Formålet med den medicinske efterbehandling er at nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage.
Den medicinske efterbehandling kan bestå af en eller flere typer medicin:
Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og slår de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført ud i kroppen fra den oprindelige knude i brystet.
På den måde mindsker efterbehandlingen risikoen for tilbagefald.
Tilhører du lav-risikogruppen (10 procent), er efterbehandling ikke nødvendig
Kvinder i lav-risikogruppen har ikke behov for medicinsk efterbehandling, fordi der i denne gruppe kun er en meget lille risiko for, at sygdommen kommer igen.
Læs mere om høj- og lavrisikogrupper:
Diagnose og stadieinddeling ved brystkræft
Hvem skal have hvilken type medicinsk efterbehandling?
Behandlingen afhænger først og fremmest af, om kræftknuden er hormonfølsom eller ej:
- Ikke hormonfølsom brystkræft
Hvis kræften ikke er følsom over for hormon (østrogen receptor negativ), består efterbehandlingen af kemoterapi
- Hormonfølsom brystkræft
Hvis kræften er følsom over for hormon (østrogen receptor positiv), består efterbehandlingen af antihormonbehandling. Antihormonbehandlingen kombineres som regel med kemoterapi hos kvinder, som er
– under 50 år
– 50-59 år, hvor knuden er mere end 2 cm stor, eller hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, eller hvis knuden er aggressiv eller er HER-2 positiv, eller hvis genet TOP2A er abnormt.
- HER-2 positiv brystkræft
Har man HER-2 positiv brystkræft, får man et års behandling med antistoffet trastuzumab (Herceptin®) i kombination med kemoterapi.
Disse faktorer er afgørende for, om man får tilbudt kemoterapi som led i efterbehandlingen:
- alder
- kræftknudens størrelse
- brystkræftens hormonfølsomhed (østrogen receptor positiv eller negativ)
- om kræften er udtalt eller svagt hormonfølsom
- om der er fundet kræftceller i lymfeknuderne
- hvor aggressiv kræften er
- om kræften er HER-2 positiv
- eventuel test af genet TOP2A
Herunder kan du læse mere om, hvad kemoterapien og antihormonbehandlingen består af.
Hvad består kemoterapien af?
Kemoterapi bruges som efterbehandling af både hormonfølsom og ikke hormonfølsom brystkræft. Kemoterapi kan indgå i efterbehandlingen, uanset om man er før eller efter overgangsalderen.
Kemoterapi er en medicinsk behandling, der består af forskellige celledræbende stoffer (cytostatika). Stofferne virker på forskellig måde og uafhængig af hinanden. For at øge virkningen af kemoterapien får man derfor ofte en kombination af forskellige stoffer samtidig.
Man får kemoterapi på hospitalet en gang hver tredje uge, seks gange i alt. Man skal som regel ikke indlægges under behandlingen.
Som standardbehandling består kemoterapien af tre serier med stofferne epirubicin og cyclofosfamid samt derefter tre serier med stoffet docetaxel.
Kemoterapien får man som en indsprøjtning i en blodåre gennem et drop. Blodet bringer derefter medicinen rundt i hele kroppen.
Her kan du se de mest almindelige kemoterapistoffer, der bruges til efterbehandling af brystkræft. Du kan læse mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Cyclophosphamid
Epirubicin
Docetaxel (Taxotere®)
Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg lægen på onkologisk afdeling, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.
Kemoterapi
Bivirkninger ved kemoterapi
Forskellige typer kemoterapi har hver især deres karakteristiske bivirkninger. Det skal understreges, at det ikke er alle, der får samtlige bivirkninger, ligesom graden af bivirkninger varierer fra person til person.
Tal med lægen om fordele og ulemper i forhold til den forventede effekt af kemoterapien og graden af bivirkninger. Personalet på afdelingen kan også altid hjælpe med, hvordan man bedst mindsker ubehaget ved bivirkningerne.
Træthed er den hyppigste bivirkning ved kemoterapi. I de første døgn efter behandlingen kan der komme bivirkninger i form af utilpashed, kvalme, opkastning og diarré.
Enkelte kvinder oplever irritation af slimhinder i øjne og mund. Hos nogle få kan der også være en let øget risiko for infektioner 1-2 uger efter behandlingen. De fleste af disse bivirkninger kan mindskes med medicin.
Vægtøgning kan også være et problem, og det kan være en god idé at tale med diætist.
Enkelte patienter får hududslæt i forbindelse med kemoterapien. Nogle oplever føleforstyrrelser i form af prikken og snurren i fingre og tæer. Hjertet kan påvirkes af kemoterapien. Man kan også opleve væskeophobning i kroppen.
Ret til paryk
Næsten alle taber håret under behandling kemoterapi, men det vokser ud igen, når behandlingen er slut. Mange foretrækker at gå med paryk i en periode. Parykken er gratis (betales af kommunen) og udleveres via sygehuset. Spørg personalet på afdelingen, hvordan du får en paryk. Læs mere:
Gode råd ved hårtab
Bivirkninger og senfølger
Se, hvad du kan gøre for at mindske gener som træthed, kvalme, diarré, vægtøgning, føleforstyrrelser m.v.
Kemoterapi kan standse menstruationerne
Hvis man er tæt på overgangsalderen, vil menstruationerne oftest udeblive for altid, når behandlingen er slut. Risikoen for, at dette sker, er mindre, jo yngre man er. I forbindelse med overgangsalderen kan der opstå en række symptomer i form af hedeture og ledsmerter med mere.
Kan man få fjernet æggestokkene i stedet for kemoterapi?
Kvinder før overgangsalderen med østrogenreceptor positiv brystkræft kan få nedsat risikoen for tilbagefald ved at få undertrykt eller fjernet æggestokkenes produktion af østrogen. Dette kan gøres på flere måder.
Kemoterapi, tamoxifen og fjernelse af æggestokkene (operation eller strålebehandling) kan hver for sig nedsætte risikoen for tilbagefald.
Men nyere forskning viser, at moderne kemoterapi – med en kombination af flere typer stoffer – er en betydelig mere effektiv behandling end fjernelse af æggestokkenes funktion ved hjælp af operation eller strålebehandling.
Fjernelse af æggestokkene anbefales derfor ikke længere som muligt alternativ til kemoterapi, hverken i Danmark eller i udlandet.
Hvad består antihormonbehandlingen af?
Antihormonbehandling bruges som efterbehandling af hormonfølsom brystkræft – ofte i kombination med kemoterapi.
I nogle tilfælde er det muligt at nøjes med antihormonbehandling alene efter operationen.
Man skal ikke have kemoterapi som en del af efterbehandlingen, når kræften er udtalt østrogenfølsom, og man er:
- 60 år eller ældre, og forudsat, at knuden ikke er HER2-positiv
- 40-59 år, og kræftknuden er mindre end 1 cm, og forudsat at knuden ikke har spredt sig til lymfeknuderne, ikke er aggressiv, ikke er HER2-positiv og ikke er TOP2A-abnorm
Typen af antihormonbehandling afhænger af, om man er før eller efter overgangsalderen:
- Kvinder før overgangsalder får tamoxifen
Til kvinder før overgangsalderen består antihormonbehandlingen af tabletter med stoffet tamoxifen, som man får en gang dagligt i fem år
- Kvinder efter overgangsalder får letrozol
Til kvinder efter overgangsalderen består antihormonbehandlingen af tabletter med aromatasehæmmeren letrozol, som man får en gang dagligt i fem år. Hvis man ikke kan tåle aromatasehæmmere, kan man få tamoxifen i stedet for
Man bliver betragtet som værende før overgangsalder, hvis man:
- har haft menstruation inden for det seneste år
- er under 55 år og har fået fjernet livmoderen
- er under 55 år og får cyklisk hormonbehandling
Man er efter overgangsalderen, hvis man:
- ikke har haft menstruation det seneste år
- har fået fjernet æggestokkene
Hvordan virker antihormonbehandling?
70-80 procent af alle brystkræftknuder er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen (østrogen receptor positiv). Hormonfølsom brystkræft lever populært sagt af østrogen.
Antihormonbehandling hæmmer østrogens stimulering af hormonfølsomme brystkræftceller, så de ikke kan vokse.
Hvornår begynder man på antihormonbehandlingen?
Hvis man kun skal have antihormonbehandling, starter behandlingen snarest muligt efter operationen.
Skal man også have kemoterapi, starter antihormonbehandlingen tre uger efter afslutningen af den sidste serie kemoterapi.
Man kan godt få antihormonbehandling samtidig med, at man får strålebehandling eller trastuzumab (Herceptin®), som bruges ved HER2-positiv brystkræft.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Trastuzumab (Herceptin®)
Anti-hormonbehandling med tamoxifen til kvinder før overgangsalderen
Behandling med tamoxifen hæmmer kræftcellernes vækst ved at forhindre, at østrogen binder sig til kræftcellernes receptorer.
Behandling med tamoxifen nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst.
Antidepressiv medicin (Paroxetin®) kan hæmme antihormonbehandling
Får du det antidepressive middel Paroxetin® samtidig med antihormonbehandling (Tamoxifen®) mod brystkræft, skal du være opmærksom på, at Paroxetin® kan nedsætte effekten af Tamoxifen®.
Spørg derfor din læge til råds, hvis du har brug for antidepressiv medicin.
Bivirkninger ved tamoxifen
Bivirkninger ved behandling med tamoxifen kan være hedeture, ledsmerter, kvalme, mundtørhed og væskeophobning i kroppen. Man kan også få menstruationslignende blødning, tørre slimhinder i skeden, uregelmæssige blødninger og eventuelt ophør af menstruationerne.
I sjældne tilfælde kan tamoxifen give årebetændelse og blodpropper.
Efter flere års behandling med tamoxifen øges risikoen lidt for at få kræft i livmoderen. Risikoen er af samme størrelse som hos kvinder, der tager hormoner efter overgangsalderen (under en halv procent).
Den let øgede risiko for kræft i livmoderen skal ses i forhold til den store gavnlige virkning, som tamoxifen har i forhold til brystkræften. Tamoxifen nedsætter nemlig risikoen betydeligt for at få kræft i det andet bryst og nedsætter desuden risikoen for hjertesygdomme. Derudover reducerer tamoxifen hastigheden af det naturlige kalktab i knoglerne hos kvinder efter overgangsalderen. (Hos præmenstruelle kvinder har tamoxifen ingen gavnlig virkning på knoglerne).
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Tamoxifen (Tamoxifen®)
Antihormonbehandling med letrozol til kvinder efter overgangsalderen
Letrozol er en såkaldt aromatasehæmmer. Behandling med letrozol hæmmer kræftcellernes vækst ved at ophæve virkningen af enzymet aromatase, som findes i kroppen.
Aromatase omdanner stoffet androgen til østrogen. Men ved at hæmme virkningen af enzymet aromatase bliver mængden af østrogen i kroppen mindre, og dermed kan de hormonfølsomme brystkræftceller ikke vokse.
Der findes flere forskellige aromatasehæmmere. Blandt disse anbefaler man stoffet letrozol, hvor man får en tablet en gang dagligt i fem år.
Behandling med aromatasehæmmere nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst.
Særlige bivirkninger ved letrozol
De hyppigste bivirkninger ved aromatasehæmmeren letrozol er hedeture, smerter i muskler og led, tørhed i skeden, væskeophobning i kroppen og udtynding af håret.
Der er en øget tendens til knogleskørhed ved behandling med letrozol, og derfor bør man tage et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin. Det anbefales desuden, at patienter, som får behandling med aromatasehæmmere, får foretaget DXA-scanning (måling af kalfindholdet i knoglerne), og at de får behandling med specialmedicin, hvis kalkindholdet er nedsat.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Letrozol
Generelle bivirkninger ved antihormonbehandling
Nogle af bivirkningerne ved antihormonbehandling, er de samme som de symptomer, man kan få i forbindelse med overgangsalderen.
Bivirkningerne er milde til moderate, og det er sjældent, at det er nødvendigt at stoppe behandlingen på grund af bivirkningerne. Bivirkningerne forsvinder, når behandlingen stoppes.
Visse typer antidepressiv medicin kan hjælpe på hedeture, og ledsmerter kan behandles med milde smertestillende tabletter. Ved tørhed i skeden kan man i stedet for hormoner anvende en fugtende gel.
Yderligere behandling hvis brystkræften også er HER-2 positiv
Er brystkræften HER-2 positiv får man udover kemoterapi desuden et års behandling med antistoffet trastuzumab (Herceptin®). Læs mere:
Behandling af HER-2 positiv brystkræft
Til top
Tilbage