Langt de fleste kvinder, der får stillet diagnosen brystkræft kan blive opereret.
Men hos 2-5 procent viser det sig, at sygdommen på diagnosetidspunktet har spredt sig enten lokalt eller til andre dele af kroppen, så det ikke er muligt at fjerne sygdommen med en operation.
Det kan skyldes, at knuden i brystet er blevet for stor, eller at sygdommen har spredt sig til huden på og omkring brystet eller til lymfeknuderne i armhulen eller omkring nøglebenet (lokalt fremskreden sygdom).
Behandling af brystkræft, der har spredt lokalt ved diagnosen
Hvis kræften har spredt lokalt ved diagnosen, tilfælde får man som regel først medicinsk behandling. Hos nogle vil den medicinske behandling medføre, at sygdommen går så meget tilbage, at det bliver muligt at operere. I mange af disse tilfælde vil strålebehandling også komme på tale.
Behandling af brystkræft, der har spredt sig til andre dele af kroppen ved diagnosen
Brystkræft, der har spredt sig til andre organer, kan som regel ikke helbredes, men behandling med medicin kan bremse sygdommen i en kortere eller længere periode.
Behandlingen kan forbedre livskvaliteten og er livsforlængende.
Der findes forskellige medicinske behandlinger af brystkræft, der har spredt sig. Behandlingen kan være kemoterapi, antihormonbehandling eller behandling med antistoffet trastuzumab (Herceptin®).
Hvilken behandling, der er bedst, afhænger af flere faktorer, bl.a.:
- Om man har passeret overgangsalderen
- Om brystkræften er hormonfølsom (receptor positiv)
- Brystkræftens type og stadium
- Hvor sygdommen har spredt sig til
Fremskreden hormonfølsom brystkræft
Er brystkræften, der har spredt sig, hormonfølsom, kan antihormonbehandling komme på tale.
Der findes forskellige former for antihormonbehandling. Hvis en behandling holder op med at virke, kan man ofte have gavn af en anden type antihormonbehandling.
Fremskreden ikke-hormonfølsom brystkræft
Hvis brystkræften ikke er hormonfølsom (estrogen receptor negativ), eller hvis antihormonbehandlingen ikke længere er virksom, kan kemoterapi komme på tale.
Der findes forskellige muligheder for kemoterapi. Hvilken kemoterapi der gives, afhænger bl.a. af, hvilken kemoterapi der tidligere er givet, hvor lang tid siden det er, samt af patientens almentilstand.
De hyppigst anvendte stoffer er epirubicin, docetaxel, paclitaxel og capecitabin. Som regel får man én form for kemoterapi af gangen for at begrænse bivirkningerne. Hvis den form for kemoterapi ikke længere er virksom, kan der ofte behandles med en anden form for kemoterapi.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Epirubicin
Docetaxel
Paclitaxel
Capecitabin
Fremskreden HER2-positiv brystkræft
Hvis man har en fremskreden HER2-positiv brystkræft og standardbehandlingen – inklusiv kombinationsbehandling med trastuzumab (Herceptin®) og kemoterapi – holder op med at virke, kan man få tilbudt behandling med stoffet lapatinib (Tyverb®) oftest i kombination med kemoterapi.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Trastuzumab (Herceptin®)
Lapatinib (Tyverb®)
Bisfosfonater til behandling af knoglemetastaser
Kvinder med brystkræft og knoglemetastaser kan ved behandling med bisfosfonater få nedsat risikoen for at få knoglebrud og sammenfald i ryggen. Behandlingen kan også mindske smerter i knoglerne. Bivirkningerne er få og milde. Læs mere om behandlingen:
Knoglemetastaser
Kræft der har spredt sig til knoglerne fra et andet sted i kroppen.
Læs mere om medicinsk behandling af brystkræft, der har spredt sig:
Her kan du også se muligheder for behandling af eventuelle metastaser til lunger, lever, knogler og hjerne.
Behandling af tilbagefald af brystkræft
Til top
Tilbage