Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
I nogle tilfælde er det nødvendigt, at man får enten kemoterapi eller antihormonbehandling for at mindske kræften i brystet, så operation bliver mulig (dette kaldes også down-staging).
Før behandlingen bliver man undersøgt for spredning til andre organer med blodprøver, CT-scanning af lungerne og bughulen samt med knoglescintigrafi. Læs mere om undersøgelserne:
CT-scanning
Knoglescintigrafi
Hvorfor medicinsk behandling før operation?
Ved større kræftknuder (over 2 cm) kan lægen overveje at give medicinsk behandling før operation. Målet med den medicinske behandling er at mindske knuden, så operationen bliver mindre omfattende.
Samtidig kan den medicinske behandling inden operationen udrydde mikro-metastaser og dermed forebygge, at kræften udvikler sig og senere vender tilbage.
Kemoterapi eller antihormonbehandling før operation
Den medicinske behandling inden operation får man enten i form af kemoterapi eller antihormonbehandling (letrozol).
Normalt gives kemoterapi sammen med antistofbehandling med trastuzumab (Herceptin®), hvis knuden er HER2-positiv.
Hvis knuden er hormonfølsom, gives dog antihormonbehandling, hvis kvinden er 70 år eller ældre. Den behandling kan også komme på tale, hvis kvinden er 60-69 år, hvis knuden også er HER2-negativ.
Kemoterapi
Kemoterapien består af flere forskellige stoffer og varer som regel fire måneder. Man får oftest otte gange kemoterapi før operationen, hvorefter strålebehandling anbefales.
Den hyppigst anvendte behandling er fire serier bestående af epirubicin og cyklofosfamid efterfulgt af fire serier med docetaxel. De enkelte serier gives med tre ugers mellemrum.
I meget sjældne tilfælde har kemoterapi ikke den ønskede effekt, og man vil da blive tilbudt strålebehandling før operation med det formål at få brystkræften til at mindskes, således at man kan blive tilbudt operation.
Lægen vurderer løbende den neoadjuverende behandlings effekt ved hjælp af mammografier eller scanninger.
Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg lægen på onkologisk afdeling, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.
Kemoterapi
Anti-hormonbehandling
Anti-hormonbehandling med letrozol er en tabletbehandling, som varer fire måneder. Læs mere om virkning og bivirkninger ved letrozol:
Letrozol
Operation udføres efter 3-4 måneders behandling
Efter neoadjuverende behandling vil de fleste skulle have bortopereret hele brystet, men for nogle kan en brystbevarende operation være en mulighed, hvis knuden er skrumpet tilstrækkeligt.
I enkelte tilfælde, hvor operation ikke bliver mulig, kan man så i stedet blive tilbudt strålebehandling.
Efter operationen/strålebehandlingen får man medicinsk efterbehandling som alle andre.
Neoadjuverende behandling i fremtiden
I dag er det kun omkring fem procent af alle brystkræftramte kvinder, der behandles med medicin inden operationen, men formentlig vil flere kvinder i fremtiden få neoadjuverende behandling.
Til top
Tilbage