Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Alle patienter går til kontrol på et af landets sarkomcentre hver 3.-6. måned i minimum fem år, efter behandlingen er afsluttet.
Godartede bløddelstumorer, der vokser aggressivt, bør behandles og kontrolleres på samme måde som sarkomer.
Hvad sker der ved kontrolbesøg?
Ved kontrolbesøgene taler man med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Hvordan man præcist bliver undersøgt ved kontrolbesøgene, afhænger af sygdommens forløb og hvilken behandling, man har været igennem.
Bandagist kan justere en evt. protese
Hvis man har fået foretaget en amputation, skal man løbende have protesen rettet til. Det foregår ikke på sarkomcentrene, men hos en bandagist, hvor man selv kan henvende sig direkte. Her kan man få gode råd om de problemer, man har samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Vurdering af behandling
Ved kontrolbesøget har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis man har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), vurderer lægen, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.
Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
Vær opmærksom på kroppens signaler
Opdager man nye symptomer, eller bliver man bekymret mellem kontrolbesøgene, bør man henvende sig til den afdeling, hvor man går til kontrol.
Henvend dig på sarkomcentret, hvis:
- man opdager en knude
- en kendt knude pludselig ændrer størrelse og konsistens
Vær særligt opmærksom, hvis knuden:
- vokser hurtigt
- sidder dybt (i muskulaturen eller dybere)
- er større end 5 cm i diameter
- kommer igen efter at være fjernet
Hvis sarkomet sidder inde i et organ, vil symptomerne afhænge af hvilket organ, der er ramt:
- i lungen: hoste og åndenød
- i bughulen: smerter, opkastning og forstoppelse
- i livmoderen: vaginalblødning og smerter nedadtil i maven
Læs mere om symptomer på bløddelssarkomer
Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god ide at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.
Gør opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Behandling af bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f. eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Undersøgelser for tilbagefald ved kontrolbesøg
Ved lavmaligne sarkomer, som ikke spreder sig, undersøger lægen én for at kontrollere, om der er tegn på, at kræften er kommet igen (lokalrecidiv).
Hvis sarkomer spreder sig, sker det overvejende med blodet og da oftest til lungerne. Ved højmaligne sarkomer, der kan sprede sig, får man derfor også taget et røntgenbillede af lungerne. Røntgen kan eventuelt suppleres med en CT-scanning.
Hvis sarkomet har siddet i bækkenet eller i kroppen, får man ofte med mellemrum også foretaget en MR- eller CT-scanning. Hvis det er vanskeligt at stille diagnosen, kan man få foretaget en PET-CT-scanning.
Læs mere om de forskellige undersøgelser her:
MR-scanning
CT-scanning
PET/CT-scanning
Gode råd om at gå til kontrol
-
Inden du afslutter behandlingen, så tal med lægen om, hvor tit du skal komme til kontrol og hvilke undersøgelser, du skal igennem ved kontrolbesøgene.
-
Spørg om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår.
-
Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste kontrol og giv denne viden videre til lægen.
-
Tag en pårørende eller en ven med til kontrolbesøgene - det er en god støtte for mange.
Læs mere:
At være i kontrolforløb
Læs om at gå til kontrol og få gode råd om genoptræning, motion, kost, seksualitet og senfølger efter kræft.
Arbejde og pension
Læs om sygedagpenge og pension samt om mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår.
Til top
Tilbage