Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Operation af bløddelssarkomer

Bløddelssarkomer – uanset type – behandles først og fremmest med operation. Formålet med operationen er at fjerne hele sarkomet sammen med en bræmme af rask væv. Operation foregår på et specialiseret sarkomcenter og som regel kan amputation undgås.

 

Operationen skal planlægges meget nøje, så kirurgen så vidt muligt kan undgå at beskadige muskelfunktioner samt blod- og nerveforsyning og dermed mindske risikoen for alvorlige følgevirkninger.

Forbedret teknik og behandling har nedsat antallet af amputationer, som nu kun bliver udført hos omkring 10 procent af patienterne med sarkom. Selv ved store sarkomer er det tit muligt at bevare den arm eller det ben, der har været angrebet.

 
Operation trods spredning
Hvis bløddelssarkomet har spredt sig, vil lægen som regel kun operere, hvis det kan lade sig gøre uden at give svære senfølger. 
 
Amputation kan – efter aftale – dog komme på tale trods spredning ved: 

  • store sarkomer, der påvirker almentilstanden

  • indvækst i livsvigtige organer

  • tumorer med store sår

Forskellige specialkirurger deltager i operationen
For at opnå det bedst mulige resultat er det ofte nødvendigt, at operationen bliver udført af et team af kirurger fra flere specialer, f.eks. ortopædkirurger, plastikkirurger eller karkirurger. 

  
Typen og omfanget af rekonstruktion planlægges nøje før operationen
Afhængig af sarkomets størrelse og placering kan kirurgen være nødt til at fjerne et stort område.
 
Efter at sarkomet er fjernet, er der derfor ofte behov for en rekonstruktion og/eller plastikkirurgi af muskel og hud for at forsøge at genskabe både funktion og udseende.

Informeret samtykke før operation

Inden du skal opereres, vil kirurgen forklare om operationen, andre behandlingsmuligheder og risikoen ved operationen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før operationen. Det kaldes, at man afgiver informeret samtykke. Du kan eventuelt tage sine nærmeste med på råd.

Operation og informeret samtykke

Tilbage  



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge Johnny Keller og overlæge Akmal Safwat. Dansk Sarkom Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

Sidst ændret: 05-05-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen