Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Diagnose og stadieinddeling af bløddelssarkomer

Man kan først få stillet diagnosen knoglesarkom, når en vævsprøve (biopsi) er undersøgt i mikroskop og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.

  

Man bliver undersøgt og diagnosticeret på et af landets specialiserede sarkomcentre, som findes på universitetshospitalet i Århus og på Rigshospitalet. Her samarbejder et multidisciplinært team, så man kan få tilbudt den bedst mulige behandling. 

 
Forskellige typer bløddelssarkomer
Der findes mange forskellige typer bløddelssarkomer, og de opfører sig ikke ens. Når lægen undersøger kræftknuden i mikroskop, kan han ofte se, hvilket organ den er opstået i.
Bløddelssarkomer inddeles i en række undertyper alt efter: 

  • det væv, sarkomet stammer fra 

  • hvor aggressive cellerne er

Den væsentligste faktor for prognosen er, hvor aggressive cellerne er.

Den hyppigste type bløddelssarkom hos børn er rhabdomyosarkom. Hos voksne er det leiomyosarkom, malignant fibrøst histiocytom samt liposarkom.
 
Leiomyosarcoma er den hyppigste type i organerne, mens liposarkom og malignant fibrøst histiocytom er den hyppigste type i arme og ben.

Oversigt over typer af bløddelssarkomer
De mest almindelige typer bløddelssarkomer

 
System til stadieinddeling
Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt. Systemet til stadieinddelingen beskriver, hvor udbredt kræften er.
 
Sygdommens forløb afhænger af mange ting – blandt andet sygdommens stadium, men også af sarkomtypen, ens alder og almene helbredstilstand.
 
Sarkomer kan graderes og inddeles på flere måder. Det vigtigste er grad-inddelingen af cellerne, som de ser ud i mikroskop, og om sarkomet har spredt sig eller ej.

 
Bløddelssarkomer inddeles i fire grader
Ved bløddelssarkomer anvender lægen sarkomcellernes udseende i mikroskopet til stadieinddelingen. Dette kaldes histologisk gradering.
 
Grad-inddelingen af sarkomcellerne giver et fingerpeg om, hvor aggressive kræftcellerne er, og dermed sandsynligheden for, at de spreder sig. Det kan være vanskeligt at inddele bløddelssarkomceller i grader.

Grad-inddeling:

  • Grad 1 (lav-malign): Kræftcellerne ligner normale celler 

  • Grad 2: Kræftcellerne begynder at se mere unormale ud og vokser hurtigere 

  • Grad 3: Kræftcellerne ser meget ændrede ud, vokser hurtigere endnu 

  • Grad 4 (høj-malign): Kræftcellerne er svært ændrede (primitive) og vokser hurtigt (mange celler er i delingsfase)

Stadieinddeling af bløddelssarkom
Bløddelssarkomer opdeles i fire stadier: 

  • Stadium 1: Sarkomet er grad 1 eller 2, og der er ingen spredning

  • Stadium 2: Sarkomet er grad 3 eller 4, og der er ingen spredning

  • Stadium 3: Sarkomet er grad 3 eller 4, knuden er større end fem cm, dybtliggende, men der er ingen spredning 

  • Stadium 4: Sarkomet har spredt sig til lymfeknuder eller til andre dele af kroppen

Stadieinddeling baseret på TNM-systemet
Der findes flere almene systemer til stadieinddeling af kræftsygdomme. TNM-systemet bruges ofte og giver tre hovedinformationer: 

  • T står for tumor (knude) og beskriver knudens størrelse 

  • N står for node (lymfeknude) og beskriver graden af spredning til lymfeknuder 

  • M står for metastaser (spredning) og angiver, om der er spredning til andre dele af kroppen

Læs mere om stadieinddeling af kræftsygdomme:

Stadieinddeling af sygdommen 

Forsikring ved kritisk sygdom

Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:

Forsikring ved kritisk sygdom

Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden. 

 
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.

Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan evt. deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.

Her kan du få hjælp:

Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.

Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.

Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient. 

Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.

Til top
Tilbage


Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge Johnny Keller og overlæge Akmal Safwat. Dansk Sarkom Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

Sidst ændret: 05-05-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen