Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Arbejdsmæssige forhold som årsag til brystkræft |
|
Arbejder man om natten, eller bliver man udsat for visse stoffer i forbindelse med arbejdet, kan det betyde en øget risiko for at udvikle brystkræft.
Kvinder, der i årevis arbejder sen aften, nat eller tidlig morgen og dermed får forstyrret døgnrytmen, har sandsynligvis en øget risiko for at få brystkræft.
Kvinder med denne type arbejde får forstyrret døgnrytmen, fordi de udsættes for lys på tidspunkter, hvor det naturligt ville have været mørkt. Desuden sover man generelt mindre, når man arbejder om natten.
 |
Natarbejde øger sandsynligvis risikoen for brystkræft. 3:49 min. |
Når man sover, dannes hormonet melatonin i hjernen, som medvirker til at beskytte mod kræft. Dannelsen af melatonin følger menneskets normale døgnrytme, men produktionen af hormonet nedsættes, hvis man udsættes for lys i den periode, hvor man normalt er i mørke. Kroppen er i stand til at omstille sin døgnrytme, men det tager omkring en uge.
Forskerne er ved at undersøge melatonins betydning for udvikling af brystkræft.
Omkring 20 procent af alt arbejde i den vestlige verden foregår enten aften, nat eller tidlig morgen.
Endnu ingen sikre forebyggelsesstrategier i forhold til natarbejde og brystkræft
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man:
- Kun har få nattevagter ad gangen
- 'Roterer med uret' (dvs. at 3-holdsskift sker i rækkefølgen dag, aften, nat)
- Begrænser den samlede periode med natarbejde
Læs IARC's rapport om natarbejde og brystkræft
Læs Kræftens Bekæmpelses nyhedsartikel 'Ingen risiko for brystkræft ved at arbejde om aftenen, først efter kl. 24.00'
Hvis du har fået brystkræft efter mange års natarbejde, kan du anmelde brystkræft
Der er en sandsynlig sammenhæng mellem mange års natarbejde og brystkræft. Det betyder, at det nu er muligt at få anerkendt brystkræft som en arbejdsbetinget sygdom og dermed få erstatning, hvis man har haft mange års natarbejde.
Arbejdsskadestyrelse har foreløbigt lagt grænsen ved min. 1 nattevagt per uge i 20 år for at få tilkendt erstatning.
Derfor er det vigtigt, at man anmelder det til Arbejdsskadestyrelsen, hvis man har fået brystkræft og i en længere årrække har haft natarbejde. Man bør også genanmelde, selvom man tidligere har fået afslag fra Arbejdsskadestyrelsen.
Du kan selv anmelde en arbejdsbetinget sygdom til Arbejdsskadestyrelsen:
Arbejdsskadestyrelsen
Sankt Kjelds Plads 11
Postboks 3000
2100 København Ø
Telefon: 72 20 60 00
E-mail: ask@ask.dk
Hjemmeside: www.ask.dk
Erhvervsmæssig udsættelse for stoffer der øger risikoen
Det er dokumenteret, at man har en øget risiko for at udvikle brystkræft, hvis man udsættes for ioniserende stråling (røntgen) og stoffet ethylenoxid.
Ethylenoxid bruges især til sterilisation af medicinsk udstyr på hospitaler. Desuden bruges stoffet i den kemiske industri.
Organiske opløsningsmidler i arbejdsmiljøet kan muligvis også for at øge risikoen for brystkræft.
Læs mere:
Årsager til kræft: Ioniserende stråling
Årsager til kræft: Arbejde
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilder: Cand.pharm., ph.d. Johnni Hansen
Professor dr.med. Henning Mouridsen, Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
- Ugeskrift for Læger 2007, nr. 36: Temanummer om brystkræft.
- Ugeskrift for Læger 2005, nr. 49: 4636 'Mammacancer – en livsstilssygdom?'
- Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, June 2007 'Risk of Breast Cancer After Exposure to Fertility Drugs: Results from a Large Danish Cohort Study'.
- Lancet, 2003; 362: 419-27 'Breast cancer and hormone-replacement therapy in the Million Women Study'.
- Journal of the National Cancer Institute Advance Access published online on May 13, 2008 , doi:10.1093/jnci/djn135: 'A Prospective Study of Age-Specific Physical Activity and Premenopausal Breast Cancer'
- BMJ 2009;339:b3410: Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomised controlled trial.
- J Natl Cancer Inst 2003; 95: 1079-85 'Premenopausal fat intake and risk of breast cancer'.
- British Medical Journal 2005, 331;548: 'Self reported stress and risk of breast cancer: prospective cohort study'.
- EU-anbefalinger om alkohol og kræft: Europe Code Against Cancer 2003.
Sidst ændret: 07-12-2011
Nøgleord på siden: