Sitemap
Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Statistik om brystkræft

Her kan du se statistik for, hvor mange der får brystkræft hvert år, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.

 
Mange søger efter tal og statistikker om kræft. Specielt efterlyser mange informationer, der kan sige noget om risikoen for at få kræft og om chancerne for helbredelse.


Statistik siger ikke noget om den enkeltes risiko
Statistik er baseret på oplysninger om meget store patientgrupper og er et vigtigt værktøj i sundhedsplanlægning og i valg af behandling. Men statistik siger intet om den enkeltes chancer for helbredelse.

Spørg din læge

!

Hvis du ønsker nærmere oplysninger om din egen sygdom, så tal med din læge. Chancerne for helbredelse afhænger dels af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt den er, hvilken behandling man har fået samt ens almene helbredstilstand.

 
Brystkræft forekommer oftest hos kvinder over 60

Brystkræft ses med stigende hyppighed fra 25-30 års alderen, med størst hyppighed hos kvinder over 60 år.

Forekomsten har været stigende de sidste cirka 60 år. Dødeligheden har været faldende gennem de seneste 10-15 år. 
 

Danske nøgletal om brystkræft:

Mænd Kvinder
Antal nye tilfælde pr. år (2005-2009)

22

4.604

Antal personer som lever med diagnosen ved udgangen af 2009.
(Dvs. både personer, som er i behandling eller går til kontrol, og personer, som er på så lang afstand af deres sygdom, at de må betragtes som raske)

213

52.151

Dødsfald pr. år (2005-2009)

9

1.219

Udvikling i antal nye tilfælde
– årlig ændring de sidste 10 år

-3,1 procent

+2,5 procent

Udvikling i antal dødsfald
– årlig ændring de sidste 10 år
-9,9 procent

-3,0 procent


  

 

Hvor mange overlever sygdommen?
Relativ overlevelse for patienter diagnosticeret 2007-2009:

Mænd Kvinder
1 år:     95 procent 96 procent
3 år: 91 procent 88 procent
5 år: 87 procent 82 procent
Den ’relative overlevelse’ er et skøn over, hvor mange der overlever en bestemt kræftsygdom i f.eks. et eller tre år efter diagnosen. Tallet tager højde for, at man kan dø af andet end den pågældende kræftsygdom, f.eks. hjertetilfælde eller trafikuheld. Den ’relative overlevelse’ svarer altså til overlevelsen, hvis døden kun skyldes den konkrete kræftform.

Bemærk, at tallene er gennemsnitstal baseret på store patientgrupper. Der er ikke er taget højde for, hvor udbredt sygdommen var, da den blev konstateret (stadie), eller andre forhold, der har betydning for sygdommens forløb og chancerne for overlevelse.

   

Figur 1: Antallet af nye tilfælde pr. år har været stigende de sidste 60 år. Dødeligheden har været faldende gennem de seneste 10-15 år. Tallene er opgivet i antal tilfælde pr. 100.000 personer.
 
 
Figur 2: Brystkræft hos kvinder ses med stigende hyppighed fra 25-30 års alderen, med størst hyppighed hos kvinder ældre end 60 år.

  • Print pdf-fil med grafer og nøgletal
    Pdf-filen opdateres løbende med tal fra databasen NORDCAN. 

  • Talgrundlaget for beregningerne på denne side stammer fra: 
  • Det danske Cancerregister i Sundhedsstyrelsen

  • Sundhedsstyrelsens opgørelse over dødsårsager 

  • Befolkningsoplysninger fra Danmarks Statistik

Alle disse data er bearbejdet og samlet i NORDCAN.


Databasen NORDCAN
NORDCAN er en database, der indeholder data om nye kræfttilfælde fra de nordiske cancerregistre samt data om kræftdødsfald fra de nationale dødsårsagsregistre.
 
Data i NORDCAN findes fra registrenes start til de nyeste publicerede tal.

Man kan i NORDCAN finde mindre afvigelser fra de nationale publicerede data, da diagnoser i NORDCAN er konverteret til en international klassifikation (ICD-10), så man bedre kan sammenligne tallene mellem de nordiske lande.


Nye tal offentliggøres hvert år
Hvert år offentliggøres nye tal med lidt over et års forsinkelse. Forsinkelsen skyldes, at der foretages en nøje kontrol af alle informationer blandt andet ved hjælp af registeret over dødsårsager i Danmark.

Ved slutningen af et år publicerer Sundhedsstyrelsens data fra det foregående år. Et par måneder senere er de færdigbehandlet og publiceret i NORDCAN. 


Aldersstandardiserede tal
Tallene i Figur 1 er aldersstandardiseret med World Standard Population (W). Det betyder, at tallene er korrigeret for forskelle mellem aldersfordelingen i Danmark og i verden.

Standardisering er nødvendig, for at man kan sammenligne data mellem forskellige lande, idet aldersfordelingen i de enkelte befolkninger ikke er ens, og fordi risikoen for de fleste kræftformer stiger kraftigt med højere alder. Standardisering er også nødvendig for at kunne sammenligne data fra samme land over en årrække, fordi aldersfordelingen ændrer sig, og når man ønsker at sammenligne forekomsten mellem mænd og kvinder.

Læs mere om kræft i tal

Kræft i Danmark – en opslagsbog
Bogen henvender sig til læger, sygeplejersker, journalister og studerende, der ønsker kort og præcis information om kræft i Danmark.
 

NORDCAN – database med kræfttal
NORDCAN er en database med detaljerede oplysninger om forekomsten af kræftsygdomme i Norden. Du kan lave udtræk fra databasen og få resultaterne præsenteret i grafer og tabeller. Tallene opdateres løbende.

Til top
Tilbage



Tekst: Mette Tandrup Hansen
Kilde: Seniorstatistiker Gerda Engholm

Sidst ændret: 09-02-2012


Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen