Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

I nogle tilfælde er bløddelssarkomet så udbredt, at man ikke kan opnå en acceptabel funktion af den tilbageværende del af det opererede ben eller arm. Hvis det er tilfældet, kan amputation være nødvendig.

Beslutningen om amputation tages ofte i samråd med familien og lægen. Det er vigtigt at få psykologisk støtte, når man står over for at skulle have fortaget en amputation. Personalet på afdelingen kan besvare spørgsmål og tilbyde støtte.
 
Man kan også få arrangeret at tale med én, som allerede har fået foretaget den samme type operation. Spørg på afdelingen.
 
Både før og efter operationen kan man få gennemgået de forskellige typer proteser af en bandagist.

 
Efter amputationen
Efter operationen får man en bandage på, som skal hjælpe med at forme det amputerede område.
 
Et par dage efter operationen får man hjælp til at komme op og i gang igen. En fysioterapeut gennemgår, hvilke træningsøvelser man skal foretage for at holde musklerne omkring operationsstedet stærke og smidige. Dette er vigtigt, fordi det så bliver nemmere at komme til at bruge den kunstige arm eller ben. Man bliver typisk udskrevet efter et par uger, når sårene er helet.
 
Når stumpen efter 6-8 uger er klar til proteseforsyning, tager bandagisten mål til fremstilling af en protese. Efter ca. en uge er protesen klar til, at træning kan starte. Man venter med at sætte polster på protesen, indtil man har trænet så længe, at den er justeret og tilpasset optimalt. 
 
Protesen fremstilles i de fleste tilfælde med henblik på almindelig gang, men moderne teknologi har gjort det muligt at fremstille specialproteser til sport.

Efter serviceloven har man krav på én protese, men man har ikke krav på ekstraproteser som reserve, til sport eller svømning. 
 
Læs mere om ny hverdag med protese:

Livet med protese

 
Fantomsmerter (smerter fra en legemsdel, man har mistet)
Smerter, der føles som om, de kommer fra den manglende legemsdel, kaldes fantomsmerter. Fantomsmerter optræder i større eller mindre omfang hos omkring 70 procent af alle patienter efter amputation.
  
Smerten aftager som regel gradvist, men 5-10 procent vedbliver at have stærke smerter.
 
Man kender ikke mekanismen bag udviklingen af fantomsmerter, men man ved, at der efter amputation sker en række ændringer i nervesystemet. 

 
Behandling af fantomsmerter
Fantomsmerter er vanskelige at behandle. Flere typer medicin virker mod fantomsmerter, men effekten hos den enkelte patient varierer. Den smertestillende medicinske behandling må derfor tilpasses den enkelte. Læs mere om fantomsmerter og mulige behandlinger:

Medicinsk behandling ved fantomsmerter

 
’Spinal cord-stimulation’
Elektrisk stimulation af rygmarven kan være en mulig behandling, men metoden er ikke standard behandling i Danmark.
 
Stimulationen kommer fra en pulsgenerator, der er indopereret under huden, til en eller flere elektroder i rygmarven. Man kan så med en fjernbetjening selv tænde og slukke for stimulationen og ændre intensiteten. Mekanismen bag spinal cord-stimulation er ukendt.

Til top 
Tilbage  

Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge Johnny Keller og overlæge Akmal Safwat. Dansk Sarkom Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Kræftsygdomme › Bløddelssarkomer › Behandling › Amputation ved udbredt bløddelssarkom