Behandling, som er givet før en operation, kaldes neo-adjuverende. Behandling, som er givet efter en operation, kaldes adjuverende.
Strålebehandling af bløddelssarkomer bruges i disse tilfælde:
- som supplerende behandling før og/eller efter operation
- som eneste behandling, hvis operation ikke er mulig
- for at lindre smerter og hæmme sarkomer, der ikke kan opereres bort
Strålebehandling før operation (neo-adjuverende)
Strålebehandling før operation kan gøre knuden mindre, så operationen ikke bliver så omfattende. Dermed kan f.eks. armen eller benet i flere tilfælde bevares. Brugen af strålebehandling har således medvirket til, at antallet af amputationer er faldet.
Ved at bruge strålebehandling inden operationen kan kirurgen også nøjes med at fjerne en mindre bræmme af rask væv omkring sarkomet. Dermed kan man måske bevare vigtigt væv som pulsårer eller nerver i forbindelse med operationen.
Risikoen for manglende heling og infektion efter operationen er imidlertid større ved strålebehandling før operationen end ved strålebehandling efter operation. Risikoen for operationskomplikationer kan derfor nedsættes ved at vente med strålebehandlingen til efter operationen.
Strålebehandling efter operation (adjuverende)
Efter operationen får man ofte strålebehandling af det opererede område for at fjerne eventuelt tilbageværende kræftceller. Det gælder f.eks. ved bløddelssarkomer i brystkassen. Derved nedsættes risikoen for, at kræften kommer igen.
Strålebehandling bruges især, hvis sarkomet har siddet tæt på livsvigtige organer som store kar eller nerver, hvor det ikke har været muligt at fjerne en bræmme af rask væv udenom kræftknuden.
Strålebehandling efter operation må først sættes i gang, når såret er helet.
Normalt får man 30-33 strålebehandlinger efter operationen. Selve strålebehandlingen gør ikke ondt og tager kun få minutter hver gang.
Indvendig strålebehandling (brachyterapi)
Man kan også få strålebehandling koncentreret direkte i selve kræftknuden. Strålingen kommer fra små stykker radioaktivt stof (iridium) i tynde rør, som placeres direkte i kræftknuden.
Derved opnår man, at strålingen rammer præcist i det syge væv. Iridium-rørene bliver lagt i forbindelse med operationen, og man starter den indvendige strålebehandling dagen efter operationen.
Forberedelser inden strålebehandling
Inden strålebehandlingen skal lægen lokalisere præcist det område, der skal bestråles. Dette gøres ved hjælp af en CT-scanning. Man får også støbt en speciel skal, så man kan ligge i nøjagtig den samme stilling ved hver behandling.
Strålebehandling er behandling med 'ioniserende stråling' – som regel i form af røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.
Bivirkningerne kan opstå under strålebehandlingen og vare 2-4 uger efter endt behandling. I sjældnere tilfælde kan man få senfølger måneder og år efter, strålebehandlingen er afsluttet.
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:
Strålebehandling
Senfølger efter strålebehandling kan være misfarvning, ødem og stive led
Bivirkninger på længere sigt (senfølger) viser sig efter måneder eller år efter endt strålebehandling.
Huden kan blive misfarvet, og vævet kan i nogle tilfælde få en mere fast og hård konsistens.
Strålebehandling, der rammer et led, kan gøre leddet stift. For at forebygge dette, er det vigtigt at holde leddet smidigt ved regelmæssig træning.
Lymfødem
Man kan udvikle hævelse på grund af væskeansamling efter strålebehandling, kaldet lymfødem. Det skyldes beskadigelse af lymfebaner- og knuder ved strålebehandlingen, så lymfen i lymfesystemet ikke kan passere og i stedet hober sig op.
Lymfødem kan ikke helbredes, men kan ofte bedres. For at undgå lymfødem i at udvikle sig kan man prøve at:
- Undgå infektion og sår i det bestrålede område
- Holde huden fugtig med creme
Gode råd og muligheder for behandling af lymfødem:
Lymfødem
Forening for patienter med lymfødem:
DALYFO – Dansk Lymfødem Forening
Til top
Tilbage