Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kontrol ved brystkræft

Når man har afsluttet sin behandling for brystkræft, bliver man som regel tilbudt at møde til kontrol på hospitalet. I en periode på 3 - 10 år efter operationen bliver man tilbudt kontrol på enten kirurgisk afdeling eller på kræftafdelingen (onkologisk).

 

Kontrollen foregår ambulant, så det ikke er nødvendigt at blive indlagt ved kontrolbesøgene.
 
I starten går man til regelmæssig kontrol med få måneders mellemrum, hvis man får efterbehandling, og ellers med seks måneders interval.
 
Derefter går der længere tid mellem kontrollerne. I de fleste tilfælde bliver man anbefalet regelmæssig kontrol mellem 3 og 10 år. Hvis man ikke har fået efterbehandling, vil kontrollen på sygehuset dog ofte ophøre på et tidligere tidspunkt og overgå til ens egen læge. 


Hvad sker der ved kontrolbesøg?
Ved kontrolbesøgene taler man med lægen eller en særlig uddannet sygeplejerske om eventuelle gener eller symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Der findes i dag ingen blodprøver, røntgenundersøgelser eller lignende, som kan anvendes til rutinekontrol hos kvinder behandlet for brystkræft.
 
Ved mistanke om tilbagefald vil lægen foretage forskellige undersøgelser. Læs mere om mulighederne for behandling af tilbagefald her: 

Behandling af tilbagefald ved brystkræft

Vær opmærksom på kroppens signaler

!

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, bør du altid henvende dig til din egen læge, eller der hvor du går til kontrol.
 
Undersøg regelmæssigt dit ar og gå til læge, hvis du opdager: 

  • Knuder, fasthed, rødme eller andre forandringer i bryst, ar eller armhule 
  • Åndenød eller hoste i mere end 14 dage 
  • Smerter igennem længere tid af en uforklarlig grund

Symptomerne behøver ikke være tegn på, at sygdommen er kommet igen, men de bør altid undersøges nærmere.

Undersøgelser ved kontrol
Ved kontrolbesøget føler lægen systematisk efter, om alt er i orden, der hvor brystet sad, i lymfeknuderne og i det raske bryst. Dette kaldes en klinisk undersøgelse.
 
Har du fået en brystbevarende operation, føler lægen på det sted, hvor knuden sad, og nogle gange får man også lavet en røntgenundersøgelse af det opererede bryst. Man kan også få undersøgt det sted, knuden sad, brystet og lymfeknuder med ultralyd, hvis lægen vurderer at det er nødvendigt.

  • Kvinder under 50 år får foretaget mammografi ved nogle af kontrolbesøgene
     
  • Kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes mammografiscreening hvert andet år, med mindre der er symptomer, som kræver nærmere undersøgelse

Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.

En kvinde fortæller:

Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer: Ventetid på kontrol. Jeg tror altid det vil være svært.

Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer.

 
Gør opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen. 


Behandling af bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
 
Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.  

Gode råd om at gå til kontrol

  • Inden du afslutter behandlingen, så tal med lægen om, hvor tit du skal komme til kontrol, og hvilke undersøgelser du skal igennem ved kontrolbesøgene. 
     
  • Spørg om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår. 
     
  • Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste kontrol og giv denne viden videre til lægen. 
     
  • Tag en pårørende eller en ven med til kontrolbesøgene – det er en god støtte for mange.

Læs mere:

At være i kontrolforløb 
Læs om at gå til kontrol og få gode råd om genoptræning, motion, kost, seksualitet og senfølger efter kræft.

Arbejde og pension
Læs om sygedagpenge og pension samt om mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår.

Mød andre:

DBO – Dansk Brystkræft Organisation
Patientforening

Brystkræftgruppen
Frivllige vejledere

 

Til top
Tilbage 



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor dr.med. Henning Mouridsen, Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)

Sidst ændret: 07-12-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen