Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Først ser lægen på brysterne og føler begge bryster grundigt igennem for at mærke efter knuder. Lægen føler også efter, om lymfeknuderne i armhulerne er hævede.
Billedundersøgelsen består ofte af både mammografi og ultralydsscanning. I særlige tilfælde kan en MR-scanning af brystet komme på tale.
Endelig får man også taget en vævsprøve fra knuden. Oftest kan lægen tage prøven ved hjælp af en nål, men i nogle få tilfælde er det nødvendigt at bortoperere hele knuden for at kunne undersøge vævet nærmere i mikroskop.
 |
|
Filmen følger en screenings-undersøgelse. 10:25 min. |
Klinisk mammografi – røntgenundersøgelse af brystet
Har lægen mistanke om, at der kan være tale om brystkræft, bliver man tilbudt en såkaldt klinisk mammografi. Det er en røntgenundersøgelse af brystet, som er mere omfattende end den mammografi, man eventuelt tidligere har fået foretaget i forbindelse med screening.
|
|
| Ved en mammografi presses brystet fladt mellem to plader. |
Ved mammografien presses brystet så fladt som muligt mellem to plader. Nogle synes, at det er ubehageligt, særligt, hvis brystet er lidt ømt eller spændt. Der tages et eller to røntgenbilleder af hvert bryst. Selve undersøgelsen tager kun et par minutter. Når røntgenbilledet er blevet fremkaldt, undersøges det af to særligt uddannede røntgenlæger.
Mammografi – røntgenundersøgelse af brystet
Læs mere om mammografi
Det er vigtigt, at man ikke får taget vævsprøver, før man har fået foretaget en mammografi, da indgrebet vil gøre det vanskeligt for lægen at vurdere billederne korrekt.
Ultralydsundersøgelse
Hvis der er symptomer, der kan give mistanke om brystkræft, kan lægen supplere mammografien med en ultralydsundersøgelse af brystet og armhulen.
Metoden er særlig velegnet til yngre kvinder, der har meget kirtelvæv i brysterne. Hvis man er under 30 år – eller gravid – vil lægen også ofte nøjes med at lave ultralydsundersøgelse.
Ultralydsundersøgelse af brystet er velegnet til at vise, om der er tale om en væskefyldt cyste eller en solid knude i brystet. Desuden bruger lægen ultralyd som vejledning, når man skal have taget en vævsprøve.
Ultralydsscanning af brystet
Læs mere om ultralydsscanning af brystet
MR-scanning af brystet i udvalgte tilfælde
En MR-scanning (MR-mammografi) er en undersøgelse, der i visse tilfælde bruges som supplement til mammografi og ultralyd, da den kan vise et detaljeret billede af forandringer i brystet.
MR-scanning af brystet kan især bruges ved:
-
Uafklarede fund ved
mammografi og ultralydsscanning
- Screening af unge kvinder i højrisikogruppe for udvikling af arvelig (genetisk betinget) brystkræft, f.eks. med BRCA1- eller BRCA2-genmutation
- Mistanke om lækage af brystprotese
MR-scanning af brystet
Læs mere om MR-scanning af brystet
Vævsprøve
Lægen kan som regel kun afgøre, om en knude er godartet eller ondartet ved at undersøge knuden i et mikroskop. Derfor skal man have taget en prøve fra knuden. Dette kaldes en celleprøve, en vævsprøve eller en biopsi.
Der er flere mådet at få taget en prøve af knuden. Ved en finnålsbiopsi stikker lægen en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud, som bagefter undersøges i et mikroskop.
Ved en grovnålsbiopsi bruger lægen en tykkere nål og får dermed en større vævsprøve til undersøgelsen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få fjernet hele knuden, for at lægen kan undersøge vævet nærmere.
Undersøgelse af vævsprøve i mikroskop
I mikroskopet kan lægen bl.a. se, hvor aggressiv knuden er. Dette kaldes malignitetsgraden.
Lægen kan også se, om knuden er følsom over for det kvindelige kønshormon østrogen og dermed østrogen receptor positiv. Langt de fleste knuder i brystet er følsomme over for østrogen.
Man bliver også altid testet for, om den fjernede kræftknude er HER2-positiv. Cirka 20 procent af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft.
Vævsprøve (biopsi)
Læs mere om de forskellige former for vævsprøver
Yderligere undersøgelser for spredning
Hvis man har fået konstateret brystkræft, får man herefter foretaget undersøgelser, der kan vise, om sygdommen eventuelt har spredt sig.
Det kan for eksempel være røntgenundersøgelser af lunger, knogler og leveren, forskellige blodprøver og undersøgelse af, om kræften har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder (sentinel node).
Resultatet af undersøgelserne har betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt og for fremtidsudsigterne (prognosen) for den enkelte.
Om undersøgelser for spredning til lymfeknuder og stadieinddeling:
Diagnose på brystkræft
Til top
Tilbage