Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Bløddelssarkomer er en kræftsygdom, der opstår i muskler, bindevæv, fedtvæv, nerveskeder og kar. Bløddelssarkomer er en sjælden kræfttype med ca. 260 nye tilfælde pr. år i Danmark.
Her kan du læse et kort resumé af teksterne om bløddelssarkomer.
Forekomst
Bløddelssarkomer ses i alle aldersgrupper med stigende hyppighed efter 25-års alderen.
Der er ca. 260 nye tilfælde pr. år, og antallet af nye tilfælde har været stigende gennem de seneste 10-20 år.
Årsager
Årsagen til bløddelssarkomer er oftest ukendt. Men risikoen er lidt øget ved nogle meget sjældne arvelige sygdomme, tidligere strålebehandling og den immunhæmmende behandling, som f.eks. organtransplanterede patienter får.
Symptomer
Det mest almindelige symptom er en nyopdaget knude, der vokser. I de fleste tilfælde giver knuden ingen symptomer, og kun i enkelte tilfælde giver knuden smerter. Halvdelen af alle bløddelssarkomer sidder på arme og ben, men kan forekomme overalt på kroppen, f.eks. i brysthulen, bughulen og livmoderen.
Undersøgelser
Ved mistanke om bløddelssarkom bliver man henvist hurtigt til en ortopæd-kirurgisk afdeling eller en børneafdeling, hvor man får en specialistundersøgelse og eventuelt en røntgenundersøgelse og en MR-scanning. Finder lægerne her en begrundet mistanke om bløddelssarkom, bliver man sendt videre til et af landets to specialiserede sarkomcentre til endelig diagnostik og behandling.
Diagnose
Den endelige diagnose stilles ved, at en vævsprøve fra knuden undersøges i mikroskop.
Der findes en lang række undergrupper inden for bløddelssarkomer, hvilket kan have betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt. Herudover er det nødvendigt at undersøge, om sygdommen har spredt sig, hvor der efter behov anvendes en række forskellige undersøgelser og scanninger.
Behandling
Behandlingen af bløddelssarkomer er først og fremmest operation, hvor knuden bliver fjernet. Dette kan oftest gøres som et begrænsest indgreb, og kun i sjældne tilfælde er en amputation nødvendig. I nogle tilfælde skal behandlingen suppleres med kemoterapi og/eller strålebehandling.
Kontrol
Efter endt behandling bliver man tilbudt at gå til kontrol på et af landets sarkomcentre. Kontrollen foregår hver 3. eller hver 6. måned i minimum fem år.
GIST er en særlig type bløddelssarkom
En særlig undertype af bløddelssarkomer hedder GIST (gastro-intestinal stromal tumor), som forekommer i mave-tarmkanalen. Læs mere om GIST her:
GIST – sarkom i mave-tarmkanalen
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge Johnny Keller og overlæge Akmal Safwat. Dansk Sarkom Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Sidst ændret: 10-05-2012