren ved en operation.
     
    De forskellige behandlinger af tilbagefald foregår som ved den primære behandling, men tilpasses den enkelte. Præcis hvilken behandling der kan komme på tale, afhænger af tidligere behandling, sygdommens placering og ens almene helbred.

    Behandling af blærekræft


    Lindrende behandling

    Lindrende behandling er generelt rettet mod de organer, hvorfra generne stammer.
     
    Hvis man har man smerter eller kvalme, kan man få medicin, der lindrer disse symptomer.
     
    Hvis kræften spreder sig til knoglerne (knoglemetastaser), kan det give smerter. Knoglesmerter kan ofte behandles med god effekt med strålebehandling.
     
    Fremskreden blærekræft kan i nogle tilfælde lindres ved at blæren bliver fjernet ved en operation.

    Smertebehandling 
    Der er flere og gode muligheder for smertebehandling.

    Knoglemetastaser 
    Kræft der har spredt sig til knoglerne.

    Hvis kræften ikke forsvinder

    Har man én gang har haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende. 
     
    Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.  
     
    Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
     
    Læs mere: 

    Hvis kræften kommer igen

    At leve med uhelbredelig kræft

    Til top
    Tilbage



    Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
    Kilde: Overlæge dr.med. Gregers G. Hermann, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

    Sidst ændret: 19-05-2011


    Nøgleord på siden:
    Tilføj nøgleord:

     
    Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
    Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

    Redaktionen på Hjælp og viden

    Linksamling

    Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


     


    Kræftens Bekæmpelse

    Strandboulevarden 49
    2100 København Ø

    Tlf. 35 25 75 00
    E-mail: info@cancer.dk
    Kontakt

    Ring til Kræftlinjen

    Professionel og gratis rådgivning
    Tlf.: 8030 1030

    Hverdage: 9.00-21.00
    Lør - søn. 12.00-17.00

    Spørg Brevkassen