Undersøgelser inden kemoterapi
Før man starter på kemoterapi, får man kontrolleret hjerte, lever og nyrer med blodprøver, en nyrefunktionsundersøgelse, en hjertescanning samt et hjertekardiogram. På den måde kan lægen vurdere, om man kan tåle behandlingen.
Som regel får man kemoterapien direkte ind i en blodåre gennem et drop. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og slår de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført fra sarkomet gennem blodbanen ud i kroppen.
Viser det sig, at kemoterapi med nedenstående stoffer ikke har effekt på sygdommen, kan man blive tilbudt eksperimentel behandling med typer kemoterapi eller antistoffer.
Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.
Kemoterapi
Rhabdomysarkom behandles med operation og kemoterapi
Bløddelssarkom af typen rhabdomysarkom (kræft i musklerne) er særlig følsom over for kemoterapi. Her er sygdommens prognose forbedret betydeligt ved brugen af intensiv kemoterapi i forbindelse med operationen.
Ved rhabdomysarkom får man kemoterapien enten som:
- Tre serier af kemoterapi inden operationen (for at mindske knudens størrelse) og yderligere tre serier kemoterapi efter operation (for at slå eventuelt tilbageværende kræftceller ihjel)
eller som:
- Otte serier kemoterapi efter operation
Man er som regel indlagt, mens man er i behandling. Kemoterapien består af en blanding af tre forskellige stoffer: ifosfamid, vincristin og actinomycin D.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Ifosfamid
Vincristin (Oncovin®)
Hos voksne med andre typer af bløddelssakomer end rhabdomysarkom er effekten af supplerende kemoterapi derimod tvivlsom.
Der er dog set gode resultater med regional kemoterapi (også kaldet isoleret intravital perfusion) i meget høje doser. Det forudsætter dog, at sarkomet sidder på en arm eller et ben, således at det er muligt for lægen at give medicinen i et såkaldt ekstrakoorporalt kredsløb.
Det vil sige, at man får kemoterapien direkte i den store pulsåre, der forsyner armen eller benet. Blodet løber derefter ud i et kunstigt kredsløb uden for kroppen (ekstrakoorporalt), hvor det renses, inden det løber ind i kroppen igen.
Kemoterapi ved bløddelssarkomer med spredning (metastaser)
Hvis sygdommen allerede på diagnosetidspunktet har spredt sig, får man tilbudt kemoterapi med stoffet doxorubicin. Stoffet kan holde sygdommen i ro eller mindske størrelsen af metastaser hos cirka halvdelen af alle patienter. Behandling med doxorubicin kræver, at man har normal hjertefunktion.
Behandling foregår ambulant, så det er ikke nødvendigt at være indlagt. Man får op til seks serier med doxorubicin hver tredje uge, hvorefter man holder pause. Herefter går man til kontrol hver anden måned, hvor lægen kontrollerer med regelmæssige scanninger, om sygdommen begynder at vokse igen.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Doxorubicin
Kemoterapi med ifosfamid
Kommer der igen aktivitet i sygdommen, får man tilbudt kemoterapi med stoffet ifosfamid, forudsat at man har normal nyrefunktion. Man er indlagt i tre dage ved hver behandling med ifosfamid, som man får hver tredje uge.
Før behandlingen starter, skal du have opereret et lille kammer (Port-a-Kath) ind under huden på brystkassen, hvorfra der føres en tynd slange ind i et blodkar. Indgrebet foregår ved lokalbedøvelse. Kemobehandlingen får du gennem en nål, der sættes ned i kammeret.
Der findes ikke et maksimalt antal gange, man kan få ifosfamid, men almindeligvis holder man pause efter seks serier. Herefter går man til kontrol hver anden måned, hvor lægen kontrollerer med regelmæssige scanninger, om sygdommen begynder at vokse igen.
Begynder sarkomet igen at vokse, kan man godt få tilbudt ifosfamid igen, hvis man har haft god gavn af behandlingen tidligere.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Ifosfamid
Behandling af bløddelssarkom, når tidligere behandling ikke længere virker
Forsøgsbehandling med kemoterapi være en mulighed, når tidligere behandling ikke længere virker. Her kan du læse mere om forsøgsbehandlinger for bløddelssarkomer:
Forsøgsbehandling
Kemoterapi med trabectedin (Yondelis®) – specielt til myxoid liposarkom
Kommer der igen aktivitet i sygdommen, får man tilbudt kemoterapi med stoffet trabectedin (Yondelis®), forudsat at man har normal leverfunktion. Man er indlagt i et døgn ved hver behandling med trabectedin, som man får hver tredje uge.
Der findes ikke et maksimalt antal gange, man kan få trabectedin, men almindeligvis holder man pause efter seks serier. Herefter går man til kontrol hver anden måned, hvor lægen kontrollerer med regelmæssige scanninger, om sygdommen begynder at vokse igen.
Begynder sarkomet igen at vokse, kan man godt få tilbudt trabectedin igen, hvis man har haft god gavn af behandlingen tidligere.
Undersøgelser har vist, at trabectedin er særlig effektiv over for bløddelssarkomer af typerne leiomyosarkom og myxoid liposarkom.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Trabectedin (Yondelis®)
Kemoterapi med gemcitabin (Gemzar®) og docetaxcel (Taxotere®) ved leiomysosarkom
Har man et bløddelssarkom af typen leiomysosarkom fra livmoderen, der har spredt sig, bliver man i første omgang behandlet med stoffet doxorubicin.
Kommer der igen aktivitet i sygdommen, får man tilbudt behandling med en kombination af stofferne gemcitabin (Gemzar®) og docetaxcel (Taxotere®) frem for stoffet trabectedin (Yondelis®).
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Gemcitabin (Gemzar®)
Docetaxel (Taxotere®)
Til top
Tilbage