Hvis der er tale om kræft, er det nødvendigt at danne sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse for at vælge behandling. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen. Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen vurdere, hvor aggressive cellerne er.
Stadieinddeling af sygdommen er vigtig for at kunne vælge den bedst egnede behandling. Desuden kan den sige noget om sandsynligheden for helbredelse.
Systemer til stadieinddeling
Der findes flere systemer til stadieinddeling. Det system, som anvendes i dag, kategoriserer knudens størrelse, art og spredning til lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
Stadieinddeling af kræftsygdomme
Undersøgelser for spredning
Når diagnosen brystkræft er stillet, kan en række undersøgelser vise, hvor udbredt sygdommen er. Undersøgelser for spredning kan for eksempel være røntgenundersøgelser af lunger, knogler og leveren eller forskellige blodprøver.
Undersøgelse for spredning til lymfeknuderne
For at lægen kan fastlægge, hvilket stadie sygdommen er i, får man også undersøgt, om kræften eventuelt har spredt sig fra brystet til lymfeknuderne i armhulen.
Ultralydsundersøgelse af lymfeknuder
Først får man foretaget en ultralydsundersøgelse af lymfeknuderne i armhulen. Har man hævede lymfeknuder i armhulen, får man taget en celleprøve, der undersøges i mikroskop. Hvis der findes kræftceller i lymfeknuderne, får man fjernet lymfeknuderne ved operationen af brystet og bliver tilbudt medicinsk efterbehandling.
Skildvagtslymfeknude (sentinel node)
Har ultralydsundersøgelsen ikke kunnet påvise en spredning til lymfeknuderne i armhulen, bliver man undersøgt for eventuelt spredning ved hjælp af 'sentinel node' metoden – på dansk 'skildvagtslymfeknuden'.
Der findes 1-3 lymfeknuder i armhulen, som er de første, der modtager lymfevæske fra kræftknuden i brystet, og det er ofte dem, der sidder tættest på kræftknuden. Disse kaldes skildvagtslymfeknuderne.
Hvis disse skildvagtslymfeknuder ikke indeholder kræftceller, er risikoen for, at andre lymfeknuder i armhulen indeholder kræftceller, meget lille.
Sentinel node metoden sikrer, at man ikke får fjernet flere lymfeknuder end nødvendigt. Det nedsætter risikoen for senfølger som hævelse af armen (lymfødem), smerter og problemer med at bevæge armen.
Hos omkring halvdelen af brystkræftpatienterne har sygdommen ikke spredt sig til lymfeknuderne, og det er derfor ikke nødvendigt at fjerne dem.
 |
| Den eller de lymfeknuder i armhulen, som først modtager lymfevæske fra kræftknuden i brystet, kaldes skildvagtslymfeknuderne. Hvis de ikke indeholder kræftceller, er der kun en meget lille risiko for, at andre lymfeknuder i armhulen også indeholder kræftceller. |
Der findes over 400 lymfeknuder i kroppen – i sær i større samlingen på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Lymfeknuderne er indbyrdes forbundet med et karsystem, lymfekarrene. Lymfekarrene transporterer bl.a. overskydende væske væk fra vævene, så der ikke opstår væskeansamlinger (ødemer).
Lymfeknuderne fungerer som et slags filter, der kan fange f.eks. bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de spredes rundt i kroppen. Dette er grunden til, at lymfeknuder i armhulen hæver ved spredning af brystkræft.
Sådan foregår sentinel node metoden
Lægen kan finde skildvagtslymfeknuder ved at sprøjte et radioaktivt sporstof og/eller et blåt farvestof ind under brystvorten eller omkring kræftknuden i brystet.
Væsken optages i de nærmeste skildvagtslymfeknuder. Under operationen følger kirurgen sporene til skildvagtslymfeknuderne ved at følge farven eller det radioaktive sporstof og ved hjælp af en håndført probe (en slags geigertæller).
Lymfeknuderne bliver fjernet og oftest hasteundersøgt i mikroskop (frysesnit), mens man ligger på operationsbordet. Hvis lægen ikke finder spredning ved frysesnitsundersøgelsen, bliver man ikke opereret mere i armhulen.
Hvis lægen kun finder enkelte kræftceller i skildvagtslymfeknuderne, får man ikke længere fjernet lymfeknuderne i armhulen. Det skyldes, at internationale studier har vist, at der ved enkelte kræftceller i skildvagtslymfeknuderne stort set aldrig opstår tilbagefald i armhulen hverken med eller fjernelse af lymfeknuderne.
Lægen fjerner kun det nødvendige antal lymfeknuder for at nedsætte risikoen for bivirkninger i form af lymfødem (hævelse) i armen og kroniske smerter.
Hvis der derimod er mere udtalt spredning til skildvagts-lymfeknuderne, fjerner lægen alle lymfeknuder i den nederste del af armhulen. Det sker for at fjerne eventuelle andre lymfeknuder med kræftspredning. Lægen fjerner sjældent alle lymfeknuder i armhulen, da det øger risikoen for lymfødem.
Graden af spredning har betydning for valg af behandling
Graden af spredning til lymfeknuderne (eller andre dele af kroppen) har betydning for stadieinddelingen og dermed den endelige diagnose, samt for hvilken behandling man bliver tilbudt.
Risikogrupper og typen af brystkræft har betydning for behandling
Man skelner overordnet mellem to grupper af brystkræftpatienter: Lav-risikogruppen og høj-risikogruppen.
Inddelingen i risikogrupper og undertyper af brystkræft har betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt.
Behandlingsresultaterne er gode for både høj- og lav-risikogrupperne.
Lav-risikogruppen: 10 procent af alle kvinder med brystkræft
Gruppen kaldes lav-risikogruppen, fordi der kun er en meget lille risiko for, at sygdommen vender tilbage.
Man er i lav-risikogruppen, hvis man er 60 år eller ældre og opfylder følgende betingelser:
-
Knuden er mindre end eller lig med 1 cm i diameter og
-
Sygdommen har ikke spredt sig til lymfeknuderne og
-
Knuden er ikke aggressiv og
-
-
Knuden er HER-2 negativ og
-
Gentest viser, at genet TOP2A er normalt eller ukendt
Hvis man tilhører lav-risikogruppen, bliver man som regel ikke tilbudt medicinsk behandling efter operationen, da der kun er meget lille risiko for, at sygdommen vender tilbage.
Højrisikogruppen: 90 procent af alle kvinder med brystkræft
Højrisikogruppen omfatter kvinder, som har en større eller mindre risiko for, at sygdommen vender tilbage. Kvinder i denne gruppe, bliver derfor tilbudt medicinsk efterbehandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald.
Man er i høj-risikogruppen, hvis blot mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
-
Man er under 60 år eller
-
Man er 60 år eller ældre, og knuden er større end 1 cm i diameter eller
- Sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne eller
-
Knuden er aggressiv (mikroskopi) eller
-
-
Knuden er HER-2 positiv eller
-
Gentest viser, at genet TOP2A er abnormt
Er man i høj-risikogruppen, bliver man tilbudt medicinsk behandling og eventuel strålebehandling efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage.
Triple-negativ brystkræft
En speciel type brystkræft er triple-negativ brystkræft, som tilhører højrisikogruppen. Her er cellerne hverken følsomme for antihormon eller anti-HER-2-behandling. Det vil sige, at den medicinske behandling ikke kan målrettes mod de særlige kønshormoner eller HER-2-receptorer. Læs mere om sygdommen her:
Triple-negativ brystkræft
Inflammatorisk brystkræft
Ved den sjældne type brystkræft kaldet inflammatorisk brystkræft kan kræftcellerne vokse langs lymfekarrene i huden på brystet, så der ikke opstår en knude. Når lymfekarrene bliver blokeret, kan kroppen reagere og medføre, at brystet ser betændt og hævet ud.
Du kan læse mere om denne type brystkræft her:
Inflammatorisk brystkræft
Gravide med brystkræft har samme overlevelse
Kvinder, der får stillet diagnosen brystkræft, mens de er gravide, har ofte mere fremskreden sygdom, men har ikke ringere overlevelse sammenlignet med ikke-gravide kvinder med det samme sygdomsstadium.
Kilde: ‘Breast cancer during pregnancy’, Current Treatment Options in Oncology 2000, Volume 1, Number 3, 239-243; Karin M. Gwyn and Richard L. Theriault
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan eventuelt kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top
Tilbage