Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Efter en amputation får man sædvanligvis en protese efter et par måneder. Moderne teknologi har gjort det muligt, at man kan komme til at gå, løbe og dyrke sport med protese.
Det er som regel den afdeling, hvor man er blevet behandlet, som sørger for, at man får en protese.
Når man skal have en protese, får man taget mål præcise mål af en bandagist, således at protesen kommer til at passe korrekt. Det kan tage flere uger at fremstille protesen. I ventetiden er det muligt at låne en midlertidig protese, så man kan komme i gang med genoptræningen.
Ifølge serviceloven har man ret til få bevilget én protese og reparation/udskiftning i fornødent omfang. Proteser betales af kommunen uafhængigt af ens indtægt.
Relevante links:
Hjælpemiddelbasen
Hjælpemiddelbasen indeholder oplysninger om hjælpemidler og danske forhandlere af hjælpemidler.
Hjælpemiddelbasen
Proteser til børn og teenagere
Hvis et barn eller en teenager har fået en protese indopereret i en arm eller ben, er det nødvendigt, at protesen kan øges i takt med, at barnet vokser. Nogle typer proteser øges ved en mindre ekstraoperation, mens andre kan forlænges, uden at det er nødvendigt med en operation. Forlængelsen kan gentages i små skridt, så det er uden væsentlige gener for barnet.
Engelsk hjemmeside for unge amputerede
Bogen 'Lykken på ét ben'
Bog af Helle Løwe Fischer, der fik amputeret benet pga. Ewings sarkom.
Lån bogen på www.bibliotek.dk
Kroniske smerter
I nogle tilfælde kan en operation resultere i kroniske smerter. Man ved ikke præcis hvorfor, men overskæringen af små nerver og små forskydninger i vævet samt et lidt ændret muskeltræk efter operationen kan være en medvirkende årsag.
Hos de fleste mennesker vil der ske en tilpasning, men enkelte patienter kan efterhånden udvikle kroniske smerter. Det er mest udtalt ved meget omfattende operationer og er et særlig kendt fænomen efter amputation (fantomsmerter). Kroniske smerter kan være vanskelige at behandle.
Fantomsmerter (smerter fra en legemsdel, man har mistet)
Smerter, der føles som om, de kommer fra den manglende legemsdel kaldes fantomsmerter. Fantomsmerter optræder i større eller mindre omfang hos omkring 70 procent af alle patienter efter amputation.
Smerten aftager som regel gradvist, men 5-10 procent vedbliver at have stærke smerter.
Man kender ikke mekanismen bag udviklingen af fantomsmerter, men man ved, at der efter amputation sker en række ændringer i nervesystemet.
Behandling af fantomsmerter
Fantomsmerter er vanskelige at behandle. Flere typer medicin virker mod fantomsmerter, men effekten hos den enkelte patient varierer. Den smertestillende medicinske behandling må derfor tilpasses den enkelte. Læs mere om fantomsmerter og mulige behandlinger:
Medicinsk behandling ved fantomsmerter
’Spinal cord-stimulation’
Elektrisk stimulation af rygmarven kan være en mulig behandling, men metoden er ikke standard behandling i Danmark. Stimulationen kommer fra en pulsgenerator, der er indopereret under huden, til en eller flere elektroder i rygmarven. Man kan så med en fjernbetjening selv tænde og slukke for stimulationen og ændre intensiteten. Mekanismen bag spinal cord-stimulation er ukendt.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge Johnny Keller og overlæge Akmal Safwat. Dansk Sarkom Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Sidst ændret: 05-05-2011
Nøgleord på siden: