Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Risikoen for komplikationer afhænger i høj grad af indgrebets omfang og varighed:
-
Infektion. Risikoen er øget, hvis man er alment svækket f.eks. på grund af
kemoterapi
-
Blodansamling. Risikoen kan mindskes ved, at man i nogle dage har et lille
dræn siddende i operationssåret
Smerter
Man har ondt i såret i op til et par uger efter operationen, men den smertestillende behandling er som regel effektiv. Man starter ofte med at få morfin, enten som indsprøjtninger eller via en lille medicinpumpe, som man selv administrerer på armen.
Det er vigtigt at fortælle det til personalet, hvis man har ondt. Senere kan man gå over på smertestillende tabletter.
Hvis man er blevet opereret i benet, kan man også få smertestillende medicin gennem et epiduralkateter. Det er et tyndt plastikrør, der bedøver nerverne til benene omkring rygmarven. Epiduralbedøvelsen gør det muligt at holde operationssåret konstant bedøvet i nogle dage.
Læs mere om bl.a. epiduralbedøvelse:
Bedøvelse
Træthed
Det er normalt, at man efter en stor operation er meget træt i en periode. Ved større operationer kan trætheden måske vare i op til flere måneder.
Gode råd ved træthed
Træning med fysioterapeut
Kort efter operationen vil en fysioterapeut instruere i korrekt vejrtrækning og genoptræning for at modvirke lungebetændelse og blodpropper i benene.
Det tilstræbes, at man er sengeliggende så kort tid som muligt efter operationen. Selvom det er vigtigt at komme op og i gang igen så hurtigt som muligt, kan man efter en stor operation være nødt til at blive i sengen i op til en uge.
Større operationer kan medføre nedsat bevægelighed pga. arvæv og ændring af musklerne. Derfor er det vigtigt, at man kommer i gang med genoptræningen så hurtigt som muligt.
Vævet har dog også behov for ro til at hele, og derfor styres træningen i begyndelsen under vejledning af en fysioterapeut.
Udskrivelse fra hospitalet
De fleste kan blive udskrevet, når såret er helet omkring syv til ti dage efter operationen.
Har man fået foretaget hudtransplantation, vil det dog ofte være nødvendigt at være indlagt i op til et par uger. Det transplanterede område skal nemlig holdes i ro det første stykke tid, så det ikke falder af.
Hospitalet formidler kontakt til hjemmepleje og hjemmesygepleje i det omfang, man har behov.
Man får også en genoptræningsplan og oplysninger om, hvor i lokalområdet man kan få hjælp til genoptræningen.
Genoptræning og fysioterapi
Genoptræning hjemme
I lette tilfælde kan man selv stå for genoptræningen efter instruktion fra lægen. I mange tilfælde foregår genoptræningen dog med hjælp fra en fysioterapeut, som i nogle tilfælde fortsætter flere måneder med træning nogle gange om ugen.
Tilpasning af protese hvis man har fået amputation
I de første seks uger efter en evt. amputation skal stumpen hele, og den skal formes, så den kan komme til at passe til en protese senere.
Fysioterapeuten vil gennemgå en række øvelser. Hvis det er benet, som man har fået opereret, er det vigtigt, at man træner med balanceøvelser og gangtræning med ét ben. Man er nødt til at bruge krykker i en periode, mens man bliver genoptrænet, så det opererede ben kan holdes helt i ro, mens det heler.
Herefter følger en periode, hvor man selv intensivt skal lære at bruge sin protese, indtil man kan gå igen.
Der vil være et livslangt behov for at få justeret både protese og gangfunktionen.
Livet med protese
Læs mere om en ny hverdag med protese og behandling af fantomsmerter
Sårpleje fremover, hvis man har fået hudtransplantation
Både transplantatet og donorstedet er følsomme for sollys og udtørring i flere år efter operationen.
Derfor bør man beskytte det mod solen og pleje det med creme, så snart sårene er helt.
Hvis der kommer rødme eller blærer i huden, skal man straks kontakte hospitalet, da der ved forkert behandling er risiko for at transplantatet falder af.
Til top Tilbage