Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: stråler på brystprotese

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Bivirkninger og komplikationer ved brystrekonstruktion

Brystrekonstruktion er som alle andre kirurgiske indgreb forbundet med smerter og ubehag. De fleste kvinder oplever bivirkninger som føleforstyrrelser og hævelse omkring arrene og det opererede område. Generne er stærkest lige efter operationen, men klinger af som regel i løbet af uger til måneder. Men generne kan være vedvarende i forskellig grad.

 

Der er som ved al kirurgisk behandling bivirkninger og risiko for komplikationer. De hyppigste risici ved brystrekonstruktion er:

  • Infektion i sår
     
  • Blødning med blodansamling som skal udtømmes

  • Forsinket sårheling
     
  • Brok (udposninger) i bugvæggen efter rekonstruktion med væv fra maven
     
  • At det rekonstruerede bryst får en forkert facon og bliver hårdt og ømt på grund af indre ar, der strammer omkring protesen (kapselskrumpning). Det kan i en del tilfælde føre til, at man får tilbudt en operation (kapselløsning) for at tilrette brystet igen. Man anser brystproteser med nubret overflade for at give mindst kapselskrumpning
     
  • Eventuelt tab af det rekonstruerede bryst på grund af blodprop og dårligt blodkredsløb i det transplanterede væv. Dette er dog meget sjældent og kan kun ske ved rekonstruktion med eget væv
     
  • At protesen brister (proteseruptur) – selvom brystproteser af silikone er beregnede til at være livstidsholdbare, er de udsat for en vis slitage og vil med årene kunne gå i stykker. Derfor anbefaler man alle kvinder med brystprotese at være ekstra opmærksomme på symptomer i brystet. Med en ultralydsscanning – eventuel også en MR-scanning – kan man få afgjort, om symptomerne skyldes, at protesen er revnet, og om man bør få brystprotesen skiftet ud. Specielt ældre silikoneproteser har en tynd ydre membran og dermed en større risiko for at briste

Foto: Her ses en rekonstruktion, hvor resultatet ikke er ens på begge sider
Her ses en rekonstruktion, hvor resultatet ikke er ens på begge sider. I venstre bryst – hvor kræften sad – har der været komplikationer som rotation, kapselskrumpning og infektion, hvilket har ført til, at det massive dråbeformede silikoneimplantat, har drejet sig meget. Trods flere operationer er det desværre ikke lykkedes at få implantatet til at vende rigtigt. (Privatfoto).

Komplikationerne kan alle behandles, og resultatet kan som regel blive tilfredsstillende, selv om der skulle opstå komplikationer undervejs i rekonstruktionsforløbet. 
  
Bivirkninger og komplikationer medfører naturligvis altid ekstra belastning, forlænget behandlingstid og evenutelt flere operationer.

I sjældne tilfælde kan rekonstruktionsprocessen dog mislykkes, således at behandlingen må opgives. 


Brystproteser med silikone
Siden begyndelsen af 1990’erne har der været en del debat om brystproteser med silikone. Der har været mistanke om, at proteserne kunne medføre bl.a. gigt- og bindevævssygdomme på grund af udsivning af silikone. Der er dog imidlertid ikke medicinske videnskabelige holdepunkter, som støtter mistanken mod silikone. Dette understøttes også af grundige danske undersøgelser.

I Danmark og de fleste europæiske lande har sundhedsmyndighederne ikke forbudt brugen af brystproteser med silikone.

Brystproteser med soja forbudt

Brugen af brystproteser med soja har dog vist sig at være uhensigtsmæssig. Derfor har brystproteser med soja været forbudt i Danmark siden 1999.

Sundhedsstyrelsens vejledning om risici ved brystimplantater (rekonstruktion af bryst) - pdf 184 Kb

  

Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Christen Krag 

Sidst ændret: 23-03-2010


Nøgleord på siden: stråler på brystprotese
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen