Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hvis man er opereret eller står foran en operation for brystkræft, kan man overveje at få rekonstrueret brystet. Det betyder, at man ved operation får en efterligning af brystet, enten ved hjælp af en protese, ved at bruge ens eget væv eller ved en kombination af de to dele.
Spørg efter information
Alle kvinder, der har fået fjernet brystet bør have information om muligheden for og tilbud om at få brystet rekonstrueret inden for to år efter, at brystet er blevet fjernet.
Spørg på afdelingen, hvor du er opereret, om de eventuelt kan udlevere en skriftlig generel information om brystrekonstruktion.
En brystrekonstruktion foretages på en plastikkirurgisk afdeling. Det kræver en henvisning fra den praktiserende læge, lægen på den kirurgiske afdeling eller lægen på den onkologiske afdeling.
Det er den plastikkirurgisk afdeling, der kan give fyldestgørende besked om, hvilke muligheder der er for en rekonstruktion. Det er vigtigt at orientere sig grundigt, før man træffer et valg – og ikke at forhaste sig med en beslutning.
Her kan man få rekonstrueret brystet
Brystrekonstruktion foretages på de plastikkirurgiske afdelinger på universitetssygehusene i Herlev, Odense, Rigshospitalet og Århus samt i Roskilde og Vejle.
Man kan også få en brystrekonstruktion på private sygehuse og klinikker, hvis der f.eks. er for lang ventetid (mere end 1 måned) på offentlige sygehuse.
Danske Regioner har aftaler med følgende private behandlingssteder:
Brystrekonstruktion: Private behandlingssteder
Her kan du få mere information
Kræftlinjen kan rådgive dig yderligere i forbindelse med brystkræft og overvejelser inden en eventuel brystrekonstruktion. Du kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor du bor. Kræftrådgivningerne kan give personlig rådgivning samt psykisk og social støtte.
Kræftlinjen
Kræftrådgivninger
Du kan også kontakte patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation. Her kan du blandt andet tale med kvinder, som har fået foretaget en brystrekonstruktion.
Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation (DBO)
Læs mere om brystrekonstruktion på engelsk:
British Association of Plastic Surgeon
Hjemmsiden indeholder information om plastikkirurgi og rekonstruktion for både patienter og professionelle.
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Christen Krag
Fotos venligst udlånt af overlæge, dr.med. Christen Krag
Sidst ændret: 23-03-2010