Her kan du læse et resumé af teksterne om brystkræft.
Antallet af nye tilfælde af brystkræft i Danmark har været stigende gennem mange år. Samtidig er der sket meget betydelige fremskridt i behandlingsresultaterne, således at brystkræft i dag er en af de kræftsygdomme med den højeste overlevelse.
Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder med ca. 4.000 nye tilfælde pr. år i Danmark. Brystkræft ses sjældent før 35-40 års alderen, og hyppigheden stiger derefter med alderen.
Årsager
Grunden til, at den enkelte kvinde får brystkræft, er oftest ukendt. Men der er en række faktorer, der øger risikoen for at udvikle brystkræft: arvelig disposition, kvindelige kønshormoner, alkohol og overvægt.
Screening
Kvinder mellem 50 og 69 år får tilbudt mammografiscreening (røntgenundersøgelse af brystet) hvert andet år.
Symptomer
Det hyppigste symptom på brystkræft er en knude i brystet. Andre symptomer kan være indtrækning af brystvorten, væsken fra brystvorten, indtrækning i huden over brystet, eksem på brystvorten. Nogle har forstørrede lymfeknuder i armhulen. Et sjældent symptom er betændelseslignende forandringer i brystet.
Diagnose
Diagnosen stilles på basis af en lægeundersøgelse af brystet, billeddiagnostiske undersøgelser og en vævsprøve. Vævsprøven undersøges bl.a. for, om kræftcellerne er hormonfølsomme, og om de er såkaldt HER-2 positive.
Behandling
Behandlingen afhænger af knudens størrelse og udbredelse, og om knuden er hormonfølsom og/eller HER-2 positiv. Desuden har ens alder betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt.
Behandlingen er en operation, hvor man enten får fjernet hele brystet eller en del af brystet (brystbevarende). 90 pct. får derefter en efterbehandling, der ofte består af en kombination af strålebehandling, kemoterapi, antihormonbehandling og antistofbehandling. Efterbehandlingen nedsætter risikoen for at sygdommen kommer igen.
Ny hverdag
Der findes mange muligheder for forskellige løse brystproteser, ligesom man også kan få rekonstrueret brystet ved hjælp af hjælp af ens eget væv eller en indopereret protese.
Tekst: Mette Tandrup Hansen og overlæge dr.med Niels Ebbe Hansen
Sidst ændret: 12-10-2009