Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Overvejelser før rekonstruktion

Det er vigtigt, at du tager dig tid til at overveje, om du ønsker at gennemgå en brystrekonstruktion. Det er også vigtigt, at du har forståelse for de begrænsninger, der er med hensyn til resultatet af en brystrekonstruktion. Der er ofte brug for flere samtaler med plastikkirurgen for at afklare eventuelle problemer.

 

En brystrekonstruktion omfatter flere operationer og hele processen tager cirka et halv til trekvart år. Men det kan tage længere tid alt afhængig af bl.a. rekonstruktionsmetoden og eventuelle komplikationer ved de enkelte operationer.
 
At få sit bryst rekonstrueret er således ikke uden omkostninger. Det tager tid og kræfter, og man skal være godt motiveret. 
 
Inden samtale med plastikkirurgen, er det er en god idé at skrive spørgsmål ned på forhånd, ligesom det kan være en fordel at tage en pårørende med. 

Vidste du at, en brystrekonstruktion:

- ikke forhindrer, at man kan få en eventuel supplerende kræftbehandling med kemoterapi, strålebehandling eller antihormonbehandling

- ikke kan skjule et eventuelt tilbagefald af brystkræft

Man kan altså fortsat gå til almindelige opfølgende kontroller med klinisk undersøgelse, ultralydsscanning og eventuel CT- og MR-scanning af det rekonstruerede bryst.

Valg af rekonstruktionsmetoden afhænger bl.a. af:

  • Din kropsbygning og bryststørrelse

  • Hvordan arret er efter en eventuel brystkræftoperation

  • Om du tidligere har fået strålebehandling

  • Om du har et egnet hudoverskud i brystregionen

  • Om du har et egnet hudoverskud de steder på kroppen, hvor der kan tages væv til rekonstruktionen

  • Om du har ar efter eventuel tidligere operationer, som kan begrænse mulighederne for brystrekonstruktion

  • Om du har komplicerende sygdomme f.eks. sukkersyge,  gigt, hjerte-karsygdomme eller lungesygdomme

  • Dit forbrug af tobak og alkohol

  • Om du er overvægtig (BMI større end 30)

Hertil kommer dine ønsker om rekonstruktion med eller uden protese, placeringen af ar efter anvendelse af eget væv m.m.

Ved de forskellige metoder er der forskel på antallet af indlæggelser og deres varighed, antallet af ambulante besøg, varighed af sygemelding, samt forekomsten af komplikationer.
 
Der vil ofte være mulighed for, at flere metoder kan anvendes, men efter samtale med plastikkirurgen, vil I sammen kunne finde frem til den metode, der egner bedst sig i dit tilfælde.

 

Til top
Tilbage



 Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Christen Krag 

Sidst ændret: 23-03-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen