Symptomerne på fjernmetastaser afhænger af, hvor i kroppen kræften har spredt sig til:
-
Smerter kan opstå ved spredning til knogler
-
Åndenød, appetitløshed og vægttab kan opstå ved spredning til de indre organer
-
Hovedpine, synsforstyrrelser og opkastning kan være tegn på spredning til hjernen
Vær opmærksom på, at almene symptomer også kan være en forbigående følgevirkning efter kemoterapi eller strålebehandling i uger og måneder efter behandlingen af den oprindelige knude i brystet.
Valg af medicinsk behandling af brystkræft, der har spredt sig
Der er flere faktorer, der er afgørende for, hvilken behandling der egner sig bedst ved tilbagefald:
-
hvilken del af kroppen, der er ramt af tilbagefaldet
-
den tidligere behandling
-
om kræftcellerne vokser hurtigt eller langsomt
-
-
-
om man har passeret overgangsalderen
-
ens alder og helbred i øvrigt
Tal med lægen og med familien om valg af behandling
Inden man starter en ny behandling, vil man få en samtale med den behandlende læge, hvor man får mere at vide om behandlingen. Det er ofte en god idé at tage familie eller venner med til samtalen.
Muligheder for behandling af brystkræft med fjernmetastaser
Brystkræft, der har spredt sig til andre organer, kan som regel ikke helbredes. Det betyder, at nogle må leve med kræften som en kronisk sygdom. Det er imidlertid muligt at få behandling med medicin, der kan være livsforlængende og give en bedre livskvalitet samt forhindre alvorlige komplikationer.
Selvom medicinen ikke kan gøre én rask, kan den – ud over at mindske symptomerne – få sygdommen til at forsvinde helt eller delvist i en periode.
Den medicinske behandling kan være:
Lægen vurderer løbende effekten af behandlingen, og hvor mange bivirkninger, man har af behandlingen. Effekten vurderes som regel ved hjælp af blodprøver og forskellige røntgenbilleder eller scanninger.
Hvis behandlingen holder op med at virke, kan man i en del tilfælde have gavn af en anden type behandling.
Nogle kan også få brug for smertelindrende behandling i form af morfin eller strålebehandling.
Læs mere om de enkelte muligheder for behandling herunder:
Efter overgangsalderen: Anti-hormonbehandling
I cirka 70 procent af alle tilfælde af brystkræft indeholder kræftcellerne nogle specielle proteiner (østrogen og progesteron-receptorer). Det kaldes, at brystkræften er østrogen receptor-positiv (ER positiv) eller progesteron receptor positiv (PR positiv).
Hvis brystkræftcellerne har disse receptorer, er de følsomme for anti-hormonbehandling.
Anti-hormonbehandling kan bestå af stoffer, der hindrer dannelsen af østrogen, de såkaldte aromatasehæmmere (letrozol, anastrozol, exemestan), eller den kan bestå af stoffer, der blokerer virkningen af østrogenet (fulvestrant eller tamoxifen).
Ofte vil letrozol være det første stof, man får tilbudt som anti-hormonbehandling af brystkræft, der har spredt sig.
Hvis man ikke tåler behandlingen, eller hvis den ikke længere virker, kan en anden form for anti-hormonbehandling komme på tale.
Det er langt fra alle, der får bivirkninger ved anti-hormonbehandling, og bivirkningerne forsvinder nogle uger efter, at behandlingen stoppes.
Man kan blive behandlet med antihormon, så længe det virker, men behandlingen stoppes, hvis den ikke har den ønskede effekt på sygdommen, eller hvis man får for svære bivirkninger.
Man får typisk kontrolleret effekten af behandlingen cirka hver 3. måned ved hjælp af bl.a. blodprøver og scanninger.
Læs mere om antihormonel medicin:
Letrozol
Anastrozol
Exemestan
Fulvestrant
Tamoxifen (Tamoxifen®)
Anti-hormonbehandling til kvinder før overgangsalderen
Er man endnu ikke gået i overgangsalderen, er det muligt at fjerne dannelsen af
østrogen i æggestokkene ved hjælp af
strålebehandling eller en kikkertoperation, hvor æggestokkene fjernes.
Kroppens produktion af
østrogen kan desuden hæmmes med anti-hormonel medicin (luteiniserende
hormon-agonister). Lægen vil tage stilling til, hvilken behandling der er den bedste i hvert enkelt tilfælde.
Kemoterapi ved brystkræft, der har spredt sig
Kemoterapi bruges til behandling af tilbagefald af brystkræft, hvis:
Kemoterapien omfatter behandling med mange forskellige stoffer. Man kan enten få behandling med et stof (det almindeligste) eller en kombination af flere forskellige stoffer. De fleste typer kemoterapi får man som indsprøjtning i en blodåre, men nogle typer kan man også få som tabletter.
Man kan få kemoterapien, så længe den virker, men man stopper behandlingen, hvis den ikke har den ønskede effekt på sygdommen, eller hvis den giver svære bivirkninger. Man kan da ofte have gavn af en anden type kemoterapi.
Hvis man har spredning af brystkræft, hvor cellerne er HER-2-positive, kan behandling med trastuzumab og lapatinib også anvendes. Disse stoffer får man som regel sammen med kemoterapi, da dette giver den største effekt på sygdommen.
Behandling med antistoffet trastuzumab (Herceptin®)
Cirka 20 procent af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft.
Der er en øget risiko for tilbagefald, hvis brystkræften er HER2-positiv, men behandling med stofferne trastuzumab og lapatinib forbedrer udsigterne.
Trastuzumab (Herceptin®) er et biologisk lægemiddel i form af et antistof, der virker ved at hæmme kræftcellernes vækstfaktor HER2.
Behandlingen med trastuzumab er standardbehandling sammen med kemoterapi til alle med HER2-positiv brystkræft med spredning. Stoffet kan bruges i kombination med kemoterapi som første behandling eller alene, hvis andre behandlinger ikke har virket eller ikke virker længere.
Bivirkninger ved trastuzumab (Herceptin®)
Der plejer kun at være meget få bivirkninger. En sjælden bivirkning ved behandling med trastuzumab er en nedsættelse af hjertets pumpeevne. Når man er i behandling med trastuzumab, får man derfor regelmæssigt undersøgt sit hjertes pumpefunktion.
Flere undersøgelser har vist, at den påvirkning af hjertets pumpeevne oftest forsvinder igen, når man ophører med behandlingen.
Læs mere om medicinen virkning og bivirkninger:
Trastuzumab (Herceptin®)
Lapatinib (Tyverb®) til behandling af fremskreden HER2-positiv brystkræft
Hvis man har fremskreden HER2-positiv brystkræft og kombinationsbehandlingen med trastuzumab og kemoterapi (vinoralbine og taxaner), holder op med at virke, kan man blive tilbudt behandling med stoffet lapatinib (Tyverb®).
Lapatinib er en tyrosinkinasehæmmer, der hæmmer væksten af kræftceller ved at hæmme vækstfaktoren HER-2.
Som regel får man lapatinib i kombination med kemoterapistoffet capecitabin (Xeloda®). Begge stoffer får man som tabletter.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Lapatinib (Tyverb®)
Capecitabin (Xeloda®)
Knoglemetastaser – spredning af brystkræft til knoglerne
Knoglemetastaser svækker knoglerne og kan give smerter, knoglebrud og kan medføre for meget kalk (calcium) i blodet (hypercalcæmi).
Kontakt lægen, hvis du oplever:
Behandling af knoglemetastaser
Behandling af knoglemetastaser er enten smertestillende medicin eller smertelindrende strålebehandling.
Behandling med de såkaldte bisfosfonater kan bremse svækkelsen af knoglen og kan forebygge knoglebrud og sammenfald af knoglerne i rygsøjlen samt lindre knoglesmerter. Desuden nedsætter bisfosfonater indholdet af calcium i blodet ved at reducere nedbrydningen af knoglevæv.
Læs mere om behandling af knoglemetastaser:
Knoglemetastaser
Lungemetastaser – spredning af brystkræft til lungerne
Eventuelle lungemetastaser kan længe være uden symptomer.
Kontakt lægen, hvis du oplever:
-
tiltagende åndenød
-
vedvarende hoste
-
almene symptomer i form af træthed, manglende appetit og vægttab.
-
tilbagevendende lungebetændelse, der er svær at kurere
Man bliver undersøgt for spredning til lungerne ved hjælp af røntgenundersøgelse og CT-scanning.
Behandling af lungemetastaser
Spredning af brystkræft til lungerne behandles medicinsk. Den medicinske behandling kan være kemoterapi, anti-hormonel behandling eller behandling med biologiske lægemidler som trastuzumab (Herceptin®) og lapatinib (Tyverb®).
I meget sjældne tilfælde er det muligt at blive opereret, hvis der kun er tale om en til to lungemetastaser.
Lungemetastaser kan medføre væske mellem lungehinderne
Hvis kræften har spredt sig til lungerne, kan der opstå en væskeansamling mellem lungehinderne (pleuraekssudat). Symptomerne er åndenød, hoste, smerter eller trykken i brystet.
Får man gener på grund af væske mellem lungehinderne, kan det være nødvendigt, at man får fjernet noget af væsken. Væsken kan tømmes ud fra lungehinden ved en punktur, som oftest foregår ultralydsvejledt (pleuracentese), mens man er lokalbedøvet.
Læs mere om behandling af lungemetastaser:
Lungemetastaser
Levermetastaser – spredning af brystkræft til leveren
Leveren kan heldigvis fungere tilfredsstillende, selvom en større del af den er påvirket af kræft.
De mest almindelige symptomer på spredning til leveren er kvalme, manglende appetit, vægttab og træthed.
Andre symptomer på levermetastaser er:
-
ubehag eller smerter opadtil i maven, hvis leveren er forstørret
-
smerter i den højre skulder (den forstørrede lever og højre skulder har fælles nerveforsyning)
-
-
ophobning af væske i bughulen (ascites)
Gulsot
Leveren producerer galde, og hvis levermetastaser blokerer galdegangenes afløb, kan man få gulsot (icterus). Ved gulsot bliver huden og slimhinderne gule på grund af ophobning af galdefarvestoffet bilirubin i kroppen, og afføringen bliver lys og urinen mørk. Hudkløe er almindeligt, når man har gulsot, og skyldes affaldsstoffer, som leveren ikke får udskilt.
Gulsot og væske i bughulen behøver ikke at skyldes levermetastaser
Der kan være mange andre årsager end kræft til, at man får gulsot og væske i bughulen. Men det er vigtigt at blive undersøgt af en læge og finde årsagen.
Undersøgelser ved mistanke om levermetastaser
Er der mistanke om levermetastaser vil man blive undersøgt ved hjælp af blodprøver, der viser hvordan leveren fungerer, og med ultralydsscanning og CT-scanning
I sjældne tilfælde kan PET/CT-scanning eller MR-scanning være aktuel. Man kan også få taget en vævsprøve fra leveren eller blive undersøgt ved en lille operation (laparoskopi).
Behandling af levermetastaser
Spredning af brystkræft til leveren behandles medicinsk. Den medicinske behandling kan være kemoterapi, anti-hormonel behandling eller behandling med biologiske lægemidler som trastuzumab (Herceptin®) eller lapatinib (Tyverb®).
Ved ophobning af væske i bughulen (ascites) kan lægen tømme bughulen for væske i lokalbedøvelse med et kateter (en lille slange) gennem bugvæggen. Læs mere om behandling af levermetastaser:
Levermetastaser
Hjernemetastaser – spredning af brystkræft til hjernen
Hjernen kan ofte fungere godt, selvom dele af hjerne er påvirket af hjernemetastaser.
Ved spredning til hjernen kan trykket i hjernen stige. Dette kaldes hjerneødem. Symptomerne på øget tryk inde i kraniet kan være tiltagende hovedpine, træthed, opkastninger og synsforstyrrelser. Hovedpinen bliver ofte bedre i løbet af dagen men forværres, når man hoster eller nyser.
Nogle gange kan den del af kroppen, der bliver kontrolleret af den del af hjernen, hvor metastasen sidder, komme til at fungere dårligere. Det kan f.eks. medføre nedsat kraft eller føleforstyrrelser i en arm eller et ben.
Øget tryk i hjernen kan medføre bevidstløshed
Hvis man får symptomer på øget tryk i hjernen skal man akut søge læge, da ubehandlet stigende tryk i hjernen kan medføre kramper og bevidstløshed. Symptomerne kan være tiltagende hovedpine, træthed, opkastninger og synsforstyrrelser.
Er der mistanke om hjernemetastaser, bliver man undersøgt ved en neurologisk undersøgelse (bl.a. reflekser og koordination) og CT- eller MR-scanning.
Øget tryk i hjernen (hjerneødem) behandles med binyrebarkhormoner, såkaldte steroider. Binyrebarkhormoner fås som regel som tabletter, og virkningen af medicinen indtræder efter 1-2 dages behandling, og er nogle gange meget tydelig. For eksempel kan en svær halvsidig lammelse eller voldsom hovedpine forsvinde mere eller mindre.
Strålebehandling kan være en effektiv behandling af spredning til hjernen. Læs mere om behandling af hjernemetastaser:
Hjernemetastaser
Smertelindrende behandling
Hvis kræften spreder sig, er et af de hyppigste symptomer smerter. Moderne smertebehandling er meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut.
Man får ofte morfin eller morfinlignede stoffer, da det er de mest effektive midler til at lindre smerter. Behandlingen vil som regel bestå af en kombination af langtidsvirkende medicin og noget medicin, der virker her og nu.
I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at tage smertelindrende medicin, selv når man ikke føler smerte. Det er nemlig vigtigt, at komme smerten i forkøbet for at man kan være så velbefindende som muligt. Mange ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig.
Justering af smertelindrende behandling
Behandlingen kræver justering med jævne mellemrum, og det er en fordel, at det er den samme læge, der ordinerer medicinen. Det kan være en god ide løbende, at have en ny aftale til en bestemt tid, og aftale med sin læge, hvilke tegn man skal reagere på. Smertebehandlingen kan eventuelt justeres pr. telefon enten med patienten selv, pårørende eller med hjemmesygeplejersken.
Afhjælpning andre symptomer kan lindre smerter
Der findes en lang række lægemidler, der kan hjælpe ved forskellige symptomer, og som også kan forbedre smertebehandlingen. Det kan f.eks. være afføringsmidler, kvalmestillende medicin, muskelafslappende og beroligende medicin.
Samtale med psykolog
Derudover findes der psykologisk smertebehandling, som kan være samtaler med lægen, samt særlige teknikker som for eksempel afspænding og visualisering.
Smertebehandling
Reaktioner på tilbagefald
Et tilbagefald vil som oftest betyde flere undersøgelser og behandling. Man kan opleve, at det hele starter forfra: Ventetiden på undersøgelser og ventetid på svar fra de undersøgelser, som man har været igennem.
Fortæl andre om dine bekymringer
Det kan være en god idé at fortælle andre om dine bekymringer og de tanker, du gør dig om sygdommen.
Hvis du bliver angst
Angsten hænger ofte sammen med, at der er noget, du ikke selv kan kontrollere og styre. Hold dig ikke tilbage med at spørge lægen om det, du er usikker på eller ikke har forstået. Brug også andre tidligere kræftpatienters erfaringer.
Det hjælper ofte at formulere præcist, hvad man er bange for. En mere diffus angst er vanskeligere at håndtere. Prøv at gennemtænke, om din største frygt f.eks. er smerter, nedsat fysik eller økonomiske problemer.
Gode råd om angst
Hvis kræften ikke forsvinder
Har man én gang har haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Læs mere:
Hvis kræften kommer igen
At leve med uhelbredelig kræft
Til top
Tilbage