Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Diagnose og stadieinddeling af blærekræft

At få stillet en diagnose vil sige, at man får bestemt sin sygdoms art og sværhedsgrad. Man kan først få stillet diagnosen kræft i blæren, når en vævsprøve (biopsi) af knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.

  

Har man fået konstateret knuder i blæren, vil man få foretaget en række undersøgelser, for at lægen kan fastslå, hvor udbredt sygdommen er. Dette kaldes at stadieinddele sygdommen.
 
Stadieinddelingen er vigtig, for at man kan få den bedst egnede behandling. Samtidig siger stadiet noget om sandsynligheden for helbredelse.

 
Celleforandringer i blærens slimhinde
Når celler i blærens slimhinde giver sig til at vokse ukontrolleret, dannes der knuder.
 
Jo mere udtalte celleforandringerne er, jo større er risikoen for, at de udvikler sig mere ondartet. Derfor bør alle knuder i blæren behandles og kontrolleres omhyggeligt efter de nationale retningslinier.

Celleforandringer inddeles i mindre aggressive celleforandringer, der kaldes 'lav malignitetsgrad', og i mere aggressive celleforandringer, der kaldes 'høj malignitetsgrad'.

 
Knuden fjernes og bliver undersøgt i mikroskop
Har man en knude i blæren, får man den fjernet ved en operation.
 
Det fjernede væv bliver efter operationen sendt til undersøgelse i mikroskop. I mikroskopet kan lægen (patologen) vurdere, hvilken type kræftceller det er, og om kræften har spredt sig til lymfeknuderne eller de nærliggende organer.
 
Der går som regel otte til ti dage, før man får svar, da vævet skal forarbejdes på forskellig måde, inden det kan undersøges i mikroskopet.
 
Først når svaret fra mikroskopien (patologisvaret) og de øvrige undersøgelsesresultater foreligger, kan man få fastlagt sygdommens udbredelse også kaldet stadium. Ud fra det samlede billede tager lægen stilling til, hvilken form for behandling, man har behov for.
 
Sygdommens forløb afhænger af mange ting – blandt andet sygdommens stadie, men også af ens almene helbredstilstand.

 
Forskellige typer af blærekræft

De forskellige typer blærekræft har navn efter, hvor kræften udvikler sig fra.

I Danmark er ca. 95 procent af alle kræftknuder i blæren opstået i blærens slimhinde. Disse kaldes uroteliale karcinomer.

De sidste 5 procent af kræftknuderne i blæren opstår i overfladeceller i blærens slimhinde (planocellulære karcinomer), i kirtelceller (adenokarcinomer) eller i umodne celler fra fosterlivet (mesenkymale tumorer).

 
System til at vurdere sygdommens udbredelse i blæren
Man beskriver kræftens udbredelse i blæren ud fra, hvor dybt kræften vokser i blærens væg. Jo dybere kræftcellerne er vokset ind i blærevæggen, jo mere fremskreden er sygdommen.
 
Hvis kræften ikke er vokset gennem slimhinden, siger man, at sygdommen er i stadium Ta. Vokser sygdommen dybere end slimhinden, men ikke ned i muskulaturen er sygdommen i stadie T1. I stadie T4 er kræften vokset gennem blærens væg og ind i omkringliggende organer.

Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt, og til at vurdere prognosen.

 
Stadieinddeling af blærekræft: 

  • Ta: Kræften er begrænset til blærens slimhinde

  • T1: Kræften er vokset ind i bindevævslaget under
    slimhinden, men vokser ikke ned i blæremusklen
     
  • T2: Kræften er vokset ned i blæremusklen

  • T3: Kræften er netop vokset gennem blærevæggen

  • T4: Kræften er vokset ind i omkringliggende organer

Illustration: Forskellige stadier af blærekræft
Figuren viser forskellige stadier af blærekræft.

Stadieinddeling af sygdommen
Læs mere om, hvordan man bestemmer, hvilket stadie sygdommen er i.

Til top

Forsikring ved kritisk sygdom

Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:

Forsikring ved kritisk sygdom

Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. 

Du kan få hjælp til at tackle livet med kræft ved at kontakte nærmeste kræftrådgivning, ringe til Kræftlinjen eller høre om andres erfaringer med kræft.

Her kan du få hjælp:

Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle om sygdommen, praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.

Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.

Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient. 

Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.

Til top 
Tilbage  



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. Gregers G. Hermann, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Illustration: Ebbe Salling
Se illustration i stort format

  

Sidst ændret: 19-05-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen