Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Brystkræft hos mænd inddeles i stadier alt efter, hvor stor knuden er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig. Stadieinddelingen har betydning for, hvilken behandling man skal have.

At få stillet sin diagnose vil sige, at man får bestemt sygdommens art og sværhedsgrad. Lægerne kan først stille diagnosen brystkræft, når en vævsprøve af knuden (patologisvaret) viser, at der er tale om kræft.

 
Stadieinddeling
For at kunne tilbyde den bedst egnede behandling, skal lægerne finde ud af, hvilket stadium sygdommen er i. Desuden kan stadiet sige noget om sandsynligheden for helbredelse.
 
Sygdomsstadiet afhænger af, hvor stor knuden er, og hvor meget kræften har spredt sig.
 
Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM-systemet er det mest brugte:

• T står for tumor (knude)
  
  
• N står for nodes (lymfeknuder)
  
  
• M står for metastases (spredning)

TNM-systemet kategoriserer således knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

Læs mere om stadieinddeling af kræftsygdomme:

Stadieinddeling

 
Risikogrupper
Patienter med brystkræft inddeles i to grupper: Lav-risikogruppen og høj-risikogruppen. Om man tilhører den ene eller den anden gruppe afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, og hvor ondartede kræftcellerne ser ud i mikroskopet.

 
Lav-risikogruppen
Man er i lav-risikogruppen, hvis:

• sygdommen ikke har spredt sig til lymfekirtlerne i armhulen
  
  
• knuden højst er én centimeter i diameter
  
  
• knuden ikke er aggressiv (malignitetsgrad I)
  
  
• knuden er følsom over for østrogen (østrogen receptor positiv)

Hvis man er i lav-risikogruppen, bliver som regel ikke tilbudt efterbehandling efter operationen, fordi der er meget lille risiko for, at sygdommen vender tilbage.

 
Høj-risikogruppen
Man er i høj-risikogruppen, hvis:

• kræftknuden er større end én centimeter i diameter
  
  
• knuden er aggressiv (malignitetsgrad II-III)
  
  
• knuden ikke er følsom over for østrogen (østrogen receptor negativ)

Hvis man er i høj-risikogruppen bliver tilbudt medicinsk behandling efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage.

Til top 

Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
 
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
 
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden. 

 
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
 
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan evt. deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.

Tekst: Mette Tandrup Hansen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, dr.med. Marianne Ewertz og overlæge Katrine Søe. Danish Breast Cancer Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Kræftsygdomme › Brystkræft hos mænd › Symptomer, undersøgelser og diagnose › Diagnose og stadieinddeling