Brystrekonstruktionen er en proces, der er opdelt i flere stadier og som omfatter flere operationer:
- Rekonstruktion af brystfylde
- Rekonstruktion af brystvorte
- Justering af det raske bryst for at skabe symmetri
Ikke alle kvinder ønsker eller behøver alle operationerne, og nogle kan få operationerne udført samtidigt.
Et rekonstruktionsforløb varer cirka et halvt til trekvart år, men kan vare længere afhængig af blandt andet af rekonstruktionsmetoden og eventuelt komplikationer ved de enkelte operationer.
Rekonstruktion af brystfylde
Rekonstruktion af brystfylden er den grundlæggende del af enhver brystrekonstruktion. Man anvender disse forskellige metoder:
Protesemetoden
Ved protesemetoden får man protesen opereret ind under brystmuskulaturen, således at den ligger i en lomme mellem ribbenene og den store brystmuskel. Operationen sker som regel gennem det ar, der er efter den tidligere brystoperation. Almindeligvis anvender man en protese, der indeholder silikone eller saltvand.
Ofte er det dog ikke muligt at få plads til en protese med noget særligt stort rumfang. Derfor kan protesemetoden kun anvendes, hvis det raske bryst er lille, eller hvis man accepterer, at det raske bryst ved en senere lejlighed opereres mindre for at opnå symmetri.
Følesansen i operationsområdet kan ved protesemetoden blive forringet i forhold til før operationen.
Indlæggelsesvarighed: Få dage
Sygemeldingsperiode: Tre-fire uger
Resultatet efter en primær rekon-
struktion af det venstre bryst med
silikoneprotese. Rekonstruktionen
er foretaget samtidig med opera-
tionen for brystkræft, hvor brystet
samt armhulens lymfeknuder blev
fjernet. Ved en senere operation er
der foretaget rekonstruktion af
brystvorteområdet. |
 |
| Resultatet efter en sekundær rekonstruktion af venstre bryst med silikoneprotese. Ved en senere operation er der foretaget en genopbygning af brystvorteområdet. |
Forskellige proteser
I Danmark anvender man oftest brystproteser med silikone. Protesen består af en eller flere ydre membran(er) og en indre masse af silikonegele, som kan være mere eller mindre flydende. De ydre membraner findes med glat eller nubret overflade, hvilket har betydning for dannelsen af indre ar (kapseldannelse) omkring protesen.
Nogle afdelinger anvender fortrinsvis saltvandsproteser. Saltvandsproteser består af en ydre silikonemembran og et kammer til indsprøjtning af saltvand. Under operationen påfyldes det ønskede rumfang saltvand, hvorefter protesen bliver forseglet.
Der findes også proteser, som er justerbare i rumfang – kaldet ekspansionsproteser. Disse har – udover et kammer med silikonegele – også et kammer, hvor man kan sprøjte saltvand ind. Hertil kommer justerproteser, som udelukkende er beregnet til at indeholde saltvand. Man fylder saltvand i protesen over nogle uger, indtil man opnår det ønskede rumfang.
Ekspansionsmetoden
Hvis der problemer med at opnå tilstrækkelig brystfylde ved hjælp af protesemetoden, kan man få indopereret en protese med justerbart rumfang – en såkaldt ekspansionsprotese ('at ekspandere' betyder 'at udvide').
Ekspansionsprotesen kan være opbygget med enten et justerbart saltvandskammer eller som en kombination af en silikoneprotese og et saltvandskammer. Saltvandskammeret kan justeres i størrelse ved henholdsvis at fylde og tappe det for saltvand.
Man får ekspansionsprotesen opereret ind i en lomme mellem ribbenene og brystmuskulaturen. En ventil enten i selve protesen eller koblet dertil via en plastslange gør, at man kan få fyldt saltvand i ekspansionsprotesen. Hvis ventilen kobles til via en plastslange, bliver ventilen oftest placeret under huden i armhulen ved siden af protesen, så den generer mindst muligt.
Indlæggelsesvarighed: Få dage
Sygemeldingsperiode: Tre-fire uger
Billederne herunder viser en sekundær rekonstruktion af højre bryst ved hjælp af ekspansionsmetoden. Ved en senere plastisk operation er det venstre bryst formindsket og løftet for at opnå symmetri.
Udvidelse af protesen med saltvand
Cirka en gang om ugen får man fyldt saltvand i protesen, således at hud og muskel kan udvide sig, indtil brystfylden er tilpas. For de fleste kvinder varer det nogle uger og foregår ambulant (uden indlæggelse).
I forbindelse med at man får fyldt saltvand i protesen, kan man få en spændingsfornemmelse i brystet. Spændingerne kan vare nogle timer eller få dage, men er oftest smertefri. Der er som regel ikke behov for sygemelding under udvidelsesprocessen.
Når et passende rumfang er nået (gerne lidt større end det andet bryst), skal der gå cirke tre måneder, inden man kan få foretaget yderligere operationer. Herefter får man foretaget en finjustering af rumfanget.
Afhængig af hvilken ekspansionsprotese, der har været anvendt, foretages eventuelt en operation, hvor ekspansionsprotesen skiftes ud med en anden protese med fast (ikke-justerbart) rumfang.
Ved ekspansionsmetoden kan følesansen i det rekonstruerede bryst blive forringet i forhold til før operationen.
Anvendelse af eget væv – eventuelt suppleret med protese
Hvis man tidligere har fået strålebehandling, er brystvævet ofte blevet mindre smidigt og mindre elastisk, så brystrekonstruktion med protese eller expander alene tilrådes som regel ikke. Derfor vil plastikkirurgen som regel råde til, at brystrekonstruktion bliver foretaget med patientens eget væv, eventuelt suppleret med protese eller expandermetoden.
Brystrekonstruktion med patientens eget væv anbefales også, hvis operationsområdet, hvor brystet sad, er præget af arvæv. Desuden anvendes eget væv til delvise brystrekonstruktioner ved korrektion af asymmetri opstået efter brystbevarende operation.
Kosmetisk utilfredsstillende resultat ses hos omkring 5 procent efter brystbevarende operation.
En brystrekonstruktion af ens eget hud-, fedt- og muskelvæv kaldes en lap. Det er forskelligt hvorfra, lægen tager en lap til at rekonstruere brystet med. Det kan f.eks. være fra ryggen, maven, endebalden eller fra siden af kroppen under armhulen.
Ved denne metode bliver der et ar i det område, hvor lappen tages. Ofte får man også fjernet muskelvæv, som ligger under den anvendte hud, fordi blodforsyningen til lappen går igennem muskulaturen. Dette giver som regel ikke anledning til noget mærkbart tab af muskelfunktion efter operationen.
Operationer, hvor lægen flytter væv til brystet fra et andet sted på kroppen, er større og mere langvarige end protesemetoden og ekspansionsmetoden.
Fordelen ved at få brystrekonstruktionen foretaget som en kombination af eget væv og en protese er, at det ofte ikke er nødvendigt at få en ekspansionsprotese. Vævet i sig selv erstatter nemlig en del af brystfylden.
Hvis den lap, der anvendes til brystrekonstruktionen er tilstrækkelig stor, er det muligt, at man kan få rekonstrueret brystet uden samtidig at få indopereret en brystprotese. Læs mere:
De mest anvendte lapper ved brystrekonstruktion
Justeringsoperation
For knap en ud af fire kvinder er det nogle måneder efter rekonstruktionen nødvendigt med en til to mindre operationer for at finjustere det rekonstruerede brysts form og placering, ved proteser at løsne indre ar (kapselskrumpning) eller eventuelt blot tilrette grimme ar.
Disse operationer kan man ofte få samtidigt med den følgende planlagte rekonstruktion af brystvorten og ofte i fuld bedøvelse. Men hvis andet ikke taler imod, kan man også blive opereret i lokalbedøvelse uden at skulle indlægges. Hvis operationen foregår uden indlæggelse, er sygemeldingsperioden en til tre dage.
Rekonstruktion af brystvorte
Når man har fået genskabt brystfylden, arrene er helet, og vævet er faldet til, kan man få rekonstrueret en brystvorte. Selve brystvorten bliver konstrueret af den hud og underhud, der findes på stedet. Herefter bliver ”brystvorten” og området omkring den tatoveret, så den får samme farve som brystvorteområdet på det raske bryst. Den rekonstruerede brystvorte får aldrig en normal følesans.
Rekonstruktion af brystvorten foregår oftest i lokal bedøvelse, så det ikke er nødvendigt at blive indlagt. Men somme tider foregår operationen i fuld bedøvelse samtidig med, at man får det raske bryst opereret for at opnå symmetri. Hvis operationen foregår uden indlæggelse er sygemeldingsperioden en til tre dage.
Tatovering af brystvorte og efterfølgende pleje
Tatoveringen foregår ambulant (uden indlæggelse) og tager lidt under en time. Sammen med tatovøren bestemmer man det område, som skal tatoveres. Det er ikke nødvendigt med lokalbedøvelse, men man kan eventuelt købe lokalbedøvende EMLA plaster på apoteket. Plasteret skal sættes på området cirka 2 timer før tatoveringen.
Hjemme er det vigtigt, at man holder huden fugtig og hindrer sårskorper. Dagen efter tatoveringen tager man forbindingen af og vasker forsigtigt huden med vand og sæbe. Huden duppes forsigtigt tør med et rent håndklæde og smøres med et tyndt lag salve, som man får på hospitalet. Den efterfølgende uge skal man bare lade vandet løbe nedover brystet og duppe et tyndt lag salve på 8 – 10 gange dagligt. Det er vigtigt, at hudflager selv løsne sig.
De første 10 dage bør man undgå svømning på grund af kemikalierne i vandet, sauna på grund af varmen og sol. Tatoveringen skal herefter altid være dækket med højeste faktor solcreme, da sol og solarium bleger tatoveringsfarverne.
Justering af det raske bryst for at skabe symmetri
En del kvinder er nødt til ved en operation også at få rettet det raske bryst af hensyn til symmetrien. Ofte får man opereret det raske bryst mindre eller får brystet ”løftet”. Det er oftere nødvendig en sådan tilretning (korrektion), hvis brystrekonstruktionen er foretaget med protese, end hvis den er foretaget med ens eget væv.
Først når man har fået rekonstrueret brystfylden, vurderer kirurgen, i hvilken grad der er behov for en eventuel tilretning af det raske bryst. I sjældne tilfælde, hvor det raske bryst er betydelig større, kan man få en brystformindskende operation før eller samtidig med rekonstruktionen af det nye bryst.
Også ved disse operationer er der bivirkninger med ændret følesans omkring arrene og mulighed for uskønne ar. De hyppigste komplikationer er infektion i sårene, efterblødning og forsinket heling af sårene. Brystvortens følesans bliver ofte svært nedsat.
Indlæggelsesvarighed: Få dage
Sygemeldingsperiode: Cirka tre uger
Til top
Tilbage