Formålet med strålebehandlingen efter en brystoperation er at slå de kræftceller ihjel, der eventuelt måtte være tilbage.
Skal man have efterbehandling med kemoterapi, begynder man som regel først i strålebehandling nogle uger efter sidste kemoterapi.
Skal man have antihormonbehandling eller behandling med trastuzumab (Herceptin®) kan dette foregå samtidig med strålebehandlingen.
Strålebehandling efter operation for brystkræft nedsætter risiko for tilbagefald
Samlet reducerer strålebehandling risikoen for tilbagefald i det opererede bryst med cirka 70 procent og forbedrer overlevelsen.
Sammen med medicinsk efterbehandling nedsætter strålebehandlingen også risikoen for at få tilbagefald af andre steder i kroppen.
Den positive effekt af strålebehandlingen gælder, uanset om man har fået foretaget en brystbevarende operation, eller om man har fået fjernet hele brystet og måske haft spredning til lymfeknuder i armhulen.
Strålebehandling efter operation for brystkræft anbefales til kvinder, der har:
- fået fjernet hele brystet, og hvor knuden var end større fem cm, og/eller der var spredning til lymfeknuder, eller hvis knuden var vokset ind i brystvæggen
- fået en brystbevarende operation
Efter en bortoperation af hele brystet får man bestrålet det område, hvor brystet sad, samt eventuelt lymfeknuder i området.
Efter en brystbevarende operation, får man bestrålet det tilbageværende bryst. I visse tilfælde inddrages også lymfeknuderne i området og selve armhulen, hvis operationen ikke har været tilstrækkelig.
Planlægning af strålebehandling
Strålebehandlingen planlægges individuelt ud fra en CT-scanning, hvor det område, som skal bestråles, og de organer (hjerte og lunge), som bør skånes for stråling, bliver indtegnet. Herefter beregner lægen den præcise stråledosis på en computer.
Det vil sige, at man altid får en skræddersyet strålebehandling, som passer meget nøjagtigt til ens form, størrelse og sygdom.
 |
| Planlægning af strålebehandling: CT-scanning med markering af det område, som skal bestråles. Billedet viser brystkassen i tværsnit på en kvinde der ligger ned. |
Hvor stort et område skal bestråles?
Størrelsen af området, der skal bestråles, afhænger af omfanget af den operation, man har været igennem, hvor udbredt sygdommen er og særlige forhold hos den enkelte. F.eks. får man ikke bestrålet armhulen, hvis der ikke er spredning af sygdom til lymfeknuderne.
Hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne i armhulen, får man som regel også strålebehandlet området omkring nøglebenet og brystbenet, fordi sygdommen kan have spredt sig til lymfeknuderne i disse områder.
Strålebehandlingen begynder et par uger efter operationen
Når såret efter operationen er lægt efter et par uger, kan man starte på strålebehandlingen. Man kan dog blive nødt til at vente lidt længere, hvis der har været en større væskeansamling eller tegn på infektion i området.
Strålebehandling varer fem til seks uger
Man får som regel strålebehandling fem dage om ugen i fem til seks uger. Selve bestrålingen gør ikke ondt og tager kun cirka 15 minutter hver gang. Standard stråledosis er 50 Gy (udtales 'Gray') fordelt på 25 behandlinger (fem dage ugentlig i fem uger) både efter fjernelse af brystet og efter brystbevarende operation.
Ekstra strålebehandlinger hvis du er under 50 år og har fået brystbevarende operation
Efter brystbevarende operation hos kvinder under 50 år har undersøgelser vist, at det er nødvendigt at give ekstra 5-8 strålebehandlinger i det område, hvor knuden oprindeligt sad. Det er for at mindske risikoen for et tilbagefald i brystet.
Bivirkninger til strålebehandling
Mennesker reagerer forskelligt på strålebehandling. Nogle får kun få bivirkninger, mens andre får dem i mere udtalt grad.
Almindeligvis får man strålebehandlingen dagligt fordelt over fem uger for at skåne det raske væv mest muligt. Dette er særlig vigtigt, hvis det bestrålede område er stort og omfatter organer som hjertet, lunge og nerver. Der bliver dog altid givet en hjerteskånende behandling enten ved at dække af for hjertet eller ved at bruge en åndedrætsvejledt strålebehandling.
Får man kun bestrålet selve brystet, er risikoen for alvorlige senfølger meget lille.
Forbigående bivirkninger
De hyppigste bivirkninger er træthed samt hudgener i form af rødme, varme, ømhed, smerte eller kløe i det bestrålede område. Nogle får også en fornemmelse af uro i brystet eller brystvæggen. Skulderen kan også føles lidt stiv.
Disse bivirkninger viser sig under eller lige efter behandlingen, men aftager som regel inden for få måneder.
Hudgenerne kan lindres med mild fugtighedscreme og smertestillende behandling. Spørg personalet på stråleafdelingen til råds. Personalet eller en fysioterapeut kan også anbefale øvelser til, hvis skulderen føles stiv.
For at genere huden mindst muligt, er det godt at gå uden bh, så ofte det er muligt, eller man kan bruge en blød bh uden bøjler og snærende stropper.
Ved strålebehandling efter en brystbevarende operation kan brystet blive hævet og ømt under strålebehandlingen.
Andre kan opleve at få en forbigående tør hoste. Det skyldes bestråling af den overfladiske del af lungen. Nogle føler træthed efter behandlingen.
Mulige kroniske bivirkninger ved strålebehandling
I modsætning til de forbigående bivirkninger kan der på længere sigt udvikle sig kroniske bivirkninger til behandlingen, det vil sige senfølger.
Senfølger efter strålebehandlingen viser sig først efter måneder eller år.
Huden på brystvæggen kan blive fastere, mørkere og rødsprængt med tydeligere små blodkar, men det gør ikke ondt.
Strålebehandling efter en brystbevarende operation kan gøre, at brystet får en fastere konsistens.
Hos nogle kan der også komme smerter i brystet, samt smerter og indskrænkning i skulderleddets bevægelighed. Nogle får ændret følsomhed i huden, ligesom at huden og fedtvævet i brystet kan føles tykkere og fastere. I sjældnere tilfælde kan brystet blive større på grund af væskeansamlinger eller mindre på grund af arvæv. Disse forandringer kan være synlige i et år eller længere efter endt strålebehandling.
Der optræder kun sjældent lymfødemer (hævelse der består af lymfevæske) som følge af strålebehandling alene. Men der kan – efter måneder – opstå lymfødem som følge af en kombination af strålebehandling og operation for brystkræft.
Gode råd ved lymfødem
I uhyre sjældne tilfælde kan man udvikle en ny kræftform i støttevævet i det bestrålede område. Det sker dog kun for en brøkdel af en promille af dem, som har modtaget strålebehandlingen, og den gavnlige effekt ved strålebehandlingen overstiger langt risikoen for at få en ny kræftsygdom.
Til top
Tilbage