Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Sarkomer er sjældne og vanskelige at diagnosticere og mistolkes derfor ofte som godartede tilstande.
Hvis der, efter nærmere undersøgelse og evt. MR-scanning, fortsat er begrundet mistanke om bløddelssarkom, bliver man henvist til et specialiseret sarkomcenter.
Sarkomcentre findes på universitetshospitalet i Århus og på Rigshospitalet.
Almen helbredsundersøgelse
På sarkomcentret begynder lægen med at foretage en almen helbredsundersøgelse og tage blodprøver. Blodprøven kan ikke afsløre, om der er tale om et sarkom, men giver lægen nyttige oplysninger om evt. anden sygdom.
Almindelig lægeundersøgelse
Derudover kan man få foretaget forskellige undersøgelser:
Undersøgelser for spredning:
- røntgenundersøgelse af lungerne
- ultralyds- eller PET/CT-scanning for spredning til lymfebanerne
Nogle af undersøgelserne har til formål at klarlægge, hvor kræften er placeret, og præcis hvilken type, der er tale om. Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om sygdommen har spredt til andre dele af kroppen.
MR-scanning af knuden
En MR-scanning er den mest effektive metode til at give et billede af sarkomet og dets udbredelse.
Scanningsbillederne giver lægen vigtige oplysninger om, hvilken slags knude, der kan være tale om, dens størrelse og placering, samt hvor det bedst kan lade sig gøre at tage en vævsprøve.
Man bør altid blive MR-scannet, før man får taget en vævsprøve eller får fjernet sarkomet ved en operation.
MR-scanningen kan også vise, om sygdommen har spredt sig til nærliggende organer, blodkar eller nerver.
Graden af spredning er afgørende for, om operation er mulig, og hvordan operationen skal udføres.
MR-scanning
 |
| Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min. |
PET/CT-scanning af knuden
PET/CT-scanning er en kombination af en CT-scanning (røntgen) og en PET-scanning, hvor man ved hjælp af et radioaktivt sporstof kan se kræftcellers aktivitet i kroppen. En PET/CT-scanning kan derfor give lægen oplysninger om, hvor den aktive del af sarkomet sidder.
Metoden supplerer de øvrige undersøgelser, men er i mange tilfælde ikke nødvendig.
PET/CT-scanning
Røntgen bruges ikke så ofte
Røntgenundersøgelse kan kun anvendes ved bløddelssarkomer, hvis der er tale om et sarkom, der indeholder brusk eller knogle.
Vævsprøve
Man kan først få stillet diagnosen bløddelssarkom, når en vævsprøve (biopsi) af knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.
Godartede og ufarlige bløddelsknuder, som f.eks. fedtknuder, er langt hyppigere end egentlige sarkomer. Men det kan være vanskeligt at skelne mellem bløddelssarkomer og godartede bløddelsknuder. Visse godartede tumorer vokser dog aggressivt og kan derfor minde om sarkomer.
Det er vigtigt, at man får foretaget MR-scanning, inden man får taget en vævsprøve. Ellers kan reaktionerne i vævet efter vævsprøvetagningen ligne kræft på billederne og derfor gøre dem vanskelige for lægen at vurdere korrekt.
Nogle gange er det nødvendigt med en mindre operation, for at lægen kan tage en prøve af vævet. F.eks. hvis knuden ligger meget dybt og især ved sarkomer i bughulen, hvor lægen i så fald kan blive nødt til at operere på mistanken og undersøge vævsprøverne under operationen.
I andre tilfælde kan man nøjes med at få en lokalbedøvelse, hvorefter lægen kan tage vævsprøven med en nål gennem huden.
Vævsprøver skal tages på et sarkomcenter
Vævsprøven udtages fra det hævede område på kroppen, så diagnosen kan stilles. Samtidig skal stikkanalen eller operationsarret senere kunne fjernes sammen med sarkomet. Det er for at sikre, at der ved prøvetagning ikke efterlades kræftceller i sundt væv. Vævsprøven tages på det sarkomcenter, der skal foretage den endelige tumorfjernelse.
Det tager op til fem arbejdsdage at analysere vævsprøverne
Vævsprøven bliver sendt til et laboratorium, hvor den bliver undersøgt i mikroskop. Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen vurdere, hvilken type cellerne er. Resten af vævsprøven bliver nærmere undersøgt ved hjælp af mere avanceret teknik, som gør det muligt at bestemme knudens type mere nøjagtigt.
Der går som regel fem arbejdsdage, før man får svar, da vævet skal forarbejdes på forskellig måde, inden det kan undersøges i mikroskopet. Det kan være svært at bedømme sarkomer, fordi der findes mange forskellige undertyper.
Vævsprøve (biopsi)
Undersøgelser for spredning
Har man fået konstateret et bløddelssarkom, foretager lægen flere undersøgelser, der kan afgøre, om kræften evt. har spredt sig til andre dele af kroppen.
Røntgenundersøgelse for spredning til lungerne
Hvis et sarkom spreder sig, sker det overvejende via blodbanen og da oftest til lungerne. Derfor får man som regel foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, eventuelt suppleret med en CT-scanning, så lægen kan vurdere, hvad der er den bedste behandling.
Røntgenundersøgelse
PET-scanning
Undersøgelse for spredning til lymfebanerne
Enkelte bløddelssarkomer (synovialsarkomer, clearcellesarkomer, epiteloide sarkomer og hæmangiopericytomer) kan desuden sprede sig via lymfesystemet. Ved mistanke om spredning med lymfesystemet kan man få undersøgt de lokale lymfeknuder med ultralyd eller PET/CT-scanning.
Ultralydsscanning
CT-scanning
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Til top
Tilbage