Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Brystkræft hos mænd er en sjælden sygdom, som opstår hos mellem 15 og 35 mænd pr. år. Forekomsten er stigende med alderen.
Årsager
Årsagen er oftest ukendt, men overvægt, alkohol og kvindelige kønshormoner er faktorer, der øger risikoen. I nogle tilfælde er der en arvelig disposition, oftest i form af ændringer i BRCA-2 genet.
Symptomer
Det hyppigste symptom på brystkræft hos mænd er en knude i brystet. Andre symptomer kan være væsken fra brystvorten eller indtrækning af brystvorten, sår på brystet uden kendt årsag eller hævede lymfeknuder i armhulen.
Undersøgelse og diagnose
Hvis der er mistanke om brystkræft, vil man oftest få foretaget en ultralydsscanning.
Diagnosen stilles ved at undersøge en vævsprøve (biopsi), som enten kan tages med en nål (nålebiopsi) eller ved at fjerne kræftknuden.
Desuden får man foretaget yderligere røntgenbillede af lungerne og blodprøver, der kan vise, om sygdommen kan have spredt sig uden for brystet.
Behandling
Sygdommen behandles oftest ved at fjerne brystet ved en operation. Har kræften spredt sig til lymfeknuder i armhulen, vil man også få fjernet disse.
Hvis der blev fundet spredning til lymfeknuder i armhulen, vil behandlingen blive suppleret med strålebehandling og kemoterapi.
Vævet undersøges for, om det er hormonfølsomt (østrogen receptor positivt, dvs. at 10 procent eller flere af cellerne i knuden er følsomme for østrogen), og om det er positivt for HER2 receptoren.
Hvis kræften er østrogen receptor positiv, vil man også få antiøstrogen behandling.
Hvis knuden er HER2 receptor positiv, og der er givet kemoterapi, vil man desuden blive behandlet med trastuzumab (Herceptin®).
Til top
Tilbage
Tekst: Mette Tandrup Hansen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, dr.med. Marianne Ewertz og overlæge Katrine Søe. Danish Breast Cancer Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 16-02-2012
Nøgleord på siden: