Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Behandling af brystkræft hos mænd er først og fremmest operation.
Fjernelse af knuden eller hele brystet
Ved operationen vil lægerne normalt fjerne hele det syge bryst. Det sker for at sikre, at alt kræftvæv er væk. Hvis man skal opereres, vil man være indlagt på hospitalet en dag. Nogle steder gøres det ambulant.
Efter operationen får man et ar hen over brystet og ud i armhulen – eller eventuelt to adskildte ar.
Operationsarret kan virke stort og iøjnefaldende, men størrelsen og farven vil ændre sig med tiden og hurtigt komme til at se mindre og blegere ud.
Informeret samtykke før operation
Inden du skal opereres, vil kirurgen forklare om operationen, andre behandlingsmuligheder og risikoen ved operationen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før operationen. Det kaldes, at man afgiver informeret samtykke. Du kan eventuelt tage dine nærmeste med på råd.
Operation og informeret samtykke
Skildvagtslymfeknude: Undersøgelse af lymfeknuder i armhulen
Det kan være, der ikke er fundet spredning til lymfeknuderne i armhulen ved ultralyd og biopsi. I den forbindelse med operationen vil lægerne dog alligevel undersøge og fjerne lymfeknuder i armhulen for at afgøre, om kræften har spredt sig dertil. Undersøgelser har vist, at kræften først spreder sig til en eller nogle få lymfeknuder, ofte dem, der sidder tættest på kræftknuden.
"Sentinel node" eller ”skildvagtslymfeknuden" er en metode, der kan skelne mellem de patienter, hvor kræften har spredt sig til lymfekirtlerne, og de patienter, hvor kræften ikke har spredt sig.
Hvis skildvagtslymfeknuderne ikke indeholder kræftceller, er der meget lille risiko for, at andre lymfeknuder i armhulen indeholder kræftceller. Det betyder, at lægen kan nøjes med at fjerne lymfeknuder hos de patienter, som har kræftceller i skildvagtslymfeknuderne.
Hvis man ikke har kræftceller i skildvagtslymfeknuderne, skal man ikke opereres yderligere i armhulen.
Læs mere om 'sentinel node' metoden under 'Diagnose på brystkræft hos kvinder':
Skildevagtslymfeknude – sentinel node
Lymfødem
Nogle patienter, der får fjernet lymfekirtler i armhulen får lymfødem. Lymfødem er en ophobning af væske i armen i den opererede side.
Hvis man får fjernet lymfekirtler i armhulen, har man 5-10 pct. risiko for lymfødem. Hvis man også har fået strålebehandling mod armhulen, har man 25 pct. risiko for at få lymfødem. Man får ikke strålebehandling af armhulen, hvis det skønnes, at alt kræftvævet er fjernet.
Lymfødem kan vise sig mange år efter operationen, men er kun sjældent et tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Hvis hånden eller armen begynder at hæve, skal man dog gå til lægen, fordi det er vigtigt at behandle lymfødem så tidligt som muligt. Lymfødem bliver behandlet med fysioterapi.
Gode råd ved lymfødem
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen
Kilde: Professor, dr.med. Marianne Ewertz og overlæge Katrine Søe. Danish Breast Cancer Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 03-03-2011
Nøgleord på siden: